Høring over lovforslag om ændring af eksportkontrolloven vedrørende pligt til afskæring af sanktionerede personer fra kontrol med danske virksomheder

• Lovforslaget har til formål at beskytte danske virksomheder og arbejdspladser mod utilsigtede konsekvenser af EU-sanktioner (f.eks. mod Rusland).
• Der indføres krav om 'afskærmende foranstaltninger' (firewalls), der skal forhindre sanktionerede ejere i at kontrollere virksomheden.
• Sanktionerede personers forvaltningsmæssige og økonomiske rettigheder (stemmeret og udbytte) suspenderes lovmæssigt.
• Øvrige ikke-sanktionerede ejere får forholdsmæssigt forøget deres stemmerettigheder midlertidigt.
• Erhvervsstyrelsen får beføjelse til at påbyde foranstaltninger, afregistrere ledelsesmedlemmer og i yderste konsekvens tvangsopløse virksomheder.
• Virksomhederne skal selv betale omkostningerne til Erhvervsstyrelsens sagsbehandling og tilsyn via et nyt gebyr.
• Klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser om afskærmning har ikke opsættende virkning.
• Lovforslaget indeholder en solnedgangsklausul, så reglerne automatisk bortfalder den 31. december 2029.

3. Erhvervsstyrelsens Beføjelser og Tilsyn

Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen vide beføjelser til kontrol og håndhævelse:

• Revisorerklæringer: Kan kræve erklæringer fra revisor eller advokat om, at oplysningerne er korrekte (§ 1 h).
• Betaling: Virksomhederne pålægges at betale for styrelsens arbejde med indførelse af foranstaltninger og tilsyn (§ 1 a, stk. 6).
• Tvangsopløsning: Som yderste konsekvens kan styrelsen anmode skifteretten om at opløse virksomheden, hvis påbud ikke efterleves (§ 1 i).

4. Retssikkerhed og Klageadgang

For at sikre en effektiv håndhævelse af sanktionerne foreslås det, at klager over Erhvervsstyrelsens afgørelser ikke har opsættende virkning (§ 2 a, stk. 2). Det betyder, at virksomheden skal efterleve påbud, mens en eventuel klagesag behandles.

Konsekvenser

• For erhvervslivet: Forslaget forventes kun at ramme et begrænset antal virksomheder med russisk/sanktioneret ejerskab. For disse vil der være administrative og økonomiske byrder (gebyrer).
• Tidsramme: Loven indeholder en solnedgangsklausul (§ 2 b), hvilket betyder, at de særlige regler om afskærmning ophæves den 31. december 2029, medmindre de forlænges ved ny lovgivning.

"Det foreslås, at lovforslaget vedtages med en solnedgangsklausul, med udløb den 31. december 2029."

Selskabsloven

Lovforslaget ophæver §§ 210-212 i selskabsloven, hvilket fjerner de specifikke betingelser for, at et kapitalselskab kan yde økonomisk bistand (kapitalejerlån) til selskabets kapitalejere, ledelsesmedlemmer m.fl. Dette betyder, at adgangen til kapitalejerlån ikke længere indeholder begrænsninger ud over, hvad der kræves efter EU's selskabsretlige regler. Ledelsen har dog fortsat pligt til at sikre, at et eventuelt kapitalejerlån er i selskabets interesse og forsvarligt i forhold til selskabets økonomiske situation, jf. selskabslovens §§ 115-118 og § 127. Erhvervsstyrelsens kontrol med kapitalejerlån ophører, men styrelsen vil fortsat kontrollere overholdelsen af reglerne om selvfinansiering og korrekt regnskabsføring. Konsekvensændringer foretages i §§ 213, 214, 215 og 367.

Årsregnskabsloven og Lov om Ligestilling af Kvinder og Mænd

Årsregnskabslovens § 99 b ophæves, hvilket afskaffer kravet om, at visse virksomheder i ledelsesberetningen skal redegøre for måltal og politikker for at fremme det underrepræsenterede køn i virksomhedens øverste ledelsesorganer. Formålet er at undgå dobbeltrapportering, da virksomhederne allerede er forpligtet til at inkludere disse oplysninger i henhold til andre bestemmelser. Som en konsekvens heraf ophæves § 11, stk. 5, 3. pkt., i lov om ligestilling af kvinder og mænd, hvilket betyder, at statslige aktieselskaber fremover skal indberette om måltal og politikker for kønsrepræsentation på lige fod med andre offentlige institutioner.

Lov om Anvendelsen af Visse af Den Europæiske Unions Retsakter om Økonomiske Forbindelser til Tredjelande m.v.

Eksportkontrollovens § 1 f, stk. 2, ophæves, hvilket fjerner Erhvervsstyrelsens hjemmel til uden retskendelse at få adgang til erhvervsmæssige lokaler og transportmidler til brug for tilsyns- og kontrolopgaver. Styrelsen bevarer dog hjemmel til at kræve alle nødvendige oplysninger.

Lov om Erhvervsfremme

Lovforslaget styrker Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses rolle ved at give den beføjelse til at udpege klynger inden for erhvervs- og teknologiområder og til at helt eller delvist finansiere klynger og klyngeindsatser. Dette centraliserer opgaven og giver bestyrelsen mulighed for at udbyde midler fra både nationale finanslove og EU's Regionalfond. Erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler for administration af disse tilskud.

Udbudsloven

Udbudslovens § 138, stk. 1, 2. pkt., ophæves, hvilket fjerner ordregiveres pligt til at indhente en vejledende udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen ved vurdering af en økonomisk aktørs pålidelighed. Ordregiveren træffer fortsat selv beslutning om udelukkelse og vurdering af pålidelighed.

Varemærkeloven, Designloven, Patentloven og Brugsmodelloven

De særlige kapitler om en enhed for håndhævelse og piratkopiering i varemærkeloven (Kapitel 6 A), designloven (Kapitel 7 A), patentloven (Kapitel 9 A) og brugsmodelloven (Kapitel 10 A) ophæves, sammen med de tilhørende gebyrbestemmelser. Dette betyder, at den særlige enhed i Patent- og Varemærkestyrelsen ikke længere vil vejlede forbrugere og SMV'er i konkrete piratkopieringssager eller afgive skriftlige vejledende udtalelser mod gebyr. Samarbejdet med politi og anklagemyndighed fortsætter som en del af styrelsens almindelige myndighedsarbejde.

Lov om Finansielle Rådgivere, Investeringsrådgivere og Boligkreditformidlere

Lovforslaget afskaffer kravet om tilladelse som finansiel rådgiver og ændrer lovens titel til 'Lov om investeringsrådgivere og boligkreditformidlere'. Afskaffelsen sker i to tempi: Fra 1. januar 2025 kan rådgivning om ind- og udlån (undtagen boligkreditaftaler) til forbrugere udøves uden tilladelse som finansiel rådgiver. Eksisterende finansielle rådgivere, der ønsker at fortsætte med at rådgive om forsikrings- eller investeringsprodukter, skal ansøge om nye tilladelser som forsikringsformidler eller investeringsrådgiver senest den 28. februar 2025. Finanstilsynet vil inddrage tilladelser for finansielle rådgivere fra 1. marts 2025, medmindre en ansøgning om ny tilladelse er indgivet.

Lov om Finansiel Virksomhed

Lovforslaget ophæver bestemmelserne om refinansieringsregistre (§§ 152 i-152 y), da området nu er reguleret af EU-lovgivning (STS-forordningen), hvilket forenkler det danske regelsæt. Desuden ophæves § 331, som pålægger Finanstilsynet at fremme offentlig forbrugerinformation på det finansielle område, da private aktører vurderes at løse denne opgave tilfredsstillende. Finanstilsynet vil dog fortsat informere om behandlede sager og forbrugerbeskyttende lovgivning. Endvidere lempes kravet om individuel egnethedsvurdering for bestyrelsesmedlemmer, der ikke er bestyrelsesformænd, i gruppe 3- og 4-pengeinstitutter og gruppe 2-forsikringsselskaber. Disse medlemmer skal fortsat hæderlighedsvurderes af Finanstilsynet. Afgifter for finansielle rådgivere til Finanstilsynet afskaffes.

Lov om Forsikringsvirksomhed

§ 29 i lov om forsikringsvirksomhed ændres for at reducere anmeldelseskravet for visse dele af det tekniske grundlag, som forsikringsselskaber skal indsende til Finanstilsynet. Dette omfatter principper for genforsikring, regler for afgivelse af helbredsoplysninger og regler for overførsler af pensionsordninger, da Finanstilsynet allerede modtager disse oplysninger på anden vis. Lempelsen af egnethedsvurderingen for bestyrelsesmedlemmer i gruppe 2-forsikringsselskaber, der ikke er bestyrelsesformænd, indføres også her.

Ikrafttrædelse

Loven træder i kraft den 1. januar 2025, dog med visse undtagelser. Erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af de dele af § 11, der vedrører afskaffelsen af tilladelsen som finansiel rådgiver, for at sikre en smidig overgang. Bestemmelserne om rapportering af kønsfordeling i ledelsen har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2024 eller senere.