Forslag til lov om forlængelse af forældelsesfristen for ministeransvar samt indførelse af særlige regler ved nedsættelse af undersøgelseskommissioner

• Lovforslaget forlænger den generelle forældelsesfrist for ministres strafansvar fra 5 år til 6 år.
• Der indføres en ny regel om, at forældelse tidligst kan indtræde 6 måneder efter, at en undersøgelses- eller granskningskommission har afgivet sin beretning.
• Formålet er at sikre Folketinget tilstrækkelig tid til at vurdere grundlaget for en eventuel rigsretssag.
• Lovforslaget udspringer af erfaringer fra bl.a. Instrukskommissionen og FE-Kommission II, hvor tidsfristerne var problematiske.
• Loven træder i kraft den 1. juli 2026 og gælder for forhold, der ikke allerede er forældet på dette tidspunkt.
• Høringsfristen er sat til den 3. februar 2026.
• Forslaget har ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet eller borgerne.

Praktiske konsekvenser

Den nye bestemmelse i § 8, stk. 2, betyder, at hvis en sag undersøges af en kommission nedsat efter Lov om undersøgelseskommissioner og granskningskommissioner,

Hovedpunkter i lovforslaget

• Udvidelse af gassikkerhedslovens anvendelsesområde: Reglerne for naturgas- og bionaturgasanlæg, som hidtil har været reguleret under arbejdsmiljøloven (Bekendtgørelse nr. 1988 af 9. december 2020 om sikkerhedsbestemmelser for naturgas-anlæg og bionaturgasanlæg efter lov om arbejdsmiljø), foreslås nu omfattet af gassikkerhedsloven. Dette skal skabe et mere sammenhængende og overskueligt regelsæt.
• Særskilt regulering af rørledninger: Rørledninger defineres særskilt i gassikkerhedsloven (§ 2, nr. 6) frem for at være omfattet af definitionen for gasanlæg. Dette muliggør fastsættelse af specifikke sikkerhedskrav til rørledninger, især for brint, og tydeliggør ejerens/brugerens ansvar (§ 10a).
• Anmeldelsesordning: Naturgas- og bionaturgasanlæg vil fremover være omfattet af en anmeldelsesordning til Sikkerhedsstyrelsen (§ 8), i stedet for den nuværende godkendelsesordning. Dette ensretter processen med andre gasanlæg og gasinstallationer og forventes at medføre en administrativ lettelse for erhvervslivet.
• Nye påbuds- og forbudsbestemmelser: Sikkerhedsstyrelsen får beføjelse til at påbyde tilbagekaldelse eller standsning af levering af gas, hvis gassen ikke lever op til lovens krav eller udgør en risiko (§ 18). Dette styrker styrelsens mulighed for at reagere på problemer med gaskvalitet.
• Godkendelse af tredjeparter på brintområdet: Sikkerhedsstyrelsen kan udpege private og offentlige virksomheder til at gennemføre godkendelses- og overensstemmelsesvurderingsopgaver relateret til brint (§ 25a). Dette er afgørende for at sikre et højt sikkerhedsniveau på et område med begrænset erfaring og høj risikoprofil.
• Finansiering af gasområdet: Den gældende gebyrmodel for gasområdet, som hidtil har været fastsat i finansloven, flyttes til gassikkerhedsloven (§ 29). Gebyret opkræves årligt hos gasaktører baseret på deres markedsandel af punktafgifter, hvilket sikrer en stabil finansiering af Sikkerhedsstyrelsens arbejde.
• Forlængelse af forældelsesfristen: Forældelsesfristen for strafansvar efter gassikkerhedsloven forlænges til 10 år (§ 31a). Dette skyldes, at overtrædelser ofte er skjulte fejl, der først opdages lang tid efter, de er begået.
• Meddelelse om skader: Der indføres en pligt for ejere og brugere til straks at meddele Sikkerhedsstyrelsen om skader på gasanlæg, gasinstallationer eller rørledninger i forbindelse med drift eller idriftsættelse (§ 10b). Dette skal bidrage til en mere effektiv risikobaseret kontrol.

Konsekvenser

Lovforslaget forventes at medføre mindre administrative konsekvenser for erhvervslivet, men på sigt en samlet administrativ lettelse. Det skal bidrage til at sikre et højt sikkerhedsniveau på gasområdet, understøtte den grønne omstilling og styrke Danmarks forsyningssikkerhed og eksportmuligheder inden for grøn energi.