Ny autorisationsordning for huseftersyn: Ansvaret flyttes fra bygningssagkyndige til virksomheder

Baggrund og formål

Lovforslaget har til formål at modernisere og forenkle huseftersynsordningen ved at overgå fra en ordning baseret på personlig beskikkelse af bygningssagkyndige til en autorisationsordning for virksomheder. Dette skal ses i lyset af den planlagte fusion mellem Sikkerhedsstyrelsen og Erhvervsstyrelsen pr. 1. januar 2026 samt et politisk ønske om at reducere administrative årsværk i staten.

Det overordnede mål er at fastholde kvaliteten og troværdigheden i tilstandsrapporterne for at sikre forbrugerbeskyttelsen ved bolighandler, samtidig med at ansvaret placeres entydigt hos virksomhederne frem for enkeltpersoner.

Hovedelementer i lovforslaget

1. Autorisation af virksomheder

Fremover skal virksomheder, der ønsker at udarbejde tilstandsrapporter, opnå autorisation hos Erhvervsstyrelsen. For at opnå autorisation skal virksomheden dokumentere:

• Et godkendt kvalitetsledelsessystem (KLS).
• At virksomheden ikke er under konkurs eller likvidation.
• En fysisk adresse i et EU/EØS-land.
• Indbetaling af gebyr.

"Det foreslås, at virksomheder, der udarbejder tilstandsrapporter under huseftersynsordningen, fremover skal autoriseres. Dette betyder, at den personlige beskikkelse af bygningssagkyndige udfases, og i stedet placeres ansvaret for det udførte arbejde hos virksomheden."

2. Kvalitetsledelse og kontrol

Der indføres krav om, at virksomhederne skal anvende et kvalitetsledelsessystem med egenkontrol. Dette system skal godkendes og løbende efterprøves af en uvildig kontrolinstans (tredjepartskontrol), som er godkendt af myndighederne. Dette flugter med reglerne på el-, vvs- og kloakområdet.

Myndighedskontrollen med rapporternes kvalitet varetages fremover direkte af Erhvervsstyrelsen, der kan udarbejde kontrolrapporter baseret på en risikobaseret udvælgelse og samkøring af data.

3. Sanktioner

Erhvervsstyrelsen får mulighed for at sanktionere autoriserede virksomheder ved manglende overholdelse af reglerne. Sanktionsmulighederne omfatter:

• Påtale: Ved mindre overtrædelser.
• Advarsel: Ved overtrædelse af loven eller tilhørende regler.
• Bøde: Ved grov uagtsomhed, manglende efterlevelse af oplysningspligt eller ved tildeling af advarsel.
• Tilbagekaldelse af autorisation: Ved grov eller gentagen forsømmelighed, eller hvis kvalitetsledelsessystemet ikke kan godkendes.

4. Klagenævn

Det eksisterende disciplinærnævn for beskikkede bygningssagkyndige nedlægges. I stedet oprettes Klagenævnet for tilstandsrapporter, som forankres i Nævnenes Hus. Nævnet skal behandle forbrugerklager over tilstandsrapporter udarbejdet af de autoriserede virksomheder og kan tilkende erstatning.

5. Uddannelse og IT

• Uddannelse: Kurset for bygningssagkyndige flyttes fra styrelsen til erhvervsakademier. Det vil stadig være et krav, at virksomheden anvender kvalificerede bygningssagkyndige til at udføre arbejdet.
• IT-system: Erhvervsstyrelsen stopper med at drive inddateringsmodulet (front-end) til rapporterne. Denne opgave konkurrenceudsættes og overlades til private softwareleverandører, mens styrelsen bevarer databasen (back-end).

Tidsplan og overgangsbestemmelser

Der indføres en toårig overgangsperiode fra 2026 til 2028, så branchen kan nå at omstille sig til de nye krav om autorisation og kvalitetsledelse.