Search for a command to run...
Myndighed
Beskæftigelsesministeriet
Dato
5. november 2025
Område
Arbejdsmarked
Type
Lovforslag
Ikrafttrædelse
19. juni 2026
Kilde
HøringsportalenTilknyttede dokumenter
| Dokument | Type |
|---|---|
Beskæftigelsesministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der ændrer lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. Formålet med lovforslaget er at implementere to nye EU-direktiver (2024/1499 og 2024/1500), der fastsætter bindende minimumsstandarder for ligebehandlingsorganer i hele EU. Ændringerne skal styrke instituttets uafhængighed og effektivitet samt harmonisere beskyttelsesniveauet på tværs af diskriminationsgrunde.
Den mest centrale ændring er en udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence. I dag har instituttet et specifikt mandat til at fremme ligebehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Med lovforslaget udvides dette mandat i § 2, stk. 2, til også at omfatte:
Dette betyder, at instituttet fremover vil kunne yde bistand til ofre, foretage undersøgelser og udgive rapporter om diskrimination inden for disse områder på samme niveau, som det i dag gælder for køn og etnicitet.
"Det foreslås at indsætte religion og tro, alder og handicap, således at Instituttet i overensstemmelse med direktiverne om bindende standarder for ligebehandlingsorganer får udvidet deres ligebehandlingsmandat til også at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling for så vidt angår religion og tro, alder og handicap."
Som noget nyt foreslås det, at instituttet får beføjelse til at komme med anbefalinger til både offentlige og private aktører vedrørende dataindsamling.
| Nuværende regel | Foreslået ændring |
|---|---|
| Ingen specifik beføjelse vedr. dataindsamling. |
| Instituttet kan fremsætte henstillinger om, hvilke data om forskelsbehandling offentlige og private aktører kan indsamle. |
Formålet er at sikre et bedre vidensgrundlag om diskrimination, hvilket kan kvalificere arbejdet med at forebygge forskelsbehandling. Det understreges dog i bemærkningerne, at aktørerne ikke er forpligtede til at følge henstillingerne om at indsamle data, men at det skal indgå i deres overvejelser.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Loven foreslås at træde i kraft den 19. juni 2026, hvilket svarer til implementeringsfristen for direktiverne.

Frakendelse af førtidspension på baggrund af alvorlig kriminalitet og skærpede asbestregler er blandt andet på dagsordenen i denne uge, når beskæftigelsesminister Kaare Dybvad Bek skal i Folketinget.


Dette lovforslag omhandler ændringer af lov om social pension, lov om arbejdsskadesikring og lov om afgift af bidraget til Arbejdsmarkedets Erhvervssikring og af arbejdsulykkeserstatninger m.v. (arbejdsskadeafgiftsloven). De primære ændringer omfatter regulering af folkepensionsalderen, ændring af revisionsbestemmelsen og forlængelse af retten til erstatning for tab af erhvervsevne og tab af forsørger.
Folkepensionsalderen forhøjes til 70 år fra 2040 for personer født efter 31. december 1970. Samtidig ændres revisionsbestemmelsen, således at næste stillingtagen til folkepensionsalderen vil være i 2030.
Eksperter og beslutningstagere præsenterer otte hovedudfordringer og fem løsningsspor for at sikre en sundere digital debat baseret på danske værdier.
Vi søger to bestyrelsesmedlemmer, som skal være med til at lede Institut for Menneskerettigheder. Én plads er reserveret til en person med tilknytning til en organisation, der beskæftiger sig med områder af betydning for de etniske minoriteter.
Som følge af forhøjelsen af folkepensionsalderen ændres arbejdsskadesikringsloven, så erstatningsperioden forlænges svarende til forhøjelsen af pensionsalderen for ulykker sket før 2004 og erhvervssygdomme anmeldt før 2005. Tilskadekomne, der har fået udbetalt løbende erstatning indtil den tidligere pensionsalder, vil også få den ekstra erstatning udbetalt som løbende erstatning.
Bestemmelsen i § 84 d om Arbejdsmarkedets Erhvervssikrings genoptagelse af sager fra før 1994 udgår, og sagerne skal derfor genoptages efter de almindelige forvaltningsretlige principper.
Bilag 1 til arbejdsskadeafgiftsloven nyaffattes for at tage højde for forhøjelsen af folkepensionsalderen til 70 år i hensættelsesfaktorerne.
Lovforslaget forventes at styrke den finanspolitiske holdbarhed og medfører visse økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige, erhvervslivet og borgerne. De øgede erstatningsudgifter medfører en statslig indtægt på 120 mio. kr. årligt fra 2041.
Dette lovforslag har til formål at udskyde ikrafttrædelsen af kravene til bæredygtighedsrapportering for en række danske...
Læs mereDette lovforslag, fremsat af Forsvarsministeriet, har til formål at gennemføre en markant modernisering og styrkelse af ...
Læs mere