Lovforslaget ændrer lov om Institut for Menneskerettigheder for at gennemføre to EU-direktiver om bindende standarder for ligebehandlingsorganer (direktiv 2024/1499 og 2024/1500). Instituttets ligebehandlingsmandat udvides til at omfatte tro/religion, handicap og alder, og Instituttet gives hjemmel til at fremsætte henstillinger om dataindsamling. Loven træder i kraft 19. juni 2026.
Beskæftigelsesministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der ændrer lov om Institut for Menneskerettigheder – Danmarks Nationale Menneskerettighedsinstitution. Formålet med lovforslaget er at implementere to nye EU-direktiver (2024/1499 og 2024/1500), der fastsætter bindende minimumsstandarder for ligebehandlingsorganer i hele EU. Ændringerne skal styrke instituttets uafhængighed og effektivitet samt harmonisere beskyttelsesniveauet på tværs af diskriminationsgrunde.
Den mest centrale ændring er en udvidelse af Institut for Menneskerettigheders kompetence. I dag har instituttet et specifikt mandat til at fremme ligebehandling på grund af køn, race og etnisk oprindelse. Med lovforslaget udvides dette mandat i § 2, stk. 2, til også at omfatte:
Dette betyder, at instituttet fremover vil kunne yde bistand til ofre, foretage undersøgelser og udgive rapporter om diskrimination inden for disse områder på samme niveau, som det i dag gælder for køn og etnicitet.
"Det foreslås at indsætte religion og tro, alder og handicap, således at Instituttet i overensstemmelse med direktiverne om bindende standarder for ligebehandlingsorganer får udvidet deres ligebehandlingsmandat til også at fremme ligebehandling af alle uden forskelsbehandling for så vidt angår religion og tro, alder og handicap."
Som noget nyt foreslås det, at instituttet får beføjelse til at komme med anbefalinger til både offentlige og private aktører vedrørende dataindsamling.
| Nuværende regel | Foreslået ændring |
|---|---|
| Ingen specifik beføjelse vedr. dataindsamling. | Instituttet kan fremsætte henstillinger om, hvilke data om forskelsbehandling offentlige og private aktører kan indsamle. |
Formålet er at sikre et bedre vidensgrundlag om diskrimination, hvilket kan kvalificere arbejdet med at forebygge forskelsbehandling. Det understreges dog i bemærkningerne, at aktørerne ikke er forpligtede til at følge henstillingerne om at indsamle data, men at det skal indgå i deres overvejelser.
Lovforslaget vurderes ikke at have væsentlige økonomiske konsekvenser.
Loven foreslås at træde i kraft den 19. juni 2026, hvilket svarer til implementeringsfristen for direktiverne.
