Overvejende positiv, men ønsker at Naalakkersuisut får ret til at udpege et medlem af tilsynet. Præciserer betydningen af rettigheder for personer hjemmehørende i Grønland.
Rejser principielle spørgsmål om dommeres uafhængighed ved krav om sikkerhedsgodkendelse og politisk drøftelse af udpegninger. Påpeger manglende ressourcer til domstolene til at håndtere nye tunge sagstyper.
Deler de øvrige domstoles bekymring vedrørende udpegningsprocedurer og ressourcemangel.
Deler Københavns Byrets bekymring om dommeres uafhængighed ved politisk involvering i udpegninger. Efterlyser ressourcer til at håndtere de nye opgaver.
Giver en teknisk og juridisk gennemgang af tilsynets fremtidige rolle. Påpeger behov for klarere regulering af rådata og ønsker parallelitet med reglerne for PET-tilsynet.
Fokuserer på de praktiske og økonomiske udfordringer ved at skulle behandle meget tunge og sikkerhedskrævende sager. Er kritisk over for, at dommerudpegning skal drøftes med et politisk udvalg.
Anerkender behovet for tilsyn, men er bekymret for de vidtgående forpligtelser, der pålægges teleselskaber. Organisationen frygter, at krav om adgang til fysiske lokaliteter og dekryptering vil gribe for voldsomt ind i virksomhedernes drift.
Kritisk over for beskyttelsen af journalistiske kilder, som findes utilstrækkelig sammenlignet med retsplejeloven. Forbundet ønsker domstolsprøvelse frem for nævnsprøvelse ved indgreb i kildebeskyttelsen.
Mener at forslaget indeholder for mange uklare begreber, navnlig omkring indledende undersøgelser og tilfældighedsfund. Støtter op om kritikken fra Institut for Menneskerettigheder.
Meget kritisk over for de operationelle krav til teleselskaberne. Mener at påbud om adgang til net og de-kryptering er vidtgående indgreb, der kræver langt klarere lovhjemmel.
Lovforslaget ændrer lov om Forsvarets Efterretningstjeneste (FE-loven), whistleblowerloven og UET-loven med henblik på at styrke tilsynet med FE's bulkindhentning af kommunikationsdata. De centrale nye instrumenter er et forhåndsgodkendende Efterretningsnævn og et efterfølgende Nævn for Indsigtsrettigheder med beføjelse til at udstede bindende slettepåbud. Formålet er at bringe dansk ret i overensstemmelse med EMDs domme (Big Brother Watch mod UK og Centrum för rättvisa mod Sverige, maj 2021) og den politiske tilsynsaftale af 28. februar 2024.
Dette lovforslag fra Forsvarsministeriet introducerer en omfattende reform af rammerne for Forsvarets Efterretningstjeneste (FE). Formålet er at styrke tilsynet med tjenesten og sikre overensstemmelse med praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol (EMD), særligt vedrørende bulkindhentning af kommunikationsdata.
Lovforslaget er en reaktion på principielle domme fra EMD (bl.a. 'Big Brother Watch'-sagen), som stiller skærpede krav til kontrol med efterretningstjenesters masseovervågning. Desuden udmønter forslaget en bred politisk aftale fra 28. februar 2024 om at styrke tilsynet med både FE og Politiets Efterretningstjeneste (PET).
Lovforslaget etablerer to nye, uafhængige nævn for at skabe en mere robust kontrol med FE's aktiviteter. Dette er centralt for at opfylde EMD's krav om 'end-to-end safeguards'.
| Nævn | Formål | Sammensætning (eksempler) |
|---|---|---|
| Efterretningsnævnet | At give forudgående tilladelse til FE's bulkindhentning af kommunikationsdata. | Formand og to øvrige medlemmer, herunder en advokat indstillet af Advokatrådet. |
| Nævnet for Indsigtsrettigheder | At varetage den efterfølgende kontrol ved at behandle anmodninger fra personer, der mener, at FE uberettiget behandler oplysninger om dem. | Formand (landsdommer) og to øvrige medlemmer. |
Nævnet for Indsigtsrettigheder overtager og udvider den indirekte indsigtsordning, som hidtil har været varetaget af Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET). Adgangen udvides til også at omfatte personer, der ikke er hjemmehørende i Danmark, for så vidt angår data fra bulkindhentning.
Lovforslaget udvider TET's kompetence markant:
Den eksterne whistleblowerordning for FE flyttes fra Forsvarsministeriet til det uafhængige TET. Dette skal sikre en mere uafhængig og tryg kanal for whistleblowere og er i tråd med en tilsvarende ændring for PET.
For at sikre FE's operative kapacitet indføres en ny lovhjemmel, der gør det muligt for FE at påbyde erhvervsmæssige teleudbydere at bistå med forberedelse og gennemførelse af bulkindhentning. Dette kan indebære at give FE adgang til netværk og tekniske oplysninger. FE skal refundere teleudbydernes nødvendige og dokumenterede udgifter i forbindelse med bistanden.
Der indføres en særlig beskyttelse af fortroligt journalistisk materiale. FE skal indhente forudgående tilladelse fra Efterretningsnævnet, før de anvender selektorer (søgeord) knyttet til journalister, eller hvis de som bifangst indhenter materiale, der er egnet til at afsløre en journalists kilde.
Loven foreslås at træde i kraft i to etaper:
