Støtter overordnet adskillelsen af reglerne og de øgede fleksibilitetsmuligheder for kørelærere. Påpeger dog, at det var svært at vurdere præcise ændringer pga. manglende markeringer i det oprindelige udkast.
Meget positiv over for øget fleksibilitet og 8-lektionsreglen. Foreslår konkret at hæve elevloftet til 32 og indføre digitale API-grænseflader til modulplaner for at undgå analogt bureaukrati.
Støtter forhøjelsen af daglige lektioner, men påpeger at minimumsvarigheden af uddannelserne skal nedjusteres tilsvarende for at give reel fleksibilitet. Efterlyser klarhed over modulplanens juridiske status.
Overvejende positiv over for rammerne, men ønsker mere tidssvarende krav til materiel. Foreslår at prøver til traktorkørekort skal foregå med større maskiner for at matche virkelighedens landbrug.
Har ingen indholdsmæssige bemærkninger til selve bekendtgørelsen, men fokuserer på de økonomiske konsekvenser. Kræver en samlet DUT-høring og afklaring af udgifter til Borgerservice.
Kritisk over for reduktion af undervisning på lukket øvelsesplads. Rejser væsentlige bekymringer omkring dokumentation og underskrifter i modulplaner, når eksterne instruktører underviser på glatbane.
Kritisk over for reduktionen af timer på manøvrebane og den foreslåede karantæne ved dumpet prøve. Frygter at øget selvstudium vil føre til ringere teoriundervisning pga. prispres i branchen.
Stærkt kritisk over for den korte høringsfrist og manglende faglige gennemarbejdelse. Ønsker reel undervisningsfrihed, herunder op til 8 teorilektioner og 3 praktiske lektioner pr. dag som standard.
Kritiserer tidsplanen og manglende inddragelse af systemudviklere. Understreger at tilpasning af it-systemer kræver mindst 5 måneders varsel pga. økonomiske og tekniske konsekvenser.
Bekendtgørelsen adskiller reglerne om køreuddannelse og køreprøver fra den eksisterende kørekortbekendtgørelse (BEK nr. 875/2024) og samler dem i én selvstændig bekendtgørelse. Den indfører en modulopbygget køreuddannelse for alle kørekortkategorier og øger fleksibiliteten, herunder mulighed for digitale læringsværktøjer. Udkastet udmønter en aftale mellem transportministeren og kørelærerne om 12 initiativer på kørekortområdet.
Færdselsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om køreuddannelser og køreprøver i høring. Formålet er at modernisere og samle reglerne, der tidligere var spredt over flere bekendtgørelser, i ét samlet regelsæt. Dette sker som led i en aftale med transportministeren om 12 initiativer, der skal løse udfordringer på kørekortområdet.
Den nye bekendtgørelse introducerer en række væsentlige ændringer for at forbedre og effektivisere køreuddannelsen i Danmark:
Bekendtgørelsen fastsætter minimumskrav til antallet af lektioner (à 45 minutter) for de forskellige kørekortkategorier. Nedenfor er en oversigt over nogle af de mest almindelige kategorier:
| Kategori | Minimum Teori Lektioner | Minimum Praktiske Lektioner | Paragraf i bekendtgørelsen |
|---|
| AM (Stor Knallert) | 27 | 12 | § 5 |
| A1 (Lille Motorcykel) | 30 | 22 | § 6 |
| A2 (Mellemstor MC) | 30 | 22 | § 7 |
| A (Stor Motorcykel) | 30 | 22 | § 8 |
| B (Almindelig Bil) | 30 | 24 | § 9 |
| B/E (Bil med stort påhæng) | 4 | 6 | § 10 |
| C1 (Lille Lastbil) | 16 | 18 | § 11 |
| C (Stor Lastbil) | 16 | 18 | § 13 |
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2026.
For elever, der har påbegyndt deres køreuddannelse før denne dato, indføres en overgangsordning. Disse elever kan vælge enten at færdiggøre deres forløb efter de hidtil gældende regler eller at overgå til den nye modulopbyggede uddannelse. Muligheden for at følge de gamle regler udløber den 1. januar 2027, hvorefter alle forløb skal afsluttes efter den nye bekendtgørelse.
Samtidig med ikrafttrædelsen ophæves 15 tidligere bekendtgørelser, der primært omhandler undervisningsplaner for specifikke kørekortkategorier. Dette skaber en markant forenkling og samling af reglerne.