Er overvejende positive og støtter moderniseringen af systemet, men foreslår en konkret forenkling for at understøtte digitalisering. De ønsker at fjerne kravet om manuel anmodning om ægtefællepension for at muliggøre automatisk sagsbehandling.
Tilsynet har ingen specifikke indvendinger mod forslaget, men minder om vigtigheden af at overholde databeskyttelsesreglerne. Der lægges særlig vægt på princippet om dataminimering i forbindelse med de nye administrative procedurer.
Ministeriet påpeger væsentlige tekniske mangler vedrørende beskatning af de nye pensionsordninger. De foreslår ændringer i pensionsbeskatningsloven for at sikre korrekt bortseelsesret og forhindre utilsigtede skattefordele.
Lovforslaget ændrer lov om valg til Folketinget som udmøntning af aftalen af 27. maj 2025 om reform af fremtidige folketingsmedlemmers vederlæggelse. Det indfører et nyt kapitel 14 a med egne regler for fremtidige (nye) FM: grundvederlag hæves til 1.100.000 kr./år (31. marts 2026-niveau), det skattefrie omkostningstillæg afskaffes, eftervederlag reduceres fra maks. 24 til maks. 12 måneder, og tjenestemandspension erstattes af bidragsdefineret arbejdsmarkedspension. Reglerne gælder kun for FM, der vælges for første gang ved eller efter det første valg efter 31. december 2025 uden tidligere ministerbaggrund.
Dette lovforslag udmønter den politiske »Aftale om en reform af fremtidige folketingsmedlemmers og ministres vederlæggelse« fra maj 2025. Formålet er at skabe en mere tidssvarende og gennemsigtig aflønning af politikere, der i højere grad afspejler vilkårene på det øvrige arbejdsmarked. Reformen gælder kun for folketingsmedlemmer, der for første gang vælges efter den 31. december 2025, og som ikke tidligere har været ministre. Nuværende og tidligere medlemmer fortsætter på den eksisterende ordning.
Lovforslaget introducerer en række fundamentale ændringer i vederlæggelse, pension og eftervederlag for fremtidige folketingsmedlemmer.
Den mest markante ændring er en omlægning af lønstrukturen. Det nuværende system med et grundvederlag og et skattefrit omkostningstillæg erstattes af ét samlet, skattepligtigt vederlag.
| Komponent | Nuværende Ordning (for eksisterende MF'ere) | Ny Ordning (for fremtidige MF'ere) |
|---|---|---|
| Grundvederlag (årligt) | 801.037 kr. (2026-niveau) | 1.100.000 kr. (2026-niveau) |
| Skattefrit omkostningstillæg | 72.791 kr. (Danmark) | Afskaffet |
| Særligt tillæg (Grønland/Færøerne) | 97.055 kr. (skattefrit) | 53.000 kr. (skattepligtigt) |
For medlemmer valgt i Grønland og på Færøerne omdannes en del af det hidtidige omkostningstillæg til et nyt, skattepligtigt tillæg for at kompensere for højere leveomkostninger.
Reglerne for eftervederlag strammes betydeligt for at skabe en kortere overgangsperiode efter hvervets ophør.
| Aspekt | Nuværende Ordning | Ny Ordning |
|---|---|---|
| Minimumsperiode | 6 måneder | 3 måneder (optjenes ved tiltrædelse) |
| Maksimal periode | 24 måneder | 12 måneder |
| Optjening | Halvdelen af medlemstiden | 3 mdr. ved tiltrædelse + 3 mdr. pr. hele medlemsår |
| Fuld optjening efter | 4 år | 3 år |
Derudover afskaffes bundgrænsen for modregning af andre indtægter, hvilket betyder, at der vil ske modregning i hele eftervederlaget fra første krone.
Den nuværende tjenestemandspension, som er en livslang ydelse baseret på anciennitet, afskaffes for fremtidige medlemmer. Den erstattes af en bidragsdefineret arbejdsmarkedspension, hvor der indbetales et pensionsbidrag til en pensionskasse, som medlemmet selv vælger. Pensionsbidraget fastsættes til samme sats som for akademikere i staten (pt. 18,07 %).
På lang sigt forventes reformen at medføre en årlig offentlig besparelse på ca. 25 mio. kr., når den er fuldt indfaset omkring år 2090. På kort og mellemlang sigt vil der dog være merudgifter på op til 30-35 mio. kr. årligt. Dette skyldes primært, at pensionsudgifterne med den nye ordning afholdes løbende, mens hvervet varetages, i modsætning til den nuværende ordning, hvor pensionen først udbetales i pensionsalderen.
