Lovforslaget nedsætter den almindelige elafgift fra 72,7 øre pr. kWh til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh i 2026 og 2027 — en lempelse på 71,9 øre pr. kWh. Formålet er at øge danskernes rådighedsbeløb for at afbøde stigende fødevarepriser. Fra 1. januar 2028 genindtræder det gældende satsforløb.
Organisationen er meget positiv og fremhæver de sociale og grønne fordele ved nedsættelsen. De advarer dog om, at en midlertidig ordning bremser udrulningen af varmepumper og efterlyser en permanent model.
DI støtter forslaget, da den danske elafgift er blandt EU's højeste uden at tjene et klimapolitisk formål længere. De foreslår at gøre lempelsen permanent og helt afskaffe refusionsordningen for erhvervslivet for at fjerne bureaukrati.
Solcelleforeningen bakker fuldt op om forslaget, da det gør det grønne valg lettere for danskerne. De appellerer dog kraftigt til, at nedsættelsen gøres permanent for at skabe langsigtede rammevilkår for investeringer.
Dansk Erhverv støtter nedsættelsen, da det øger borgernes rådighedsbeløb og fremmer elektrificeringen. De foreslår supplerende tiltag som et elektrificeringsfradrag og udtrykker bekymring for elbilernes rolle i elnettet.
L&F er positive, men påpeger en manglende sammenhæng med ligningsloven. De foreslår, at nedsættelsen også afspejles i værdiansættelsen af privat elektricitetsforbrug fra VE-anlæg for at undgå overbeskatning.
FSR støtter nedsættelsen, men påpeger at det for momsregistrerede virksomheder ikke kan betale sig at søge refusion for så små beløb. De foreslår i stedet at sætte satsen til 0,4 øre pr. kWh for alle med CVR-nummer.
Organisationen er neutral, da de allerede betaler minimumsafgift, men de advarer om de systemmæssige konsekvenser. De frygter, at øget elforbrug uden modvægt vil presse elforsyningssikkerheden.
Energinet forholder sig teknisk til forslaget og foreslår administrative forenklinger. De henstiller til, at visse kontrolforpligtelser af målepunkter suspenderes i de to år, da de bliver uproduktive ved den lave afgift.
Styrelsen har ingen direkte indvendinger som konkurrencemyndighed. De gør dog opmærksom på, at analysen mangler beskrivelse af konsekvenserne for markedet for afgiftsrefusion til elbiler.
Foreningen er skeptisk over for om nedsættelsen er tilstrækkelig, hvis elpriserne stiger voldsomt. De efterlyser desuden kompensation til borgere, der opvarmer med gas, for at sikre lighed i hjælpen til husholdningerne.
Skatteministeriet har sendt et lovforslag i høring, der sigter mod at lempe den almindelige elafgift markant i en toårig periode. Forslaget er en del af regeringens (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) finanslovsforslag for 2026 og har til formål at give danske borgere en økonomisk lettelse i en tid med stigende priser.
Den centrale ændring er en nedsættelse af den almindelige elafgift fra den forventede sats på 72,7 øre pr. kWh (2026-priser) til EU's minimumssats på 0,8 øre pr. kWh. Denne lavere sats skal gælde fra 1. januar 2026 til og med 31. december 2027.
Efter denne periode vil afgiften efter planen vende tilbage til det tidligere fastsatte niveau, som for 2028 er 60,9 øre pr. kWh (i 2015-niveau), hvorefter den årligt reguleres efter nettoprisindekset.
Lovforslaget berører primært private husholdninger og ikke-momsregistrerede erhverv, såsom foreninger. Momsregistrerede virksomheder er i vid udstrækning uberørte, da de i forvejen kan få godtgjort elafgiften ned til 0,4 øre pr. kWh.
For at undgå administrative problemer for visse forbrugsregistrerede virksomheder, indeholder forslaget en teknisk justering. Ved beregning af, om en virksomhed er berettiget til tilbagebetaling, vil man i perioden 2026-2027 anvende en fiktiv, højere afgiftssats (svarende til den sats, der ville have været gældende uden lempelsen). Dette sikrer, at virksomhederne kan opretholde deres nuværende registreringsstatus.
Den midlertidige nedsættelse af elafgiften vil have betydelige økonomiske konsekvenser for både staten og borgerne.
| Berørt part | Økonomisk konsekvens | Beløb | Periode |
|---|---|---|---|
| Staten | Mindreprovenu (tabt indtægt) | 7,1 mia. kr. | 2026 |
| Staten | Mindreprovenu (tabt indtægt) | 7,0 mia. kr. | 2027 |
| Staten | Administrative omkostninger | 0,1 mio. kr. | 2025 |
| Alm. husstand (4.000 kWh/år) | Årlig besparelse (inkl. moms) | ca. 3.600 kr. | 2026-2027 |
Det forventes, at en lavere elpris vil medføre et let øget elforbrug. Skatteministeriet vurderer dog, at dette øgede forbrug primært vil blive dækket af import af elektricitet, og at lovforslaget derfor ikke vil føre til en væsentlig ændring i Danmarks samlede CO2-udledning.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
Høringssvar (10)
Overvejende støttende
