Bekendtgørelsen indfører obligatorisk brug af domstolenes nye digitale straffesagsportal for advokater i straffesager, hvor retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden. Hjemlen er den endnu ikke ikrafttrådede retsplejelovens § 148 d, stk. 8-10 (indsat ved lov nr. 1765 af 29. december 2025), og bekendtgørelsen træder i kraft den 9. september 2026.
Domstolsstyrelsen har den 2. juni 2026 sendt et udkast til bekendtgørelse om advokaters anvendelse af domstolenes straffesagsportal i høring. Formålet er at fastlægge de nærmere regler for den obligatoriske digitale behandling af straffesager via den nye straffesagsportal, som forventes idriftsat september 2026.
Det retlige fundament er retsplejelovens § 148 d, der er en helt ny bestemmelse indsat ved lov nr. 1765 af 29. december 2025 (lov om ændring af retsplejeloven, konkursloven, lov om ægtefælleskifte m.v. og forskellige andre love). Paragraffen er endnu ikke trådt i kraft på tidspunktet for høringen, men ikrafttræden forventes til september 2026.
"Straffesager, hvori retten har modtaget anklageskrift eller begæring fra anklagemyndigheden, og hvori der medvirker en advokat, behandles ved anvendelse af domstolenes straffesagsportal. Enhver skriftlig meddelelse fra en advokat til retten om straffesagen skal gives på straffesagsportalen, jf. dog stk. 3 og 4." — Retsplejelovens § 148 d, stk. 1 (ikke-konsolideret)
Domstolsstyrelsen har med hjemmel i § 148 d, stk. 8-10 udarbejdet bekendtgørelsen, der udfylder rammen for portalens tekniske og praktiske anvendelse.
Bekendtgørelsen består af 6 paragraffer fordelt på tre tematiske dele:
§ 1 – Sagligt anvendelsesområde
Portalen er en digital selvbetjeningsløsning, der obligatorisk skal anvendes i straffesager, hvor:
§ 2 – Adgang til sagsoplysninger og kommunikationspligt
Via portalen får advokaten adgang til samtlige sagsoplysninger, herunder:
"Enhver skriftlig meddelelse fra en advokat til retten om straffesagen, herunder appel af afgørelser, skal, jf. retsplejelovens § 148 d, ske på straffesagsportalen, medmindre andet følger af retsplejelovens § 148 d, stk. 3 og 4." — Bekendtgørelsens § 2, stk. 2
§ 3 – Teknisk adgang og API
| Adgangsform | Beskrivelse |
|---|---|
| Web-login | MitID eller tilsvarende elektronisk identifikationsordning |
| API-adgang | Juridiske personer kan ansøge Domstolsstyrelsen om adgang via Application Programming Interface |
| Tilbagekaldelse | Domstolsstyrelsen kan tilbagekalde API-adgang ved manglende opfyldelse af vilkår |
Domstolsstyrelsen fastsætter selv de vilkår, som en juridisk person skal opfylde for at opnå API-adgang – og kan tilbagekalde adgangen, hvis vilkårene ikke overholdes.
Bekendtgørelsens § 4 etablerer et register over advokater, der medvirker i straffesager:
Kravet om personnummer har hjemmel i § 148 d, stk. 10, der giver Domstolsstyrelsen bemyndigelse til at fastsætte regler om, at advokater skal oplyse personnummer og give andre nærmere bestemte oplysninger.
Bekendtgørelsen indeholder en nødventil, der aktiveres ved teknisk nedbrud. Alle tre betingelser skal være opfyldt samtidigt:
| Betingelse | Krav |
|---|---|
| 1. Frist | Advokaten har frist samme dag for at foretage handlingen |
| 2. Tidspunkt | Klokken er mellem 15.00 og 23.59 på fristdagen |
| 3. Dokumentation | Nedbruddet fremgår under driftsinfo på domstolenes hjemmeside som et identificeret og uløst problem |
Når betingelserne er opfyldt, skal fremsendelse ske i følgende prioriterede rækkefølge:
Ved kære skal fremsendelse ske til den byret, hvis afgørelse kæres (ikke direkte til landsretten). Retten registrerer efterfølgende den indkomne meddelelse eller dokumentet på portalen.
"Bekendtgørelsen træder i kraft den 9. september 2026." — Bekendtgørelsens § 6
Tidslinjen for regeludstedelsen er som følger:
| Begivenhed | Dato |
|---|---|
| Retsplejeloven § 148 d vedtaget (lov nr. 1765) | 29. december 2025 |
| Høringsbrev udsendt | 2. juni 2026 |
| Høringsfrist | 30. juni 2026 |
| Bekendtgørelsens ikrafttrædelse | 9. september 2026 |
Det bemærkes, at høringsbrevet angiver "lov nr. 1765 af 29. december 2026" som hjemmelslov, mens bekendtgørelsesudkastet selv korrekt angiver datoen som "29. december 2025". Der er tale om en åbenbar skrivefejl i høringsbrevet.
Bekendtgørelsen er en helt ny retsakt og ophæver ikke nogen eksisterende bekendtgørelse om emnet.
Høringen er sendt til i alt 18 myndigheder og organisationer, herunder samtlige niveauer i domstolshierarkiet, centrale advokatorganisationer og relevante digitaliserings- og databeskyttelsesmyndigheder.
