Udbetaling Danmark er positiv over for forslaget om, at mindreårige fra 15 år kan oprette en konto uden værgens samtykke. Det vil gøre administrationen af visse sager mere håndterbar og forbedre mindreåriges mulighed for at få udbetalt ydelser, da der i dag ikke kan udbetales, hvis barnet ikke selv kan oprette en konto.
Nationalbanken er positiv. Den støtter, at udviklingsomkostninger medtages i omkostningsgrundlaget for Dankort for at øge incitamentet til investeringer, der gør kortet mere sikkert og robust. Banken foreslår, at også Dankort-betalinger på internettet og i selvbetjente automater inddrages i prisreguleringen, og er positiv over for gennemsigtighedsinitiativerne.
Forbrugerrådet Tænk er overvejende positiv og støtter den politiske aftale om Dankortet og øget gennemsigtighed. Rådet finder dog, at adgangen til 'reguleret indtjening' i § 123, stk. 4 skal være eksplicit betinget af dokumenterede investeringer i kortet, og at gennemsigtighed skal reguleres holistisk (alle omkostningselementer og vilkår).
Finans Danmark er overordnet positiv. På betalingsdelen støttes styrkelsen af Dankortet og øget gennemsigtighed, men der efterlyses langt større klarhed om hvilke omkostninger (udvikling/drift, wallet-løsninger) og hvilke aktører der dækkes af indtægtsrammen. På hvidvask støttes inddragelse af sanktioner/proliferation med ønske om præciseringer. Forslaget om mindreåriges konto bydes velkommen.
Nets er overordnet positiv og enig i behovet for ændringer i lyset af faldende Dankort-brug. Selskabet støtter en 8-årig indtægtsramme, der muliggør langsigtede investeringer, og bakker op om gennemsigtighed. Nets er dog uforstående over for, at mindre indløsere foreslås undtaget gennemsigtighedskravene, og mener alle aktører bør omfattes for at sikre reel sammenlignelighed.
Visa Europe hilser gennemsigtighed velkommen og støtter formålet om at hjælpe betalingsmodtagere til informerede valg. Selskabet foreslår fem principper for prissammenligningsværktøjet: enkelhed/handlbarhed, klarhed (fokus på samlet acceptomkostning), grundig test med betalingsmodtagere, overvågning/evaluering samt et holistisk omkostningsbillede på tværs af alle betalingsmetoder, inkl. kontanter.
Københavns Kommune (indsendt efter fristen) bakker overordnet op om mindreåriges adgang til en basal indlånskonto, men fremhæver, at problemet er mindst lige så markant for anbragte børn og unge, som ofte afvises uden forældresamtykke. Kommunen ønsker aldersgrænsen på 15 år genovervejet og et klart lovgrundlag for at afskære forældre fra adgang, når det er nødvendigt af hensyn til barnet.
Sekretariatet for digitaliseringsklar lovgivning har indsendt et høringssvar til FEB26-udkastet (KommuneKredit/mindreårige), men selve indholdet af svaret fremgår ikke af det fremsendte materiale (kun følgemail). Holdningen kan derfor ikke vurderes nærmere ud fra det foreliggende.
OBR forholder sig ikke for/imod, men leverer en faktuel måling af de administrative konsekvenser. Hvidvaskdelen medfører ca. 291 mio. kr. årligt i løbende byrder og ca. 594 mio. kr. i omstillingsomkostninger; betalingsdelen ca. 0,4 mio. kr. i byrdelettelser; delen om mindreåriges konto ca. 0,4 mio. kr. i omstillingsomkostninger. OBR varsler en ex post-AMVAB pga. stor usikkerhed om hvidvasktallene.
KL fremhæver KommuneKredits centrale betydning og ser forståelsen om statslig finansiering som en vigtig brik i at sikre lavest mulige finansieringsomkostninger for kommunerne. KL ser dog med bekymring på § 6, stk. 3, der er formuleret for bredt, og foreslår, at Finansministeriets adgang til at begrænse finansieringen indsnævres til helt ekstraordinære tilfælde.
Lovforslaget gennemfører en pakke af ændringer i finansiel regulering med tre hovedelementer: KommuneKredit overgår til statslig finansiering via Nationalbanken og undtages fra DORA-forordningen med et nationalt IT-sikkerhedsregelsæt; mindreårige over 15 år gives mulighed for selv at oprette en basal indlånskonto uden samtykke fra værge; og Erhvervsstyrelsens hvidvasktilsynsreaktioner lovfæstes til at basere sig på materiale foreliggende ved tilsynets afslutning. Loven gennemfører endvidere dele af det reviderede forbrugerkreditdirektiv (EU 2023/2225) og retter fejl heri.
Finanstilsynet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der indeholder ændringer i flere love på det finansielle område. Lovforslagets hovedformål er at sikre unges økonomiske selvstændighed, tilpasse reguleringen af KommuneKredit til en ny finansieringsmodel samt effektivisere sagsbehandlingen i hvidvasksager.
Et centralt element i forslaget er en ændring af lov om finansiel virksomhed, der giver erhvervsministeren hjemmel til at fastsætte regler om, at unge på 15 år kan oprette en basal indlånskonto uden forældrenes eller værgens samtykke.
"Erhvervsministeren fastsætter ligeledes regler om mindreåriges adgang til at oprette en basal indlånskonto uden samtykke fra værgen."
Baggrund og konsekvenser:
Lovforslaget implementerer konsekvenserne af en ny aftale om statslig finansiering af KommuneKredit. Fremover skal KommuneKredit ikke udstede obligationer på kapitalmarkederne, men finansieres direkte ved at staten opkøber obligationerne.
| Område | Nuværende regel | Foreslået ændring |
|---|
| Finansiering | Markedsbaseret udstedelse af obligationer | Statslig finansiering via Nationalbanken |
| Likviditetskrav | Underlagt LCR og NSFR krav | Fritagelse fra NSFR og lempelse af LCR-krav |
| Kapital | Mulighed for efterstillet kapital | Muligheden afskaffes |
| IT-Sikkerhed | Omfattet af DORA-forordningen | Undtaget fra DORA, men underlagt nationale regler |
IT-sikkerhed og DORA: Selvom KommuneKredit undtages fra den direkte anvendelse af EU's DORA-forordning (Digital Operational Resilience Act), indføres der en ny § 10 a, som pålægger foreningen at have en "forvaltnings- og kontrolramme" for IT-risici, der i praksis spejler DORA-kravene, men tilpasset foreningens lave kompleksitet.
Der foreslås en ændring i hvidvaskloven for at skabe klarhed over beslutningsgrundlaget for Erhvervsstyrelsens tilsyn.
For stat, kommuner og regioner forventes forslaget at medføre lavere finansieringsomkostninger grundet den statslige finansiering af KommuneKredit. For pengeinstitutterne vil der være administrative omkostninger på ca. 5.200 kr. pr. virksomhed (i alt 0,4 mio. kr.) forbundet med tilpasning af systemer til at håndtere konti til mindreårige uden værgesamtykke.
