Høring over lovforslag om unges ret til bankkonto, statslig finansiering af KommuneKredit og justerede tilsynsregler

• Mindreårige over 15 år får ret til at oprette en basal indlånskonto uden værgens samtykke.
• KommuneKredits finansieringsmodel ændres til statslig finansiering via Danmarks Nationalbank.
• KommuneKredit undtages fra EU's DORA-forordning men underlægges tilsvarende nationale IT-sikkerhedskrav.
• Likviditetskrav (LCR og NSFR) for KommuneKredit lempes eller fjernes som følge af statslig finansiering.
• Præcisering i hvidvaskloven om at tilsynsafgørelser baseres på materiale tilgængeligt ved tilsynets afslutning.
• Nye regler for udenlandske betalingstjenesteudbydere på Færøerne.
• Rettelse af fejl i implementeringen af forbrugerkreditdirektivet vedrørende kompetencekrav.
• Muligheden for at KommuneKredit kan optage efterstillet kapital afskaffes.
• Administrative lettelser for sårbare unge, der har brug for nemkonto til løn eller ydelser.

IT-sikkerhed og DORA: Selvom KommuneKredit undtages fra den direkte anvendelse af EU's DORA-forordning (Digital Operational Resilience Act), indføres der en ny § 10 a, som pålægger foreningen at have en "forvaltnings- og kontrolramme" for IT-risici, der i praksis spejler DORA-kravene, men tilpasset foreningens lave kompleksitet.

Effektivisering af hvidvasktilsyn

Der foreslås en ændring i hvidvaskloven for at skabe klarhed over beslutningsgrundlaget for Erhvervsstyrelsens tilsyn.

• Skæringstidspunkt: Afgørelser om påbud eller påtaler skal træffes på baggrund af det materiale, der foreligger ved tilsynets afslutning.
• Undtagelser: Der kan kun inddrages efterfølgende materiale i "særlige tilfælde", f.eks. ved IT-nedbrud eller sygdom hos nøglemedarbejdere under tilsynet.
• Formål: At forhindre, at virksomheder i høringsperioden "reparerer" på forhold for at undgå sanktioner, samt at sikre hurtigere sagsbehandling.

Øvrige ændringer

• Færøerne: Genindførelse af hjemmel i lov om betalinger til at fastsætte regler for udenlandske betalingstjenesteudbydere på Færøerne for at sikre udbuddet af betalingstjenester.
• Forbrugslån: Lovtekniske rettelser i lov om forbrugslånsvirksomheder og tilhørende lovgivning for at rette fejl i henvisninger vedrørende kompetencekrav og anvendelsesområder.

Økonomiske konsekvenser

For stat, kommuner og regioner forventes forslaget at medføre lavere finansieringsomkostninger grundet den statslige finansiering af KommuneKredit. For pengeinstitutterne vil der være administrative omkostninger på ca. 5.200 kr. pr. virksomhed (i alt 0,4 mio. kr.) forbundet med tilpasning af systemer til at håndtere konti til mindreårige uden værgesamtykke.

Aktier med flere stemmer (MVS-strukturer)

For at gøre børsnoteringer mere attraktive, især for stifterdrevne SMV'er, lempes forbuddet mod aktieklasser med forskellig stemmeværdi. Det bliver muligt for finansielle virksomheder, forsikringsselskaber og fondsmæglerselskaber at indføre MVS-strukturer (f.eks. A- og B-aktier med forskellig stemmeret), når de søger optagelse til handel på en MHF. Dette giver eksisterende ejere mulighed for at bevare kontrollen, mens de rejser ny kapital. Forslaget indfører samtidig skærpede oplysningskrav om disse aktiestrukturer i prospekter og til markedsoperatøren.

Styrkelse af Finanstilsynets uafhængighed

For at sikre Finanstilsynets objektivitet og integritet i overensstemmelse med EU's CRD VI-direktiv, indføres tre væsentlige stramninger:

Finansielle konglomerater og kapitalkrav

Reglerne for finansielle konglomerater (koncerner med væsentlige aktiviteter i både bank- og forsikringssektoren) gøres mere klare. Der indføres en ny metode til beregning af kapitalkrav, hvor et supplerende kapitalkrav på konglomeratniveau skal afdække de samlede risici. Dette erstatter den nuværende metode, der er baseret på fradrag i modervirksomhedens kapital.

Nye krav til investeringsforvaltere

For at styrke investorbeskyttelsen og sikre tilstrækkelige ressourcer indføres et krav om, at investeringsforvaltningsselskaber, forvaltere af alternative investeringsfonde (FAIF'er) og visse investeringsforeninger (SIKAV'er) skal have mindst to fuldtidsansatte personer, som er bosiddende i EU, og som fastlægger virksomhedens forretningsadfærd.

Andre væsentlige ændringer

• ATP og ESG: Finanstilsynet udpeges som kompetent myndighed til at føre tilsyn med ATP's overholdelse af reglerne i ESG-vurderingsforordningen.
• ESAP: ATP forpligtes til at indsende oplysninger til det nye fælleseuropæiske adgangspunkt (ESAP) for at øge gennemsigtigheden.
• Forbud mod forskelsbehandling: Det præciseres i lov om betalingskonti, at pengeinstitutter ikke må forskelsbehandle forbrugere baseret på nationalitet eller bopæl inden for EU.

Ikrafttrædelse

Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026, men indeholder en række specifikke datoer for forskellige dele af lovgivningen for at sikre korrekt implementering af EU-regler.