Nye regler for magtanvendelse i skolen: Lovforslag vil tydeliggøre læreres omsorgsansvar og ret til fysisk indgriben

• Lovforslaget har til formål at tydeliggøre skolens ansvar for at drage omsorg for eleverne og definere rammerne for fysisk indgriben.
• Der skelnes skarpt mellem 'fysisk guidning' (som er tilladt uden registrering) og egentlig 'magtanvendelse' (som kræver registrering).
• Skolens personale får udvidet hjemmel til at anvende magt over for elever, der udviser adfærd der er chikanerende eller væsentligt forstyrrende for undervisningen.
• Indførelse af 'afværgehjælp' som giver ret til at fastholde en elev for at forhindre væsentlig materiel skade.
• Magtanvendelse må kun ske undtagelsesvist, skal være proportional, og må aldrig erstatte pædagogisk indsats.
• Der indføres pligt til at registrere og indberette alle tilfælde af afværgehjælp og fysisk magtanvendelse til kommunalbestyrelsen (for folkeskoler) eller internt (for private skoler).
• Forældre skal orienteres straks ved enhver form for magtanvendelse over for deres barn.
• Reglerne gælder for folkeskoler, friskoler, private grundskoler, efterskoler, ungdomsskoler og kommunale internationale grundskoler.
• Det er endnu politisk uafklaret, i hvilken specifik lovgivning ændringerne skal implementeres (f.eks. folkeskoleloven eller en ny hovedlov), hvorfor lovudkastet bruger '§ X'.
• Lovforslaget vurderes at medføre økonomiske konsekvenser for kommunerne på ca. 8 mio. kr. årligt til administration.

Proportionalitet og retssikkerhed

Der stilles strenge krav til anvendelsen af magt. Det må kun ske undtagelsesvist og må aldrig erstatte pædagogisk indsats. Indgreb skal være skånsomme, kortvarige og stå i rimeligt forhold til det, der søges opnået.

"Ydmygende, hånende eller anden nedværdigende behandling er ikke tilladt."

Indberetning og klageadgang

Enhver anvendelse af afværgehjælp eller fysisk magtanvendelse skal registreres og indberettes.

• Folkeskoler: Skal indberette til kommunalbestyrelsen.
• Frie skoler: Skal foretage intern registrering.
• Forældre: Skal orienteres om hændelsen, og eleven skal høres.

Økonomiske konsekvenser

Det vurderes, at forslaget vil medføre merudgifter for kommunerne på ca. 8 mio. kr. årligt, primært forbundet med administration af registrerings- og indberetningspligten.

• Inddrage mobiltelefoner og andet elektronisk udstyr midlertidigt for at sikre barnets trivsel og udvikling.
• Anvende fysisk magt til at fratage børn og unge euforiserende stoffer og alkohol.
• Undersøge besøgende på sikrede døgninstitutioner, herunder ved brug af scannere.

• Opdaterede indberetningsskemaer: Skemaerne i bilag 1-3 er blevet opdateret for at inkludere de nye typer af indgreb. Der er desuden tilføjet et felt, hvor det skal angives, om barnet eller den unge har fået lejlighed til at udtale sig om hændelsen. Dette skal styrke barnets retsstilling.

• Klarhed og definitioner: Der er indsat et nyt indledende kapitel, som definerer centrale begreber og tydeliggør bekendtgørelsens anvendelsesområde i overensstemmelse med barnets lov og lov om voksenansvar.

Perspektiver fra høringssvar

Flere organisationer har afgivet høringssvar med vigtige bemærkninger:

• Børnerådet og Børne- og Kulturchefforeningen er positive over for, at barnets udtalelse nu skal registreres, men udtrykker bekymring for, om den forlængede tidsfrist på 72 timer kan forsinke kommunens reaktion. Børnerådet foreslår desuden, at indberetningsskemaet skal indeholde et punkt om klagevejledning.

• Danske Regioner peger på, at kravet om ét indgreb pr. skema er bureaukratisk og foreslår, at et samlet hændelsesforløb kan beskrives på ét skema. De anbefaler også særskilte skemaer for forskellige typer anbringelsessteder (f.eks. åbne, lukkede, sikrede) for at undgå fejl.

• Ankestyrelsen efterspørger en præcisering af, hvordan varigheden af en anbringelse beregnes, især når et barn har været hjemgivet i en periode.

• FADD (Foreningen af Døgn- og Dagtilbud) glæder sig over den forlængede frist, som de længe har efterspurgt, da det giver bedre mulighed for grundig dokumentation.

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. juli 2025.