Centret har få bemærkninger og påpeger blot, at pilotprojekter kan være omfattet af Komitéloven, selvom de undtages i denne bekendtgørelse.
SDU har få bemærkninger, der primært fokuserer på sproglig præcision og konsistens i begreberne. De ønsker fokus på både skabelse og ejerskab af data.
ITU har primært bemærkninger til terminologien omkring 'skabt' og påpeger, at ejerskab i samarbejdsprojekter er komplekst.
Organisationen er generelt positiv over for inddragelsesprocessen, men udtrykker stor bekymring over kravet om aflevering af ikke-anonymiserede data. De påpeger behovet for klarere definitioner af stillingskategorier og en bedre afvejning mellem arkivformål og databeskyttelse.
NFA anerkender præciseringerne i teksten, men er stærkt kritiske over for det bagvedliggende lovgrundlag, der forhindrer anonymisering af følsomme data.
AU fremsender en række tekniske og juridiske ændringsforslag til paragrafferne. De opfordrer kraftigt til, at Rigsarkivet arbejder for en lovændring, der muliggør anonymisering af data.
Instituttet støtter følgegruppens ønske om anonymisering af data før aflevering for at sikre respondenternes deltagelse i forskning.
AAU støtter behovet for anonymisering ud fra et hensyn til forskningens råderum. De foreslår desuden en række præciseringer i bilag 1 for at undgå uklarheder om baggrundsviden.
KB påpeger en væsentlig konflikt mellem bekendtgørelsen og deres egen indsamling af kulturarvsmateriale. De frygter, at deres forskningsbaserede indsamling (f.eks. folkeminder) fejlagtigt bliver underlagt Rigsarkivets bevaringsbestemmelser.
Universiteterne er stærkt kritiske over for Rigsarkivets afvisning af anonymisering, da det vurderes at kunne umuliggøre visse typer forskning. De efterlyser desuden teknisk fleksibilitet i form af FAIR-datapakker og central konvertering af filformater for at mindske forskernes administrative byrde.
Bekendtgørelsen er en revision af BEK nr. 514 af 20. april 2020 om anmeldelse af digitale forskningsdata skabt af statslige myndigheder. Den udvider anmeldelsespligten til at gælde professionshøjskoler, indfører mulighed for forhåndsanmeldelse inden dataindsamling, og præciserer reglerne for kontinuerlige datasamlinger og fælles projekter med kommuner og regioner. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. januar 2026.
Rigsarkivet har sendt et udkast til en revideret bekendtgørelse om anmeldelse af digitale forskningsdata i offentlig høring. Bekendtgørelsen regulerer, hvordan statslige myndigheder, herunder universiteter og forskningsinstitutioner, skal anmelde og potentielt aflevere deres forskningsdata til bevaring. Den nye bekendtgørelse erstatter bekendtgørelse nr. 514 af 20. april 2020 og forventes at træde i kraft den 1. januar 2026.
Revisionen sker som følge af en aftale indgået i 2020, hvor det blev besluttet at revidere regelsættet efter fem år. I 2024 blev der nedsat en følgegruppe med repræsentanter fra Danske Universiteter og sektorforskningsinstitutioner, som har leveret input til ændringerne. Formålet har været at opdatere reglerne baseret på erfaringer og teknologisk udvikling.
Udkastet præciserer i § 1, at reglerne gælder for digitale forskningsdata skabt af statslige myndigheder. Det nævnes nu eksplicit, at dette inkluderer:
Desuden præciseres det, at data fra internationale forskningsprojekter er omfattet, hvis de danske data kan udskilles fra det samlede datasæt.
En væsentlig ændring vedrører tidspunktet for, hvornår en myndighed kan anmelde et projekt. Jf. § 5, stk. 2, indføres muligheden for at anmelde data, inden indsamlingen påbegyndes, hvis metode og dataindsamling er defineret på forhånd. Dette giver institutionerne mulighed for at få en tidlig afklaring af datas bevaringsværdi (om de skal gemmes eller kasseres).
"En myndighed kan dog anmelde digitale forskningsdata, inden indsamling af data påbegyndes, hvis metode og dataindsamling er defineret på forhånd."
For datasamlinger, der skabes ved kontinuerlig indsamling (monitorering), skal anmeldelse altid ske ved opstart.
Et centralt diskussionspunkt i følgegruppen har været ønsket om at kunne anonymisere data før aflevering til Rigsarkivet. Universiteterne har ønsket hjemmel til at fjerne navne og identifikatorer, da respondenter ofte kun vil deltage i forskning, hvis de loves anonymitet.
Rigsarkivet har afvist dette ønske i høringsbrevet med henvisning til Arkivloven:
"Rigsarkivet vurderer, at der ikke er hjemmel i den nuværende arkivlov til at fastsætte generelle regler, som kan indskrænke arkivlovens formål ved at tillade ændringer i materiale, som har historisk værdi [...]."
Rigsarkivet understreger, at balancen mellem privatliv og offentlighedens interesse skal håndteres via tilgængelighedsfrister (adgangsbegrænsning) snarere end sletning af information.
Bekendtgørelsen indeholder en liste over forskningsdata, der er undtaget fra anmeldelsespligt. Her er et overblik over udvalgte undtagelser:
| Type | Beskrivelse af undtagelse |
|---|---|
| Eksperimenter | Data skabt gennem eksperimenter/simulationer, der ikke er bundet i sted, rum og tid. |
| Administrative registre | Data skabt alene ved samkøring af eksisterende administrative registre. |
| Publikationer | Data der publiceres i deres helhed og er omfattet af pligtaflevering. |
| Ph.d.-projekter | Forskningsdata fra projekter under ph.d.-niveau eller hvor lederen ikke er i videnskabelig stilling. |
| Pilotprojekter | Data hvor man afprøver metoder, og hvor et primærprojekt forventes efterfølgende. |
