Lovforslaget er et udkast til ændringslov fra Energistyrelsen/Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet, der indfører en supplerende straffebestemmelse i undergrundsloven for at opfylde en medlemsstatsforpligtelse efter NZIA-forordningen (EU) 2024/1735. Formålet er, at olie- og gasselskaber, der ikke bidrager tilstrækkeligt til EU's mål om 50 mio. ton årlig CO2-injektionskapacitet senest i 2030, kan straffes med bøde.
Energistyrelsen har sendt et udkast til lovforslag i fornyet høring — et revideret udkast til lov om ændring af Undergrundsloven § 38. Formålet er at gennemføre en medlemsstatsforpligtelse i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024 om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter (NZIA-forordningen), som trådte i kraft 28. juni 2024 og har umiddelbar gyldighed i Danmark.
"Baggrunden for lovforslaget er en medlemsstatsforpligtelse om fastsættelse af en sanktionsbestemmelse i medfør af forordning (EU) 2024/1735 af 13. juni 2024..."
Lovforslaget har tidligere været i ekstern høring fra 12. november til 10. december 2025. De modtagne høringssvar gav anledning til præciseringer af beskrivelsen af sagsgangen, hvis EU-Kommissionen finder, at et selskab ikke har opfyldt sin forpligtelse, hvorfor lovforslaget nu sendes i fornyet høring med frist 21. august 2026.
NZIA-forordningen fastsætter et mål om, at der senest i 2030 skal være tilvejebragt en årlig injektionskapacitet på mindst 50 mio. ton CO₂ i EU til geologisk lagring, jf. NZIA-forordningen artikel 20, stk. 1. Visse olie- og gasselskaber, der er indehavere af udvindingstilladelser, er pålagt individuelle bidrag beregnet pro rata ud fra deres andel af EU's olie- og gasudvinding i perioden 2020-2023, jf. artikel 23, stk. 1. De konkrete individuelle bidrag for de udpegede selskaber er fastsat i Kommissionsafgørelse C(2025) 3222 af 22. maj 2025, jf. artikel 23, stk. 3. Kommissionsafgørelsen omfatter seks danske selskaber.
Forordningen indeholder to undtagelsesmuligheder, som Danmark kan anvende:
Det følger af NZIA-forordningen artikel 23, stk. 13, at hver medlemsstat senest 30. juni 2026 skal fastsætte sanktioner, der er "effektive, forholdsmæssige og har afskrækkende virkning", for de forpligtede selskabers overtrædelse af deres bidragsforpligtelse. Danmark kan ikke nå denne frist — lovforslaget foreslås derfor først at træde i kraft 1. januar 2027.
Et centralt element i lovforslaget er en afklaring af sagsgangen:
"Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at det ifølge forordningen ikke tilkommer medlemsstaterne at lave et selvstændigt tilsyn med forpligtelsens opfyldelse eller at træffe administrative afgørelser om opfyldelsen."
Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet vil ikke føre nationalt tilsyn eller træffe administrative afgørelser om, hvorvidt et selskab har opfyldt sin forpligtelse — det er alene Europa-Kommissionen, der foretager denne vurdering. Modtager ministeriet en udtalelse fra Kommissionen om manglende opfyldelse, oversendes sagen til politi- og anklagemyndigheden, som efterforsker sagen og vurderer, om der skal rejses tiltale.
| Bestemmelse | Nuværende indhold | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| Undergrundsloven § 38, stk. 2 (ny) | — | Bødestraf for manglende opfyldelse af bidragsforpligtelse efter NZIA-forordningens artikel 23, stk. 3 |
| Hidtidigt § 38, stk. 2 | Straf for overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af loven | Bliver til nyt stk. 3 (uændret ordlyd) |
| Hidtidigt § 38, stk. 3 | Selskabsstrafansvar efter straffelovens 5. kapitel | Bliver til nyt stk. 4 (uændret ordlyd) |
Den nye bestemmelse lyder:
"Med bøde straffes den, som ikke opfylder sin forpligtelse til at bidrage til Den Europæiske Unions mål for CO₂-injektionskapacitet efter Europa-Parlamentets og Rådets forordning om fastlæggelse af en ramme for foranstaltninger til styrkelse af Europas økosystem for fremstilling af nettonulteknologiprodukter artikel 23, stk. 3."
Lovforslagets § 2, stk. 2, sikrer, at administrative forskrifter udstedt med hjemmel i det hidtidige § 38, stk. 2, forbliver i kraft, selvom bestemmelsen som følge af indsættelsen af det nye stk. 2 rykker til stk. 3.
Lovforslaget angiver en række principper, som domstolene skal lægge til grund ved bødeudmålingen:
Formildende omstændigheder kan bl.a. være uforudsete geologiske forhold, at forpligtelsen er opfyldt efter 2030-fristen men før dom afsiges, eller at der er truffet en endelig investeringsbeslutning inden domsafsigelsen. Skærpende omstændigheder foreligger, hvis selskabet ikke har gjort tilstrækkelige bestræbelser på at opfylde forpligtelsen. Den konkrete strafudmåling følger i øvrigt de almindelige regler i Straffeloven kapitel 10.
Ifølge det sammenfattende skema har lovforslaget ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet, borgere, kommuner eller regioner, og ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser. Der er en potentiel, men skønnet uvæsentlig, negativ økonomisk konsekvens for staten (Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet samt Justitsministeriet) i forbindelse med eventuelle retssager, idet det antages, at de forpligtede selskaber vil overholde deres forpligtelse.
Lovforslaget vurderes at leve op til de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering, da bestemmelsen udgør minimumsimplementering af NZIA-forordningens artikel 23, stk. 13.
| Forhold | Oplysning |
|---|---|
| Første høringsrunde | 12. november – 10. december 2025 (28 dage) |
| Fornyet høring (nuværende) | Frist 21. august 2026 |
| Ikrafttræden | 1. januar 2027 |
| EU-implementeringsfrist | 30. juni 2026 (nås ikke) |
| Høringssvar sendes til | ens@ens.dk med kopi til sntm@ens.dk, j.nr. 2025-9311 |
Høringssvarene offentliggøres på Høringsportalen og oversendes til Folketingets Klima-, Energi- og Forsyningsudvalg.
