Dokumenter (4)

Kilde

1. Baggrund

Minimumsbeskatningsloven gennemfører Rådets direktiv (EU) 2022/2523 (EU-direktivet), som bygger på OECD/G20 Inclusive Frameworks aftale fra 8. oktober 2021 om en global minimumsskat på 15 pct. (søjle 2).

Den 5. januar 2026 offentliggjorde OECD nye administrative retningslinjer – den såkaldte Side-by-Side Package – med fire nye permanente undtagelsesbestemmelser (»Safe Harbours«). Herudover er der kommet retningslinjer den 18. maj 2026 om den midlertidige UTPR-undtagelse og den 11. september 2026 om brug af lokal regnskabsstandard ved forskellige regnskabsperioder.

»Formålet med lovforslaget er primært at sikre, at OECD's administrative retningslinjer fra januar, maj og september 2026 gennemføres i minimumsbeskatningsloven.«

Efter direktivets artikel 32 skal medlemsstaterne sikre, at ekstraskatten anses for nul, når betingelserne i en kvalificeret international safe harbour-aftale er opfyldt. Ministeriet bruger bestemmelsen som hovedbegrundelse for gennemførelsen.

2. Ændringer af minimumsbeskatningsloven

2.1 Ny systematik – afsnit V a »Særlige undtagelser«

De gældende safe harbours i §§ 34 og 34 a står i kapitel 7 under afsnit II om indkomstmedregning. Fordi de nye undtagelser er omfattende og gælder generelt for lovens afsnit I-V, foreslås et nyt afsnit V a med ét kapitel pr. undtagelse:

Bemyndigelsen i § 34, stk. 4 (og den tilknyttede § 34, stk. 1) videreføres ikke. De forenklede beregningsregler skrives i stedet direkte ind i loven, fordi OECD-arbejdet har vist, at reglerne bliver for omfattende til en bekendtgørelse.

2.2 Kapitel 14 a – anerkendt QDMTT (§ 52 a)

§ 52 a viderefører i det væsentlige § 34, stk. 2 og 3: Ekstraskatten kan sættes til nul for koncernenheder (og statsløse gennemløbsenheder) i en jurisdiktion, der har pålagt en anerkendt kvalificeret indenlandsk ekstraskat. Den gældende udelukkelse for koncerner i den indledende fase af deres internationale aktivitet (undtagelse svarende til § 52) flyttes fra § 34, stk. 2, 2. pkt., til § 52 a, stk. 2, nr. 5, så den står sammen med de øvrige udelukkelsesgrunde (nr. 1-4).

2.3 Kapitel 14 b – ikkevæsentlige koncernenheder (§ 52 b)

Ministeriet vurderer, at § 34 a ikke fuldt ud stemmer overens med OECD's retningslinjer (bilag A, kapitel 2, afsnit 2). § 52 b indebærer derfor to materielle ændringer:

1. Hele jurisdiktionen skal ende i nul: Undtagelsen kan kun bruges, hvis de forenklede beregninger for de ikkevæsentlige enheder fører til, at ekstraskatten samlet set bliver nul for alle koncernenheder i jurisdiktionen.
2. De minimis-betingelsen rettes: Betingelsen om en omsætning under 1 mio. euro erstattes af en henvisning til § 32, stk. 1, nr. 1 og 2. Det betyder, at de gennemsnitlige kvalificerede indtægter skal være under 10 mio. euro og den gennemsnitlige kvalificerede indkomst under 1 mio. euro (eller et tab).

For de ikkevæsentlige enheder bruges omsætning og aktuel skatteomkostning efter det relevante regelsæt for land for land-rapportering som henholdsvis kvalificeret nettoindkomst og regulerede omfattede skatter. Undtagelsen forudsætter et revideret konsolideret regnskab. For enheder med en omsætning over 50 mio. euro skal enhedens regnskab desuden være udarbejdet efter en almindeligt anerkendt eller godkendt regnskabsstandard.

Den nye affattelse kan vælges med virkning fra regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2023 eller senere. Koncerner kan dog fortsat bruge den gamle § 34 a for regnskabsår, der er afsluttet senest den 31. marts 2027:

»De berørte koncerner vil derfor kunne kræve, at den permanente undtagelsesbestemmelse med virkning tilbage fra minimumsbeskatningslovens virkningstidspunkt anvendes i overensstemmelse med den udformning, som reglen har efter OECD's administrative retningslinjer, også selv om ordlyden på enkelte punkter har afveget herfra.«

2.4 Kapitel 14 c og 14 d – sideordnede systemer og UPE-systemer

Minimumsbeskatningen opkræves efter tre prioriterede regler:

1. kvalificeret indenlandsk ekstraskat (QDMTT)
2. indkomstmedregning (IIR) hos det ultimative moderselskab
3. underbeskattet overskud (UTPR)

§ 52 c – kvalificeret sideordnet system: Er koncernens ultimative moderselskab hjemmehørende i en jurisdiktion med et kvalificeret sideordnet system, kan den indberettende koncernenhed hvert år beslutte, at ekstraskatten efter IIR og UTPR sættes til nul for alle koncernenheder. Det gælder også ekstraskat for ejerandele i joint ventures (stk. 2). Valget påvirker ikke den danske indenlandske ekstraskat (afsnit IV).

»På nuværende tidspunkt er det alene USA, der er vurderet til at opfylde betingelserne for at have et kvalificeret sideordnet system.«

§ 52 d – kvalificeret ultimativt moderselskabssystem: UTPR-ekstraskatten for koncernenhederne i moderselskabets jurisdiktion kan sættes til nul. I andre jurisdiktioner gælder minimumsbeskatningen fuldt ud. Der er pt. ingen jurisdiktioner, der er anerkendt.

Nye definitioner i § 4, nr. 54-58:

Det er OECD's Inclusive Framework, der afgør, om en jurisdiktion opfylder betingelserne (»central record«). Andre systemer kan blive anerkendt, hvis en jurisdiktion anmoder om det i 2027 eller 2028.

Den midlertidige UTPR-undtagelse i § 75 nyaffattes i tråd med OECD's retningslinjer fra 18. maj 2026:

2.5 Kapitel 14 e – kvalificerede substansbaserede skatteincitamenter (§ 52 e)

Undtagelsen bygger på, at incitamenter knyttet til reel aktivitet giver begrænset risiko for skatteundgåelse. Den har virkning for regnskabsår, der påbegyndes den 1. januar 2026 eller senere. I modsætning til de øvrige safe harbours fjerner den ikke nødvendigvis al ekstraskat – den fjerner kun den del, der kan henføres til incitamenterne.

Mekanismen:

• De regulerede omfattede skatter forhøjes med det mindste af (a) de anvendte kvalificerede incitamenter og (b) substansloftet.
• Anvendte incitamenter (stk. 4) = reduktion af skat via skattegodtgørelse + yderligere fradrag × selskabsskattesats + indkomstskattefritagelse × selskabsskattesats. Ved en nedsat sats bruges indkomsten × differencen mellem satserne.
• Substansloft (stk. 5): 5,5 pct. af det højeste af enten de berettigede lønomkostninger eller af- og nedskrivningerne på berettigede materielle aktiver.
• Alternativ (stk. 6): Ved et 5-årigt valg kan loftet i stedet opgøres som 1 pct. af den bogførte værdi af afskrivningsberettigede materielle aktiver (ekskl. jord). Stk. 7 forhindrer, at man skifter tilbage og dermed bruger de samme aktiver to gange.
• Kvalificerede (refunderbare/omsættelige) skattegodtgørelser kan efter valg behandles som substansbaserede incitamenter.

»Det forhøjede fradrag for forsknings- og udviklingsomkostninger efter ligningslovens § 8 B er et eksempel på et skatteincitament, der vil være omfattet af definitionen.«

Ikke omfattet er bl.a.:

• periodiseringsfordele (accelererede afskrivninger og straksfradrag)
• incitamenter, der er målrettet koncerner med en omsætning over 750 mio. euro
• incitamenter, der afhænger af en myndigheds skønsudøvelse
• incitamenter, der beregnes på værdien af produktionen

Produktion skal forstås bredt og omfatter også elektricitet samt udvinding og raffinering af råvarer.

2.6 Kapitel 14 f – forenklet beregning af den effektive skattesats (§§ 52 f-52 z)

Undtagelsen er udviklet i dialog med erhvervslivets organisation BIAC. Den skal lette byrderne i jurisdiktioner, hvor risikoen for ekstraskat er lav. Efter § 52 f sættes ekstraskatten til nul, hvis den forenklede effektive skattesats (forenklede skatter ÷ forenklet indkomst) er mindst 15 pct., eller hvis den forenklede indkomst er negativ. Ministeriet forventer, at danske koncerner i vidt omfang vil kunne bruge undtagelsen.

Virkning: Regnskabsår, der påbegyndes den 31. december 2026 eller senere. Undtagelsen kan vælges allerede fra den 31. december 2025, hvis enhederne er omfattet af den danske indenlandske ekstraskat, eller hvis alle jurisdiktioner med beskatningsret tillader den fremrykkede anvendelse.

Forlængelse af den midlertidige CbCR-undtagelse i § 72: Undtagelsen gælder fremover for regnskabsår, der begynder senest den 31. december 2027 og slutter senest den 30. juni 2029. Overgangssatsen er 17 pct. for regnskabsår, der begynder i 2027 – samme sats som for 2026.

2.7 Øvrige tekniske ændringer af minimumsbeskatningsloven

Til ændringen af § 53 giver bemærkningerne et eksempel: En dansk enhed, der var omfattet af den danske QDMTT i 2024, mens resten af koncernen først blev omfattet af den danske UTPR i 2025, har den forlængede frist både for 2024 og for koncernens overgangsår 2025. Etablerer en koncern derimod et dansk datterselskab i 2027 efter koncernens overgangsår i 2026, gælder den forlængede frist ikke.

3. Udvidelse af den begrænsede skattepligt

3.1 Gældende ret

Efter selskabsskattelovens § 2, stk. 1 er udenlandske selskaber begrænset skattepligtige af bl.a.:

• litra d: renter af kontrolleret gæld
• litra h: kursgevinster på fordringer, der skal indfries til en forud fastsat overkurs

Kontrolleret gæld afgrænses efter skattekontrollovens kapitel 4. Efter § 37 kræver det, at kreditor selv direkte eller indirekte er selskabsdeltager i debitor.

Der gælder væsentlige undtagelser:

• rente-/royaltydirektivet (2003/49/EF)
• dobbeltbeskatningsoverenskomster
• udenlandsk beskatning på mindst ¾ af den danske (16,5 pct.)
• CFC-beskatning

I praksis rammes derfor primært lavt beskattede koncernselskaber i lande uden for EU uden dobbeltbeskatningsoverenskomst.

Huller i reglerne:

• Afkast, der afhænger af låntagers overskud, er efter praksis ikke renter, men kursgevinster, som ikke er omfattet.
• Afkast på hybrid kapital (fx 1.000-årige lån uden reel tilbagebetalingspligt), der beskattes efter statsskatteloven, er hverken renter, kursgevinster eller udbytte.
• En kreditor, der uden at være aktionær udøver bestemmende indflydelse gennem en aftale om fælles bestemmende indflydelse, er ikke omfattet.

»Det er ikke hensigtsmæssigt, at moderselskaber i skattelylande kan undgå den begrænsede skattepligt på danske datterselskabers betalinger af afkast på et finansielt instrument blot ved at lave små ændringer af det finansielle instrument eller af afkastberegningen, så der formelt ikke er tale om renter af kontrolleret gæld.«

3.2 Den foreslåede ordning

Undtagelserne i litra d (direktiv, dobbeltbeskatningsoverenskomst, ¾-reglen, CFC og faste driftssteder) gælder tilsvarende. Bemærkningerne understreger, at det skatteretlige rentebegreb ikke ændres andre steder i lovgivningen, og at de hybride instrumenter fortsat ikke er gæld efter kursgevinstloven.

Følgeændringer:

• Skattesats: 22 pct. (selskabsskattelovens § 2, stk. 8, 11. pkt.), og kildeskat indeholdes efter en ny kildeskattelovens § 65 D, stk. 4, hvor stk. 1 og 2 gælder tilsvarende.
• Fonde og foreninger: § 1, stk. 1, nr. 6 udvides til de nye litraer.
• Transparente foreninger: § 2, stk. 12, udvides til litra c, d og g-j.
• Tynd kapitalisering: Efter § 11, stk. 1 foretages der ikke fradragsbeskæring for beløb, der beskattes efter litra d, h og i.
• International sambeskatning: I § 31 A, stk. 13 nægtes fradrag for alle betalinger, der ville udløse begrænset skattepligt efter litra d eller g-i. Reglerne i 2.-5. pkt. om interne ydelser ophæves, fordi hybrid mismatch-reglerne fra skatteundgåelsesdirektiv II (2017/952) nu dækker området.
• Solidarisk hæftelse ved opløsning: § 33 udvides til litra c, d og g-j.
• Oplysningspligt: Undtagelsen i skattekontrollovens § 4, stk. 1, nr. 2 udvides til litra c-e og g-j.

Ændringerne har virkning for betalinger fra og med 1. april 2027. Formålet er at undgå et ikke-kvantificerbart utilsigtet mindreprovenu.

4. Ændring af listen over skattelylande

De defensive foranstaltninger blev indført ved lov nr. 788 af 4. maj 2021 og indebærer bl.a., at der nægtes fradrag for betalinger til nærtstående i de listede lande, og at der opkræves en udbytteskat på 44 pct. Listen i ligningslovens § 5 H, stk. 2 skal følge EU's sortliste og kan kun ændres ved lov.

Den nye liste vil omfatte: Amerikansk Samoa, Anguilla, De Amerikanske Jomfruøer, Guam, Palau, Panama, Rusland, Turks- og Caicosøerne og Vanuatu.

»Det foreslås heller ikke at bemyndige skatte- og vækstministeren til at opsige dobbeltbeskatningsoverenskomsten, da det er forventningen, at Vietnam inden for en kortere periode vil gennemføre de ændringer, der er nødvendige for at blive fjernet fra EU's sortliste.«

Eventuelle ændringer af EU-listen i oktober 2026 indarbejdes, inden lovforslaget fremsættes.

5. Økonomiske konsekvenser

Merprovenuet fra minimumsbeskatningen nedjusteres fra ca. 2,9 mia. kr. til ca. 2,0 mia. kr. (2027-niveau):

• Sidestilling af systemer (adfærdsvirkning): ca. 600 mio. kr.
• Substansbaserede incitamenter: ca. 350 mio. kr.

Skønnene er behæftet med betydelig usikkerhed. Fordi der samtidig er lagt et opjusteret selskabsskattegrundlag til grund, skønnes nettovirkningen at blive et varigt mindreprovenu på ca. 240 mio. kr.

Kommunernes andel af selskabsskatten (14,24 pct.) giver et mindreprovenu på ca. 15 mio. kr. for 2026 (afregnes i 2029) og ca. 35 mio. kr. varigt. Ændringerne af skattelylisten skønnes ikke at have nævneværdige konsekvenser.

Erhvervslivet: Koncernerne får globalt set en lavere beskatning, men gevinsten anslås til at være væsentligt mindre end mindreprovenuet. Den forenklede beregning af den effektive skattesats skønnes at give en væsentlig lempelse af de administrative byrder. Forslaget har ingen konsekvenser for borgerne, klimaet eller miljøet, og det vurderes at være digitaliseringsklart.

6. Forholdet til EU-retten

Hovedparten af ændringerne gennemfører safe harbours, som efter direktivets artikel 32 skal indarbejdes i national ret. Valgmuligheden i direktivets artikel 50, stk. 1 nævnes som baggrund for de gældende virkningsregler. Ved § 52 r henvises der desuden til skatteundgåelsesdirektivet (2016/1164). Forslaget strider ikke mod de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

7. Ikrafttræden og virkning

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

8. Høringen

Udkastet er sendt i høring hos 38 parter, bl.a. FSR – danske revisorer, DI, Dansk Erhverv, Finans Danmark, Forsikring & Pension, Danske Rederier, Landsskatteretten, Skatteankeforvaltningen, Oxfam IBIS og Mellemfolkeligt Samvirke. Høringssvar sendes til lovgivningogoekonomi@svmn.dk med kopi til de tre sagsbehandlere. Spørgsmål om minimumsbeskatning kan rettes til Kim Lundgaard Hansen, og spørgsmål om de øvrige elementer til Amalie Hedeager Bruun eller Jesper Leth Vestergaard.

9. Redaktionelle uoverensstemmelser i udkastet

Udkastet indeholder enkelte tilsyneladende redaktionelle uoverensstemmelser:

• Bemærkningerne til § 1, nr. 23-24, angiver, at overgangsperioden slutter »senest den 30. juni 2027«, mens lovteksten og de almindelige bemærkninger angiver 30. juni 2029.
• § 6, stk. 4, henviser til »jf. dog stk. 4«; ud fra sammenhængen er der formentlig tale om stk. 5.
• Lovteksten i § 6, stk. 3, nævner kun »§ 1, nr. 3«, mens bemærkningerne omtaler § 4, nr. 54-58.
• Kommunernes mindreprovenu for 2026 angives til ca. 15 mio. kr. i teksten, men til ca. 13 mio. kr. i det sammenfattende skema.
• § 2, nr. 1, henviser til »§ 2, stk. j« (formentlig stk. 1, litra j).
• Lov nr. 763 er dateret 8. september 2026 i indledningen til § 2, men 18. september 2026 i indledningen til § 3.