Dokumenter (5)

Kilde

EU-retligt hviler ordningen på ikke-produktionsfremmende investeringer efter forordning (EU) 2021/2115 artikel 73, mens kompensationsdelen ydes som de minimis-støtte efter Kommissionens forordning (EU) nr. 1408/2013. Ordningen er desuden vandrammedirektiv-implementerende.

Bekendtgørelsen er en videreførelse af bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2024 og 2025, der senest blev udvidet til også at omfatte en 2026-runde ved ændringsbekendtgørelse af 1. november 2025. Udkastet indeholder ingen ophævelsesbestemmelse — den hidtidige bekendtgørelse vil derfor fortsat regulere de allerede meddelte tilsagn.

De væsentligste ændringer i forhold til den gældende ordning

Høringsbrevet fremhæver, at afslutningen af CAP23-programmet er den bærende årsag til ændringerne:

"Afslutningen af CAP23-programmet betyder at der er foretaget ændringer i bekendtgørelsen med henblik på at sikre at alle sager bliver udbetalt inden den 31. december 2029."

Derudover nævner høringsbrevet diverse lovtekniske justeringer, opdatering af retentionskortet (nye NLES5-værdier fra Aarhus Universitet) og at standardomkostningssatserne opdateres — bemærk dog, at bilag 4 i det udsendte udkast indeholder samme satser som den gældende bekendtgørelse.

Tilskud, kompensation og satser

Tilskud ydes med 100 pct. af standardomkostningerne, jf. § 2, stk. 1, og beregnes efter anlægsarealets størrelse, som svarer til 1 pct. af drænoplandets størrelse.

Kompensation (§ 2, stk. 3-8) udgør et engangsbeløb for hele den 10-årige opretholdelsesperiode og udbetales sammen med slutudbetalingen:

Kompensationen er begrænset af de minimis-loftet over tre år, og kompensationens værdi i EUR beregnes ud fra kursen på tilsagnstidspunktet. Kan et areal på ansøgningstidspunktet ikke lovligt have den anvendelse, der udløser den høje sats, nedsættes satsen til 1.800 kr. henholdsvis 300 kr. pr. ha (§ 2, stk. 8).

Ansøgning, dokumentation og prioritering

Ansøgning sker via Tast selv og skal bl.a. indeholde indtegninger af projektareal, anlægsareal og drænopland i IMK, en udtagningskonsulenterklæring samt blanketter om kommunal koordinering i forhold til vådområder/lavbundsområder, ejeraccept ved forpagtning og accept fra projektejer ved forundersøgelsesprojekter (§ 5, stk. 3 og 4). Ansøger skal desuden oplyse al øvrig de minimis-støtte modtaget de seneste tre år og opdatere oplysningerne indtil tildeling (§ 5, stk. 5).

Prioriteringen sker inden for den bevillingsmæssige ramme:

1. Projekter i deloplande med særligt højt kvælstofindsatsbehov (bilag 1), indbyrdes efter bedste omkostningseffektivitet (kr. pr. kg N pr. år, jf. bilag 2).
2. Projekter i deloplande med kvælstofindsatsbehov, indbyrdes efter samme kriterium.
3. Ved lige omkostningseffektivitet prioriteres største kvælstofreduktion højest.

Ansøgning om kompensation prioriteres selvstændigt inden for sin egen bevillingsramme og bortfalder, hvis ansøgningen om tilskud ikke imødekommes (§ 7). Ved overlappende drænoplande (over 0,1 ha, eller flere overlap på tilsammen over 0,3 ha) tilgodeses det mest omkostningseffektive projekt, medmindre en konkret faglig vurdering i helt særlige tilfælde fører til andet (§ 8).

Kriterier for støtteberettigelse

Tilsagn er betinget af en række hydrologiske, arealmæssige og designmæssige krav (§§ 9-11), bl.a.:

• Projektet skal bidrage til kvælstofreduktion i en kystvandgruppe med indsatsbehov, og reduktionen må ikke overstige det "Resterende kvælstofindsatsbehov" i deloplandet — begge krav kan fraviges i ganske særlige tilfælde.
• Minimum 80 pct. af drænoplandet skal have været landbrugsareal i 2026 og være indberettet i Fællesskemaet 2026.
• Gennemsnitseffekten skal være mindst 300 kg N pr. ha anlægsareal.
• Mindst 70 pct. af drænoplandet skal være "Egnet"/"Potentielt egnet" og højst 10 pct. "Ikke egnet" efter Udpegningskort for minivådområder 2026.
• Drænoplandet skal være mindst 20 ha (uden pumpe) henholdsvis 50 ha (med pumpe).
• Anlægsarealet skal dimensioneres mindst i forholdet 1:100 til drænoplandet.
• På overvejende "potentielt egnede" arealer stilles krav om lav sommervandføring og et gennemsnitligt nitratindhold på mindst 4 mg N pr. liter drænvand sommer, efterår og vinter.

Hertil kommer forbud mod dobbeltfinansiering og overlap med andre ordninger, herunder arealer med tilsagn efter forordning (EU) 2021/2115 artikel 70 — dette kriterium kan dog fraviges, hvis ansøger oplyser, at det eksisterende tilsagn omdannes eller bortfalder (§ 11, stk. 2).

Designkravene i bilag 3 videreføres uændret: sedimentationsbassin (0,8-1,0 m dybde) efterfulgt af mindst 3 sekvenser af dybe zoner (min. 0,85 m) og lavvandede vegetationszoner (0,25-0,4 m) i arealforholdet 1,5:1-2:1, længde:bredde-forhold mellem 3:1 og 10:1, lav permeabel bund, græssåede brinker, neddykket udløb og iltningstrappe/-brønd samt et beplantet omkringliggende areal på mindst 3 meter fra designvandspejlet.

Forpligtelser, skiltning og opretholdelse

Tilsagnshaver skal bl.a. gennemføre projektet i overensstemmelse med tilsagnet, sikre at investeringerne er nye, indhente nødvendige tilladelser inden udbetalingsansøgning og indsende slutudbetalingsansøgning senest ved projektperiodens udløb (§ 12).

Skiltning (§ 13) udløses ved samlede offentlige udgifter over 3.600.000 kr.: varigt, synligt, læsbart og vejrbestandigt skilt med projekttitel, mål og resultater, fremhævelse af EU-tilskuddet og EU-logoet efter bilag 7. På websted/sociale medier og i kommunikationsmateriale skal der informeres om projektet og EU-tilskuddet — men kravet om EU-logo på web og sociale medier er fjernet. Skiltning skal ske senest 2 måneder efter tilsagn og opretholdes indtil slutudbetaling.

Efter projektets afslutning gælder en 10-årig opretholdelsesperiode regnet fra slutudbetalingen, hvor minivådområdet skal være fuldt funktionelt og vedligeholdt, dokumentation skal opbevares i 10 år og 6 måneder (de minimis-materiale i 10 år), og kontrolmyndigheden skal have adgang (§ 14).

Sanktioner

I alle tilfælde kan kompensationen nedsættes eller kræves tilbagebetalt sammen med tilskuddet.

Digital kommunikation, force majeure og klage

Afgørelser, ansøgninger, projektændringer, overdragelser i projektperioden og udbetalingsansøgninger sker digitalt via Tast selv, og partshøring efter forvaltningslovens § 19 sendes samme vej (§ 24). Force majeure og usædvanlige omstændigheder skal meddeles styrelsen med fyldestgørende dokumentation senest 15 arbejdsdage efter, at ansøger er i stand til det (§ 25).

Miljøvurdering — screeningsafgørelse

SGAV har den 25. august 2026 truffet afgørelse efter miljøvurderingslovens § 10 om, at bekendtgørelsen ikke skal miljøvurderes efter § 8, stk. 1, nr. 3:

"SGAV vurderer, at ændringerne i Bekendtgørelse om tilskud til minivådområder 2026 ikke kan forventes at få væsentlig indvirkning på miljøet."

Der er lagt vægt på, at der er tale om en videreførelse af en eksisterende ordning med mindre justeringer (nyt retentionskort med højere opløsning, opdaterede indsatsbehov i bilag 1 og justerede afgrødekodelister), at ordningen blev miljøvurderet i 2018 og den samlede CAP-plan i 2024, og at kriterierne i miljøvurderingslovens bilag 3 ikke peger på væsentlige indvirkninger. Berørte myndigheder — Miljøministeriet, Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd og Naturstyrelsen — er hørt efter § 32 og har ikke haft bemærkninger. Klagevejledningen henviser til lov om Landdistriktsfonden § 11 a, dvs. klage til Miljø- og Fødevareklagenævnet via Klageportalen.

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Oplysnings- og implementeringsskemaet til Erhvervsstyrelsen er vedlagt, men de konkrete felter er ikke udfyldt i høringsmaterialet (skabelonteksten står uændret). I implementeringsskemaet er det dog konkluderet, at reguleringen ikke er i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering:

"Ordningen er en 100 % frivillig tilskudsordning til ikke produktive investeringer og giver 100 % tilskud til de tilskudsberettigede omkostninger jf. standardomkostninger."

Åbne punkter og opmærksomhedspunkter for høringsparterne

• Bilag 1 (kvælstofindsatsbehov, inkl. den nye kolonne "Særligt højt kvælstofindsatsbehov") samt bilag 5 og 6 (afgrødekoder) er tomme i udkastet og opdateres først til udstedelsen.
• Kortbilag/kortlinks står som "kort.lbst.dk/xxx" og offentliggøres først på styrelsens kortportal ved ikrafttrædelsen — kriterierne i §§ 9-10 kan derfor ikke efterprøves fuldt ud i høringsperioden.
• Ikrafttrædelsesdatoen i § 26 er ikke udfyldt, og udkastet indeholder ingen bestemmelse om ophævelse af den hidtidige bekendtgørelse.
• Styrelsen oplyser, at der fortsat arbejdes på lovtekniske justeringer, "herunder i forhold til muligheden for at regulere om projekter, som er startet før tid".
• Der er mindre uoverensstemmelser i materialet: to forskellige j.nr. i høringsbrevet (2026-26316 og 2026-18622), en høringsperiode for berørte myndigheder anført som "2. august 2026 til den 6. juli 2026", og screeningsårstal angivet både som 2025 og 2026.
• Formeludtrykket for omkostningseffektivitet i bilag 2 fremstår uklart sammenholdt med § 6's kriterium om "kr. pr. kg N pr. år".

Bemærkninger sendes til euogprojekt@sgav.dk senest den 30. september 2026 med angivelse af j.nr. 2026-18622. Høringssvar fra ikke-offentlige parter offentliggøres på Høringsportalen efter fristens udløb.