Dette høringsdokument er et udkast til et tillæg til det tidligere fremsatte, men ved valgudskrivelsen bortfaldne lovforslag L 131 om ændring af erhvervsuddannelsesloven m.fl. love. Tillægget gennemfører en yderligere del af den politiske aftale af 6. maj 2025 om styrkelse af erhvervsuddannelserne ved at give 18-24-årige med mindst 2 års relevant erhvervserfaring mulighed for at vælge det korte euv1-forløb, der hidtil kun har været forbeholdt personer på 25 år og derover.
Undervisningsministeriet sender med dette dokument et udkast til et enkelt tillæg i høring til det tidligere fremsatte lovforslag "Lov om ændring af lov om erhvervsuddannelser, lov om elevers og studerendes undervisningsmiljø, lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag", der oprindeligt blev fremsat for Folketinget den 26. februar 2026 som L 131, men som bortfaldt som følge af valgudskrivelsen. Lovforslaget forventes genfremsat i Folketingets åbningsuge 2026 med tillægget indarbejdet, og med forventet ikrafttræden 1. januar 2027.
Lovforslaget er en opfølgning på den politiske aftale mellem den daværende regering (S, V, M) og Danmarksdemokraterne, SF, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Alternativet om "en markant styrkelse af erhvervsuddannelserne", indgået den 6. maj 2025. Tillægget gennemfører specifikt aftalens afsnit 3.3, "Styrket fokus på erhvervserfaring".
Formålet er at give 18-24-årige elever og lærlinge med betydelig erhvervserfaring mulighed for at afkorte deres erhvervsuddannelse og dermed hurtigere gå til svendeprøve. Konkret indføres muligheden for, at:
"18-24-årige med mindst to års relevant erhvervserfaring [skal] have samme muligheder for at blive optaget på erhvervsuddannelse for voksne 1 (euv1) som ansøgere, der er fyldt 25 år."
Euv1-forløbet er defineret i Erhvervsuddannelsesloven § 66y, stk. 1, nr. 1 som et standardiseret uddannelsesforløb uden grundforløb og uden oplæring, dog med mulighed for at modtage undervisning i og afslutte fag fra grundforløbet med sigte på at opnå certifikater, der er en forudsætning for overgang til uddannelsens hovedforløb.
Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at det skal være frivilligt for den unge, om vedkommende ønsker euv1-forløbet eller det ordinære forløb for unge under 25 år. Skolen får pligt til at muligheden, men skolens tilbud (eller manglende tilbud) har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed efter og er derfor .
| Bestemmelse | Nuværende regel | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| Erhvervsuddannelsesloven § 12, stk. 1 | Erhvervsuddannelsen varer normalt op til 4 år og 6 måneder og består af grundforløb og hovedforløb; kun elever/lærlinge fyldt 25 år kan vælge euv-forløb | Nyt 5. pkt. indsættes: elever/lærlinge på 18-24 år med mindst 2 års relevant erhvervserfaring kan gennemføre uddannelsen som et euv1-forløb efter § 66 y, stk. 1, nr. 1 |
| Erhvervsuddannelsesloven § 13, stk. 2, 2. pkt. | Uddannelsesplanen beskriver bl.a. grundlæggende praktisk oplæring efter § 12, stk. 1, 4. pkt., og undervisning efter § 24, stk. 2 | Der indsættes henvisning til euv1-forløbet: "et standardiseret uddannelsesforløb for voksne efter § 66 y, stk. 1, nr. 1, jf. § 12, stk. 1, 5. pkt." |
Den foreslåede kompetencevurdering af den 18-24-årige elev vil skulle svare indholdsmæssigt til den realkompetencevurdering, der i dag foretages af elever over 25 år efter Erhvervsuddannelsesloven § 66v, stk. 2 og Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser § 64, stk. 5. Skolen skal fortsat afgøre eventuel godskrivning og afkortning af uddannelsesforløbet på grundlag af kompetencevurderingen, og udfaldet – herunder om eleven vælger euv1-forløb eller ordinært forløb – skal fremgå af den personlige uddannelsesplan.
Det fremgår desuden, at ordningen vil kræve konsekvensændringer af Bekendtgørelse om erhvervsuddannelser, bl.a. vedrørende skolens gennemførelse af kompetencevurdering, vejledningen om uddannelsesmuligheder og indholdet af den personlige uddannelsesplan. Disse konsekvensændringer er ikke selvstændigt udmøntet i høringsudkastet, men varslet som en administrativ opfølgning.
| Berørt part | Konsekvens | Beløb |
|---|---|---|
| Staten | Mindreudgifter, indfases gradvist | 5,8 mio. kr. i 2027 → 9,6 mio. kr. årligt fra 2031 |
| Kommuner | Merudgifter til lønrefusion (finansieret af AUB) | 0,2 mio. kr. i 2027 → 0,5 mio. kr. årligt fra 2029 |
| Regioner | Merudgifter til lønrefusion (finansieret af AUB) | 0,1 mio. kr. i 2027 → 0,2 mio. kr. årligt fra 2029 |
| Erhvervslivet | Merudgifter via bidrag til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag | 0,7 mio. kr. i 2027 → 2,0 mio. kr. årligt fra 2029 |
| Institutioner for erhvervsrettet uddannelse | Ingen implementeringsmæssige konsekvenser | - |
| Borgerne | Positive konsekvenser: hurtigere vej til svendeprøve for målgruppen | - |
Lovforslaget vurderes at efterleve principperne for digitaliseringsklar lovgivning, og der er ifølge ministeriet ingen EU-retlige, klimamæssige eller miljømæssige konsekvenser.
Et tidligere udkast til det oprindelige lovforslag (uden dette tillæg) var i høring fra 7. november til 9. december 2025, og materialet inkl. høringssvar kan ses på Høringsportalen (sag 70669). Dette nye tillæg er sendt i selvstændig offentlig høring, og Undervisningsministeriet skal modtage eventuelle bemærkninger senest torsdag den 27. august 2026, kl. 12.00. Høringssvar sendes til Juridisk Kontors postkasse og offentliggøres efterfølgende på Høringsportalen samt sendes til Folketingets Børne-, Undervisnings- og Forskningsudvalg (BUU) i forbindelse med genfremsættelsen af lovforslaget.
Høringslisten omfatter et meget bredt udsnit af interessenter på uddannelses- og arbejdsmarkedsområdet, herunder faglige organisationer (fx Fagbevægelsens Hovedorganisation, Dansk Metal, HK), arbejdsgiverorganisationer (Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Industri, Dansk Erhverv), erhvervsskoler og deres bestyrelser/ledere, elevorganisationer, handicap- og børneorganisationer samt en række myndigheder og råd, herunder KL, Danske Regioner, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rigsrevisionen.
