Vejledningen fra Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø opdaterer og præciserer administrationspraksis for reglerne om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur i driftsloven og jordressourcebekendtgørelsen, som selv er uændrede siden 2023. Formålet er at rette misvisende formuleringer og tilføje eksempler, der har givet anledning til fortolkningstvivl i lyset af Aftalen om et grønt Danmark.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) har den 2. juli 2026 sendt et udkast til en opdateret vejledning om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur i ekstern høring (j.nr. 2026-13557). Høringsfristen er fredag den 14. august 2026, og bemærkninger skal sendes til baeredygtig-landbrugsproduktion@sgav.dk. Den nye vejledning forventes offentliggjort i september 2026.
Der er tale om en vejledning – ikke et lovforslag eller en bekendtgørelse. Vejledningen ændrer derfor ikke selve retsgrundlaget, men beskriver, hvordan de gældende regler i lov om drift af landbrugsjorder ("driftsloven", lovbekendtgørelse nr. 1041 af 10. juli 2023) og bekendtgørelse om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur ("jordressourcebekendtgørelsen", bekendtgørelse nr. 60 af 19. januar 2023) skal forstås og administreres. Som høringsbrevet fastslår:
"Reglerne i loven om drift af landbrugsjorder (driftsloven) og i bekendtgørelsen om jordressourcens anvendelse til dyrkning og natur (jordresourcebekendtgørelsen)… er ikke ændret siden 2023. Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø har imidlertid fundet anledning til at justere vejledningen… i lyset af behov set i forbindelse med implementeringen af Aftalen om et grønt Danmark."
Vejledningen henvender sig til jordbrugere, kommuner og relevante interesseorganisationer. Reglerne fastslår, at landbrugsjorder skal anvendes til jordbrugsmæssige formål (dyrknings- eller naturformål), og de omfatter blandt andet rydningspligten for arealer, der ikke var beplantede ved jordressourcebekendtgørelsens ikrafttræden den 1. september 2004. Administrerende myndigheder er SGAV og kommunerne. Landbrug & Fødevarer, samt hovedorganisationerne for Danmarks Naturfredningsforening og Friluftsrådet er klageberettigede i sager om skovplantning i negativområder og om påbud til sikring af rydningspligten.
| Afsnit | Emne | Ændring |
|---|---|---|
| 1.4 | Vejledningens opbygning | Hjemmelsfejl rettet: rette hjemmel for genopdyrkningsret i jordressourcebekendtgørelsen er § 8, ikke § 10 |
| 3.1 | Anvendelseskrav | "Naturskov" ændret til "urørt skov", da naturskov ikke er et fast defineret begreb |
| 5.1 | Skovetablering | Uddybet, at lavskov (el, pil, poppel) skal stævnes for ikke at være omfattet af rydningspligten |
| 5.3 | Skovplantning i negativområder | Fejl rettet – kommuner kan fastsætte saglige og nødvendige vilkår ved dispensation fra forbuddet mod skovplantning |
| 6.2 | Anmeldelse af genopdyrkningsret | Nyt eksempel på 4-ugers fristen; det tydeliggøres, at anmeldelse kan ske for en del af et areal (fx en halv mark) |
| 6.3 | Genopdyrkning | Tilsvarende tydeliggørelse af, at genopdyrkning kan ske for en del af et areal med krav om afgrænsende kortmateriale |
| 6.5 | Hvornår er et areal genopdyrket? | Nyt afsnit – ikke-udtømmende beskrivelse af aktiviteter der udgør genopdyrkning ud over pløjning |
| 6.6 | 1-årsreglen | Nyt afsnit – sondring mellem genopdyrkningsret (jordressourcebekendtgørelsen) og 1-årsreglen (naturtypebekendtgørelsen) |
| 7.2 | Etablering af andre former for natur | Nyt afsnit – afgrænsning af begrebet, som beror på kommunens konkrete skøn |
Den mest materielle præcisering angår kommunernes adgang til at stille vilkår, når de giver dispensation fra forbuddet mod skovplantning i kommuneplanens negativområder. Høringsbrevet forklarer baggrunden:
"Fejlen bestod i, at det af vejledningen fremgik, at kommunerne ikke har mulighed for at sætte betingelser i tilladelserne til skovrejsning i skov-negativområder… Derfor er formuleringen ændret til, at kommunerne – i tilfælde, hvor der ellers ville være blive givet et afslag – kan fastsætte vilkår i deres tilladelser… fordi der er tale [om] en klassisk skønsmæssig afgørelse."
Vejledningsudkastet uddyber det forvaltningsretlige grundlag:
"Her gælder det forvaltningsretlige udgangspunkt, at der ikke uden udtrykkelig hjemmel i lovgivningen… kan stilles bebyrdende vilkår for en begunstigende afgørelse. Det er imidlertid anerkendt i praksis, at en myndighed… kan stille vilkår uden direkte ordlydshjemmel, hvis vilkåret er sagligt og relevant for afgørelsen."
Vilkåret skal forfølge et lovligt formål, f.eks. med udgangspunkt i kommuneplanens retningslinjer om naturbeskyttelse eller landskab.
Både afsnit 6.2 (anmeldelse) og 6.3 (selve genopdyrkningen) tydeliggøres med eksempler på, at genopdyrkningsret godt kan gælde for en del af et areal, fx en halv mark, forudsat at:
Kommunen har herefter 4 uger til at vurdere, om det anmeldte areal er omfattet af beskyttelsen i naturbeskyttelseslovens § 3. Retsgrundlaget findes i driftslovens § 6 og jordressourcebekendtgørelsens § 8, som fastslår:
"Forhåndsanmeldelse efter lovens § 6 skal indgives til kommunen på et særligt skema… Kommunen skal benytte anmeldelsen til vurdering af, om det omhandlede areal er omfattet af § 3 i lov om naturbeskyttelse."
Fremgår afgrænsningen ikke tilstrækkeligt klart, kan kommunen afvise anmeldelsen.
Et nyt afsnit 6.6 slår fast, at genopdyrkningsretten og den såkaldte 1-årsregel er to forskellige regelsæt:
Selvom selve reglerne ikke ændres, giver vejledningen et samlet overblik over rammerne:
| Emne | §§ i driftsloven | §§ i jordressourcebekendtgørelsen | Kort indhold |
|---|---|---|---|
| Anvendelseskrav | §§ 3 og 4 | §§ 1-2 | Landbrugsjorder skal anvendes forsvarligt til dyrknings- eller naturformål |
| Rydningspligt | § 5 | §§ 3-4 | Opvækst af træer/buske må ikke være over 5 år gammel |
| Skovetablering | § 5, stk. 3 | §§ 5-7 | Anmeldelse til kommunen forud for skovplantning |
| Genopdyrkningsret | § 6 | § 8 | Ret til at genopdyrke et anmeldt halvkultur-/udyrket areal uden tidsbegrænsning |
| Anden natur | § 7 | § 9 | Mulighed for at etablere naturarealer fritaget for rydningspligt |
| Kontrol og straf | §§ 13, 18 og 19 | § 10 | Tilsyn og sanktionsmuligheder |
Rydningspligten gælder som udgangspunkt ikke fredskovspligtige arealer, haver under 2 ha, eller arealer der efter lokalplan/landzonetilladelse anvendes ikke-jordbrugsmæssigt. Undtaget rydningspligt er desuden bl.a. klitfredede arealer, særligt våde eller stejle arealer og vanskeligt tilgængelige arealer, jf. jordressourcebekendtgørelsens § 4.
Vejledningen understreger, at jordressourcebekendtgørelsen har berøringsflader til bl.a. naturbeskyttelsesloven, skovloven, planloven og miljømålsloven, men at bestemmelserne i jordressourcebekendtgørelsen ikke tilsidesætter anden lovgivning. Klager over afgørelser vedrørende § 3-beskyttet natur eller Natura 2000-planer sendes til kommunen, som videresender til Miljø- og Fødevareklagenævnet, mens klager over skovplantning i negativområder går til SGAV som klageinstans. Klagefristen er i begge tilfælde som udgangspunkt 4 uger.
Udkastet er sendt til en bred kreds af høringsparter, jf. den vedlagte høringsliste, herunder landbrugsorganisationer, brancheforeninger, miljø- og naturorganisationer, ministerier, styrelser, universiteter og kommunale interesseorganisationer. Høringssvarene offentliggøres på Høringsportalen efter fristens udløb, og afgivelse af høringssvar indebærer samtidig samtykke til offentliggørelse af svar, navn og e-mailadresse.
