Bekendtgørelsen fastsætter for første gang detaljerede regler om, hvordan Erhvervsstyrelsen kan godkende og føre tilsyn med 'afskærmende foranstaltninger', der forhindrer EU-sanktionerede personer i at udøve kontrol med danske virksomheder, de ejer eller kontrollerer. Formålet er at beskytte danske arbejdspladser og produktion ved at lade virksomhedens drift fortsætte, mens den sanktionerede ejer afskæres fra ledelse, adgang til systemer/midler og økonomisk udbytte. Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i eksportkontrollovens § 1 a, stk. 5 og 6, og er i høring fra 2. til 30. juli 2026.
Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til bekendtgørelse om afskæring af sanktionerede personer fra at udøve kontrol med danske virksomheder m.v. i offentlig høring i perioden fra den 2. juli 2026 til den 30. juli 2026. Bekendtgørelsen udstedes med hjemmel i Eksportkontrolloven § 1 a, stk. 5 og stk. 6 (lov om anvendelsen af visse af Den Europæiske Unions retsakter om økonomiske forbindelser til tredjelande m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 635 af 9. juni 2011 med en lang række senere ændringer, senest en endnu ikke-datosat ændringslov).
Ifølge høringsbrevet er formålet:
"at beskytte danske virksomheder, danske arbejdspladser og dansk produktion... ved at sikre, at virksomheder, som er direkte eller indirekte ejer eller kontrolleret af fysiske eller juridiske personer, som underlægges sanktioner, kan fortsætte deres drift. Mens driften fortsætter, kan den sanktionerede part ikke kontrollere virksomheden og drage fordel af overskud og udbytte fra virksomheden."
Den underliggende pligt til at afskære en sanktioneret ejer fra kontrol udspringer af EU's restriktive foranstaltninger efter artikel 29 TEU og artikel 215 TEUF.
Efter § 1, stk. 1 i udkastet forstås ved afskærmende foranstaltninger handlinger, undladelser og tiltag, der har til hensigt at afskære en sanktioneret fysisk eller juridisk person, som direkte eller indirekte ejer eller kontrollerer en virksomhed, fra at udøve kontrol med virksomheden. Foranstaltningerne skal efter § 1, stk. 2, være egnede og tilstrækkelige til effektivt at afskære personen og forhindre, at midler og aktiver stilles til rådighed for vedkommende.
§ 1, stk. 3, giver en ikke-udtømmende liste over konkrete foranstaltninger:
| Nr. |
|---|
| Foranstaltning |
|---|
| 1 | Suspension af instruktionsbeføjelse over ansatte og ledelse |
| 2 | Suspension af stemmerettigheder |
| 3 | Udelukkelse fra virksomhedens it-systemer |
| 4 | Udelukkelse fra virksomhedens fysiske lokaler |
| 5 | Afskæring fra at råde over midler og aktiver, herunder bankkonti, lån og fordringer |
| 6 | Kommunikation til alle medarbejdere om foranstaltningerne og baggrunden herfor |
| 7 | Kommunikation til væsentlige samarbejdspartnere, herunder kunder og leverandører |
| 8 | Suspension af fuldmagter, herunder MitID |
| 9 | Fratagelse af tegningsret og berigtigelse i Det Centrale Virksomhedsregister |
| 10 | Spærring eller inddragelse af udleverede betalingskort |
| 11 | Suspension af adgang til personalegoder (biler, fly m.v.) |
| 12 | Ophør af lønudbetaling m.m. |
Indførelsen af afskærmende foranstaltninger efter Eksportkontrolloven § 1 a, stk. 1 og 2 skal dokumenteres over for Erhvervsstyrelsen (§ 2). Dokumentation kan bl.a. bestå af kvitteringer for afregistrering af MitID/adgangskort, kommunikationsmateriale, interne politikker og forretningsgange samt registrering af ændringer i CVR.
Erhvervsstyrelsen træffer herefter afgørelse om godkendelse af de indførte foranstaltninger og kan stille krav om yderligere foranstaltninger som betingelse for godkendelsen (§ 3, stk. 1). En godkendelse kan trækkes tilbage, hvis:
Erhvervsstyrelsen påser løbende, at foranstaltningerne overholdes og fortsat er egnede og tilstrækkelige. Styrelsen kan offentliggøre oplysninger på sin hjemmeside om, at en virksomhed har indført afskærmende foranstaltninger, herunder baggrunden og retsvirkningen heraf (§ 4, stk. 2). Virksomheden skal desuden årligt — regnet fra godkendelsen — indsende en redegørelse om foranstaltningerne, og Erhvervsstyrelsen kan til enhver tid påbyde yderligere redegørelser (§ 4, stk. 3-4).
Virksomheder, der skal indføre foranstaltninger efter Eksportkontrolloven § 1 a, stk. 1 og 2, skal betale Erhvervsstyrelsens sagsbehandling efter regning:
| Post | Vilkår |
|---|---|
| Timesats 2026 | 610 kr. pr. anvendt time |
| Regulering | Timesatsen kan årligt reguleres med pris- og lønudviklingen |
| Omfattet arbejde | Sagsforberedelse, kontakt med virksomhed/myndigheder, indførelse og vurdering af foranstaltninger, løbende tilpasning, tilsyn m.m. |
| Afgrænsning | Kun betaling for arbejde, der kan henføres til den konkrete virksomhed |
| Rejseudgifter | Virksomheden afholder transport og ophold efter styrelsens rejsepolitik |
| Opkrævning | Samlet beløb opkræves én gang årligt |
Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen efter bekendtgørelsen kan indbringes for Erhvervsministeriet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt (§ 6). Bekendtgørelsen træder i kraft på en dato, der endnu ikke er fastsat i udkastet ("XX. xxx 2026"), og gælder ikke for Færøerne og Grønland (§§ 7-8).
| Forhold | Oplysning |
|---|---|
| Høringsperiode | 2. juli 2026 – 30. juli 2026 |
| Kontaktpersoner | Frederik Urbak (FredHa@erst.dk) og Belinda Thi Nguyen (BelNgu@erst.dk) |
| Sagsnummer | 2023-20049 |
Høringslisten omfatter en bred kreds af myndigheder, interesseorganisationer, brancheforeninger og faglige organisationer, herunder bl.a. Advokatrådet, Datatilsynet, Dansk Institut for Menneskerettigheder, Finans Danmark, Rigsadvokaten, Statsadvokaten for Særlig Kriminalitet, National Enhed for Særlig Kriminalitet samt Færøernes Landsstyre og Grønlands Selvstyre — hvilket afspejler bekendtgørelsens grænseflade til strafferet, sanktionshåndhævelse, menneskerettigheder og selskabsret.
Bekendtgørelsen bygger på en bemyndigelse, der er indsat i Eksportkontrolloven ved en række ændringslove (senest en endnu ikke datosat lov), og forudsætter den grundlæggende pligt i lovens § 1 a, stk. 1-2, til at afskære sanktionerede ejere fra kontrol. Den bagvedliggende sanktionsordning har hjemmel i EU-traktaterne, hvorefter Rådet kan vedtage restriktive foranstaltninger over for fysiske og juridiske personer, jf. artikel 29 TEU og artikel 215 TEUF.
