Lovforslaget er et udkast fra Erhvervsstyrelsen, der fastsætter supplerende danske bestemmelser til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3015 om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet. Loven udpeger Erhvervsstyrelsen som kompetent myndighed, giver styrelsen beføjelser til at undersøge virksomheder, træffe afgørelser og håndhæve forordningens forbud, samt indfører bødestraf for manglende efterlevelse. Loven forventes at træde i kraft den 14. december 2026.
Erhvervsstyrelsen har sendt et udkast til lov om supplerende bestemmelser til forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet i høring. Lovforslaget skal gennemføre de nationale forpligtelser, der følger af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2024/3015 af 27. november 2024 om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde på EU-markedet og om ændring af direktiv (EU) 2019/1937.
Forordningen er direkte gældende i Danmark, men kræver visse nationale gennemførelsesforanstaltninger, herunder udpegning af en kompetent myndighed og fastsættelse af sanktionsregler. Baggrunden er, at Den Internationale Arbejdsorganisation under FN vurderer, at knap 28 millioner mennesker udfører tvangsarbejde på verdensplan. Forordningen forbyder ikke selve tvangsarbejdet (som allerede er forbudt efter direktiv 2011/36/EU om menneskehandel), men derimod at produkter fremstillet ved tvangsarbejde bringes i omsætning, gøres tilgængelige på det indre marked eller eksporteres.
"Formålet med forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde er effektivt at forbyde, at produkter, der helt eller delvist er fremstillet ved tvangsarbejde, bringes i omsætning og gøres tilgængelige på det indre marked."
Alle typer produkter er omfattet - fra bomuld, biler, legetøj og smartphones til chokolade, maskiner og letfordærvelige organiske produkter som dyr og planter - uanset om produkterne er fremstillet i EU til indenlandsk forbrug eller importeres/eksporteres. Serviceydelser er ikke omfattet.
Efter forordningens artikel 5, stk. 1, skal hver medlemsstat udpege en eller flere kompetente myndigheder. Erhvervsstyrelsen blev indmeldt til Kommissionen som dansk kompetent myndighed den 14. december 2025, og lovforslaget kodificerer dette forhold. Som kompetent myndighed skal Erhvervsstyrelsen bl.a.:
Kommissionen anslår på EU-plan mellem 50-150 indledende undersøgelser, 5-30 egentlige undersøgelser og 3-15 afgørelser om året - og forventer, at Erhvervsstyrelsens sagsmængde vil være begrænset, da Danmark udgør en relativt lille del af det indre marked.
Lovforslaget giver Erhvervsstyrelsen en række konkrete beføjelser til at understøtte forordningens håndhævelse:
| Bestemmelse | Indhold | EU-hjemmel |
|---|---|---|
| § 3 | Kompetence til at træffe afgørelse om forbud mod omsætning/eksport samt påbud om tilbagetrækning og bortskaffelse | Artikel 20, stk. 4 |
| § 4 | Håndhævelse af afgørelser, herunder tilbagetrækning, bortskaffelse og adgangsbegrænsning | Artikel 23, stk. 1 |
| § 5 | Ret til at kræve alle nødvendige oplysninger fra erhvervsdrivende | Artikel 17 og 18 |
| § 6 | Adgang uden retskendelse til erhvervsmæssige lokaliteter i ekstraordinære situationer | Artikel 19 |
| § 7 | Bemyndigelse til at udstede administrative regler til opfyldelse af forordningen | - |
I den indledende fase skal en erhvervsdrivende besvare Erhvervsstyrelsens anmodning om oplysninger inden for 30 arbejdsdage. Under en egentlig undersøgelse er fristen mellem 30 og 60 arbejdsdage, med mulighed for begrundet forlængelse. Afgørelser skal indeholde en frist for efterkommelse på mindst 30 dage, dog kortere end 10 dage for letfordærvelige varer, dyr og planter.
Om adgangen uden retskendelse (§ 6) bemærker Erhvervsministeriet, at bestemmelsen alene er tiltænkt anvendt i ekstraordinære situationer, da selve efterforskningen og strafforfølgningen af tvangsarbejde efter straffeloven hører under politiet og anklagemyndigheden. Erhvervsstyrelsen skal underrette politiet ved begrundet mistanke om tvangsarbejde og Arbejdstilsynet ved mistanke om overtrædelser af arbejdsmiljølovgivningen.
Efter § 8 skal skriftlig kommunikation til og fra Erhvervsstyrelsen om forhold omfattet af forordningen som udgangspunkt foregå digitalt, med mulighed for undtagelse ved særlige omstændigheder. En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten.
Efter § 9 kan Erhvervsstyrelsens afgørelser som kompetent myndighed ikke indbringes for anden administrativ myndighed - hverken Erhvervsministeriets departement eller andre myndigheder. Erhvervsstyrelsen er dermed uafhængig i sin rolle som kompetent myndighed, men afgørelserne er undergivet kontrol af Folketingets Ombudsmand og kan indbringes for domstolene efter de civilretlige regler, jf. forordningens artikel 21, stk. 5.
Efter § 10 straffes den, der undlader at efterkomme en afgørelse meddelt efter § 3, med bøde. Straffen skal efter forordningens artikel 37 være effektiv, stå i rimeligt forhold til overtrædelsen og have afskrækkende virkning. Ved bødeudmålingen skal der bl.a. tages hensyn til:
Bødestørrelsen fastlægges med udgangspunkt i Kommissionens retningslinjer af 26. juni 2026 om beregning af sanktioner. Juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel, jf. § 10, stk. 3. Der kan endvidere fastsættes straf af bøde for overtrædelse af regler udstedt i medfør af loven, jf. § 10, stk. 2.
Lovforslaget vurderes at have begrænsede økonomiske konsekvenser for staten (under 1,0 mio. kr. årligt fra 2027) inden for Erhvervsstyrelsens eksisterende ramme, og ingen konsekvenser for kommuner og regioner. De administrative konsekvenser for erhvervslivet vurderes at være begrænsede, idet forordningen ikke i sig selv indfører nye due diligence-forpligtelser ud over dem, der allerede følger af EU-retten eller national ret. Der vurderes ingen administrative konsekvenser for borgerne, og ingen klima- eller miljømæssige konsekvenser.
Forordningen om forbud mod produkter fremstillet ved tvangsarbejde er som forordning almengyldig og bindende i alle enkeltheder, jf. Artikel 288 i TEUF, og gælder umiddelbart i Danmark uden gennemførelse i national ret. Lovforslaget supplerer derfor alene forordningen med de nationale bestemmelser, som forordningen kræver (kompetent myndighed og sanktioner), og gengiver enkelte af forordningens bestemmelser af praktiske og systematiske hensyn, uden at dette berører forordningens umiddelbare gyldighed. Forordningen trådte i kraft den 13. december 2024 og finder fuld anvendelse fra den 14. december 2027, mens medlemsstaterne senest den 14. december 2026 skal meddele Kommissionen deres sanktionsregler - hvorfor lovforslaget foreslås at træde i kraft den 14. december 2026.
Loven foreslås at træde i kraft den 14. december 2026 (§ 11) og gælder ikke for Færøerne og Grønland, da disse ikke er medlemmer af EU (§ 12), men kan sættes i kraft ved kongelig anordning med de nødvendige tilpasninger.
Høringsfristen er den 21. august 2026, og bemærkninger skal sendes til mo@erst.dk. Spørgsmål kan rettes til Nina Boye Servé, Erhvervsstyrelsen.
