Lovforslaget er en genfremsættelse af det bortfaldne L 106 og skal skabe klarhed om, hvem der har ansvaret for at udlevere individuelt tilpassede kompressionsprodukter — kommunen som hjælpemiddel efter serviceloven eller regionen som behandlingsredskab efter sundhedsloven. Formålet er at give kommunalbestyrelsen det juridiske grundlag for at udlevere produkterne i overensstemmelse med de overordnede rammer i en aftale af 18. december 2025 mellem regeringen, Danske Regioner og KL.
Socialministeriet har den 2. juli 2026 sendt et udkast til lovforslag om ændring af lov om social service i høring, med høringsfrist fredag den 21. august 2026. Lovforslaget skal skabe klarhed om, hvilken myndighed der har ansvaret for at udlevere individuelt tilpassede kompressionsprodukter (fx kompressionsstrømper/-ærmer tilpasset den enkelte borger til at afhjælpe hævelser i ben, arme eller hænder).
Problemet er, at kompressionsprodukter i praksis kan være både et hjælpemiddel (kommunens ansvar efter serviceloven § 112) og et behandlingsredskab (regionens ansvar efter sundhedsloven), afhængigt af det konkrete formål med produktet. Ankestyrelsen har i principmeddelelse nr. 20-22 præciseret, at det afgørende er en konkret vurdering af det primære formål med produktet: er formålet at afhjælpe funktionsnedsættelsen, er der tale om et hjælpemiddel; er formålet at behandle eller forebygge forværring, er der tale om et behandlingsredskab og dermed sundhedssektorens ansvar. Denne gråzone har medført, at borgere i praksis må afvente en afklaring af myndighedsansvaret, før de kan få udleveret de produkter, de har behov for.
"Uklarheden medfører, at borgerne i nogle tilfælde ikke får udleveret de kompressionsprodukter, som de har behov for og ret til, men må afvente afklaringen af myndighedsansvaret."
Den daværende regering (Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne) indgik den 18. december 2025 en aftale med Danske Regioner og KL om udlevering af kompressionsprodukter. Aftalen fastlægger bl.a.:
Aftalen giver ikke borgerne noget selvstændigt retskrav — den fastlægger alene de overordnede administrative rammer mellem parterne. Aftalen gælder frem til, at sundhedsministeren og socialministeren har udviklet en model for et klart ansvar for behandlingsredskaber og hjælpemidler, jf. Aftale om sundhedsreformen af 15. november 2024.
Efter serviceloven § 112, stk. 1 skal kommunalbestyrelsen yde støtte til hjælpemidler til personer med varigt nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, når hjælpemidlet i væsentlig grad kan afhjælpe de varige følger af funktionsnedsættelsen, i væsentlig grad kan lette den daglige tilværelse i hjemmet, eller er nødvendigt for udøvelse af erhverv.
Efter serviceloven § 115 er det en forudsætning for støtte efter bl.a. § 112, at hjælp ikke kan bevilges efter anden lovgivning. Denne forudsætning er en hindring for, at kommunalbestyrelsen kan udlevere kompressionsprodukter i overensstemmelse med aftalens rammer i de tilfælde, hvor hjælp principielt også kunne opnås efter sundhedsloven.
Lovforslaget indsætter en ny § 115, stk. 2, i serviceloven. Ændringerne fremgår af følgende oversigt:
| Bestemmelse | Gældende ret | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| Serviceloven § 115, stk. 1 | "…at hjælpemidlet, forbrugsgodet eller bilen ikke kan bevilges efter anden lovgivning." | Der tilføjes ", jf. dog stk. 2" efter "lovgivning" |
| Serviceloven § 115, stk. 2 (ny) | Findes ikke | Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1, og uanset produktets formål, vælge at yde støtte til individuelt tilpassede kompressionsprodukter efter § 112 |
Den nye bestemmelse betyder, at kommunalbestyrelsen fremover kan vælge at yde støtte til et kompressionsprodukt som hjælpemiddel, selv om:
"Kommunalbestyrelsen kan uanset stk. 1, og uanset, om formålet er at afhjælpe de varige følger af en nedsat funktionsevne eller at forbedre, vedligeholde eller forhindre forringelse af det aktuelle funktionsniveau, vælge at yde støtte til individuelt tilpassede kompressionsprodukter efter § 112."
Væsentlige begrænsninger og forhold:
Udkastet er en genfremsættelse af lovforslag L 106, som blev fremsat den 4. februar 2026, men bortfaldt som følge af det efterfølgende folketingsvalg. I forhold til L 106 er der tilføjet, at støtten fremover også vil kunne ydes uanset produktets formål — ikke kun uanset forudsætningen om anden lovgivning.
Ifølge lovforslagets sammenfattende skema har lovforslaget ingen økonomiske, administrative, klimamæssige, miljømæssige eller EU-retlige konsekvenser for stat, kommuner, regioner, erhvervsliv eller borgere. Lovforslagets økonomiske konsekvenser skal holdes inden for de eksisterende økonomiske rammer på området og forhandles særskilt med KL og Danske Regioner. Ministeriet vurderer, at lovforslaget lever op til 6 ud af 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning — automatisk sagsbehandling er dog ikke mulig, da afgørelser kræver en konkret og individuel faglig vurdering.
Loven foreslås at træde i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, begrundet i at det juridiske grundlag hurtigst muligt skal på plads, så borgerne kan få udleveret de produkter, de har behov for. Loven vil ikke gælde for Færøerne og Grønland, jf. serviceloven § 196, stk. 1.
Høringsperioden løber fra den 2. juli 2026 til den 21. august 2026 (50 dage). Udkastet er sendt til 31 høringsparter, herunder faglige organisationer, arbejdsgiverorganisationer, handicap- og patientorganisationer, KL, Danske Regioner, Ankestyrelsen og Institut for Menneskerettigheder. Bemærkninger skal sendes pr. e-mail til tha@sm.dk med kopi til p-handicap@sm.dk.
