Lovforslaget er et udkast fra Justitsministeriet, der ajourfører retsplejelov for Færøerne med de ændringer, der i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2025 er gennemført i den danske retsplejelov, samt retter en række konstaterede fejl og uhensigtsmæssigheder i loven. Formålet er at holde den færøske retspleje tidssvarende og på niveau med den danske.
Justitsministeriet har sendt et udkast til lovforslag om ændring af retsplejelov for Færøerne i høring. Lovforslaget er en såkaldt ajourføringslov, der har til formål at bringe retsplejelov for Færøerne (LBK nr 457 af 27/04/2025) i overensstemmelse med de ændringer, der i perioden 1. januar 2023 til 30. juni 2025 er gennemført i den danske retsplejelov, samt at rette op på en række fejl og uhensigtsmæssigheder, som myndighederne har konstateret siden retsplejelovens ikrafttræden den 1. januar 2021. Lovforslaget indeholder 57 ændringspunkter til retsplejeloven og tilføjer desuden et bilag med lovens indholdsfortegnelse.
Baggrunden er beskrevet således:
"Regeringen ønsker i fællesskab med Færøernes landsstyre at udvikle danske ansvarsområder på Færøerne. […] Justitsministeriet vurderer således løbende under inddragelse af de underliggende myndigheder og i dialog med Færøernes landsstyre, om der er behov for ajourføring og ændringer i øvrigt af retsplejelov for Færøerne."
Lovforslaget er sendt i høring med frist den 19. august 2026, og der er ved høringsfristens angivelse i lovforslaget endnu ikke fastsat en konkret ikrafttrædelsesdato (angivet som "[1. juli 2027]" i udkastet).
Reglerne om anvendelse af domstolenes sagsportal (§ 187) justeres, så der skabes klarhed over, hvordan brugerne skal forholde sig ved tekniske nedbrud eller driftsforstyrrelser. Retten får desuden mulighed for at udelukke en bruger fra sagsportalen, hvis vedkommende anvender den til at fremsætte et stort antal ensartede anmodninger. Det bemærkes, at reglerne om sagsportalen (§ 187) endnu ikke er sat i kraft på Færøerne, og ændringerne rører ikke ved, at justitsministeren fortsat skal fastsætte ikrafttrædelsestidspunktet.
| Bestemmelse | Nuværende regel | Foreslået ændring |
|---|---|---|
| § 439, stk. 1, nr. 1 | Beløbsgrænse 50.000 kr. | Forhøjes til 100.000 kr. (dog 50.000 kr. for leje af hus/husrum) |
| § 441, stk. 1, nr. 1 | "særlig komplicerede" spørgsmål kan løfte sagen ud af procesformen | Kriteriet lempes til "komplicerede" spørgsmål |
| § 305, stk. 3 (ny) | Intet advokatpålæg i sager om mindre krav | Snæver adgang til advokatpålæg "hvis særlige grunde undtagelsesvis gør det nødvendigt" |
| Kapitel 49, overskrift | "Behandling af sager om mindre krav" | Ændres til "Den forenklede proces" |
Der indsættes en ny bestemmelse i § 1001 a, hvorefter genoptagelse af en straffesag helt eller delvist kan ske på begæring af rigsadvokaten eller en domfældt for at rette sig efter en endelig dom fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol. Baggrunden er bl.a. en sag, hvor Den Særlige Klageret måtte afvise en genoptagelsesbegæring, fordi domfældte modsatte sig anklagemyndighedens anmodning om at rette sig efter EMD's dom i Savran mod Danmark. Domfældtes egen begæring skal som udgangspunkt fremsættes inden 1 år efter, at EMD-dommen er blevet endelig (§ 1003, stk. 1, 3. pkt.).
Ny bestemmelse i § 347 a: Retten kan bestemme, at en værge, der har anlagt eller appelleret en sag på vegne af en mindreårig part, selv skal betale de sagsomkostninger, som det ellers ville påhvile den mindreårige at betale.
Nyt § 774, stk. 3: Politiet får – som led i lovlig agentvirksomhed – adgang til at dele uægte (fx AI-genereret) seksuelt materiale, der forestiller personer under 18 år, med henblik på at kunne indgå i dialog med mistænkte i fx internetfora med overgrebsmateriale og derved identificere gerningspersoner. Politiet må fortsat ikke manipulere billeder af virkelige børn eller dele ægte overgrebsmateriale. Provokationsforbuddet i § 775 gælder uændret.
Ny bestemmelse i § 778 a: Politiet kan sammenligne dna fra et spor med en dna-baseret slægtsforskningsdatabase, hvis:
Nyt § 1060, stk. 2-4: Juridiske personer og enkeltmandsvirksomheder får pligt til efter anmodning at stille tv-overvågningsmateriale til rådighed for Den Uafhængige Politiklagemyndighed ved behandling af adfærdsklager – dog ikke hvis det vil udsætte den juridiske person selv for straf. Manglende efterlevelse straffes med bøde.
Kompetencen til at meddele tilladelse til genoptagelse efter udløbet af 3-års fristen (§ 504, stk. 4) flyttes fra Østre Landsret til Retten på Færøerne efter forslag fra Domstolsstyrelsen, Østre Landsret og Retten på Færøerne selv.
Kravet om, at det færøske advokatmedlem af Procesbevillingsnævnet skal have møderet for Højesteret, lempes (§ 18, stk. 1), så der også kan beskikkes en advokat med møderet for landsretten, hvis det ikke er muligt at finde en kandidat med møderet for Højesteret. Antallet af obligatoriske suppleanter nedsættes fra 2 til 1.
| Bestemmelse | Overgangsregel |
|---|---|
| § 1, nr. 8 (valgbarhedssager) | Gælder ikke for kendelser/domme afsagt før ikrafttræden |
| § 1, nr. 25-26 (forenklet proces) | Gælder kun sager anlagt efter ikrafttræden |
| § 1, nr. 37 (omgørelsesfrist) | Gælder ikke afgørelser truffet før ikrafttræden |
| § 1, nr. 43-44 (EMD-genoptagelse) | Gælder ikke domme afsagt af EMD før ikrafttræden |
Lovforslaget forventes at medføre begrænsede økonomiske konsekvenser for Justitsministeriets område, som afholdes inden for eksisterende rammer. Der er ingen økonomiske eller administrative konsekvenser for erhvervslivet eller borgerne, og lovforslaget indeholder ifølge de almindelige bemærkninger ingen EU-retlige aspekter. Forholdet til retshåndhævelsesloven og databeskyttelseslovgivningen er behandlet særskilt for både den genetiske slægtsforskning og pligten til at udlevere tv-overvågningsmateriale, hvor det vurderes, at behandlingen af person- og følsomme oplysninger kan ske inden for rammerne af retshåndhævelsesloven, persondataloven og databeskyttelsesloven.
Høringsfristen er 19. august 2026. Der er sendt i høring til en bred kreds af danske og færøske myndigheder, domstole, faglige organisationer og interesseorganisationer, herunder Advokatrådet, Advokatsamfundet, Domstolsstyrelsen, Færøernes landsstyre, Højesteret, Østre og Vestre Landsret, Retten på Færøerne, Procesbevillingsnævnet, Institut for Menneskerettigheder m.fl.
