Stærkt positiv. Anerkender forenklingerne, at Naturstyrelsen kan søge fosforvådområdeprojekter, at der ikke indføres rydningspligt, og bakker op om VE-anlæg med klar køreplan og slutdato. Ser positivt på placeringskriterierne og opfordrer til at gøre ordningen så enkel og attraktiv som muligt.
Overvejende positiv, men med fokus på retssikkerhed og administration. Understreger, at sagsbehandlingen skal være hurtigere og mere effektiv, at alle tilskudsregler skal være forhåndsgodkendt af EU, så ansøgere ikke risikerer tilbagebetaling, og at definitionen af 'store virksomheder' bør skrives direkte ind i bekendtgørelsen.
Overvejende positiv. Støtter at samle og forenkle ordningerne og at kombinere arealudtag med grøn energi. Har dog én central indvending: tidsbegrænsningen om at VE-anlæg skal være færdigetableret senest i 2032 bør ophæves eller kunne fraviges ved dispensation.
Blandet — grundlæggende positiv over for 'én indgang' og de nye muligheder (VE, rateudbetaling, løbende ansøgning), men med en lang række væsentlige indvendinger. Vil have VE-fristen 2032 fjernet, omkostningseffektiviteten harmoniseret til 5.100 kr./kg N, revisionsklausulen (§51) fjernet og bedre lodsejerkompensation.
Blandet/overvejende konstruktiv. Positiv over for frivillighed, forskellige kompensationsmuligheder og bortfald af rydningspligt, men har én central indvending: forbuddet mod at plante skov på lavbundsarealer (§32 stk. 3 pkt. 7) er uhensigtsmæssigt. Henviser til studie om, at præcis vandstandsstyring med træer kan give bedre klimaeffekt.
Neutralt/afklarende med en konkret bekymring. Spørger, om et kvælstofvådområde ved Dybe Å i et opland uden kvælstofindsatsbehov kan opnå tilsagn og betragtes som direktivimplementerende med ret til grundbetaling. Advarer om, at et godt projekt med stor lodsejeropbakning ellers risikerer at falde.
Støtter formålet om en fælles, enkel indgang, men har ét tungtvejende krav: de politisk vedtagne regler om panthaverinddragelse (jf. CAP-loven) skal implementeres i bekendtgørelsen hurtigst muligt. Fremhæver, at de udvidede servitutforpligtelser er rettighedsbegrænsninger uden udløbsdato, der påvirker lodsejer og panthavere.
Konstruktivt kritisk. Ønsker hævet mellemste lønsats, højere engangskompensation (særligt for vedvarende græs/natur), smidigere budgetændringer og at natur/naturforbedrende tiltag kan indgå i kvælstofvådområder. Efterlyser et pointsystem for synergieffekter.
Konstruktivt kritisk med detaljeret dokumentation (bilag). Støtter naturintentionen, men kritiserer prioriteringskriterierne: naturforbedring bør tælle for alle fire EU-finansierede projekttyper, definitionen af 'forbedring af natur' er for statisk, og udeladelsen af 153 af 250 Natura 2000-områder fra bilag 5 bør slettes helt.
Konstruktivt kritisk. Bekymret over prioriteringsmodellen (§§6-8), hvor forundersøgelser i oplande uden særligt højt kvælstofindsatsbehov kun behandles én gang årligt hvis der er overskydende midler — problematisk for fremdrift og lodsejeropbakning. Efterspørger desuden præcisering af 'må ikke omlægges' og vejledning om kulstofprøver.
Bekendtgørelsen om tilskud til vådområder og lavbundsprojekter, der træder i kraft 31. marts 2026, samler to eksisterende tilskudsordninger — vand- og klimaprojekter (VKP) og klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter (KLA) — i én fælles ordning med fælles indgang i MARS for forundersøgelser. Formålet er at reducere kvælstof- og fosforudledning til vandmiljøet, nedbringe landbrugets drivhusgasudledning og genskabe naturlig hydrologi. Bekendtgørelsen ophæver BEK nr. 1528 af 4. december 2025 og BEK nr. 13 af 13. januar 2025.
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø sender udkast til en ny bekendtgørelse og vejledning i høring. Formålet er at samle de eksisterende ordninger for vand- og klimaprojekter (VKP) og klima-lavbund- og kvælstofvådområdeprojekter (KLA) i én fælles bekendtgørelse benævnt VLP-bekendtgørelsen.
Sammenlægningen sker på baggrund af aftalen om et Grønt Danmark og skal skabe en mere overskuelig, enkel og fleksibel tilgang til udtagning af lavbundsjorder og etablering af vådområder.
Ordningen struktureres med en fælles indgang for forundersøgelser, hvorefter etableringsfasen opdeles i to spor:
Forundersøgelser finansieres nu udelukkende med nationale midler. Ansøgninger kan indsendes løbende via MARS, og arbejdet må først påbegyndes efter ansøgning. Der indføres et arealkrav på minimum 1 hektar, som dog kan fraviges ved konkret vurdering.
For at sikre mest mulig miljøeffekt for midlerne, indføres lofter for omkostningseffektivitet:
| Projekttype | Maksimumomkostning |
|---|---|
| Kvælstofvådområdeprojekt |
| 5.100 kr. pr. kg kvælstof |
| Lavbundsprojekt | 20.000 kr. pr. ton CO2-ækvivalenter |
| Fosforvådområdeprojekt | 16.500 kr. pr. kg fosfor |
| Restaurering af ådale | 1.200.000 kr. pr. km vandstrækning |
"En samlet pris, der overstiger maksimumomkostningerne [...] kan efter en konkret vurdering anses som omkostningseffektiv, hvis projektet vil have en betydelig effekt i forhold til formålet med indsatsen."
I Spor 2 (Nationalt) tilbydes lodsejere engangskompensation baseret på arealets anvendelse i referenceperioden (2017-2021):
Der tinglyses en servitut på arealerne, der sikrer permanent udtagning. Som noget nyt præciseres det i servitutten, at opsætning af vedvarende energi-anlæg (sol/vind) er tilladt, hvis det er foreneligt med projektets effekter, og anlægget er etableret senest i 2032.
Det fastslås tydeligt, at rydningspligten efter lov om drift af landbrugsjorder ikke finder anvendelse for disse projekter. Dette skal fjerne en barriere for lodsejeres deltagelse.
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 31. marts 2026.
