Høring over udkast til ny bekendtgørelse om erhvervsakademi- og professionsbacheloruddannelser samt ændringer i 12 specifikke uddannelsesbekendtgørelser som led i uddannelsesreform

• Reformen medfører en generel forkortelse af flere professionsbacheloruddannelser, typisk med 15 ECTS-point.
• LEP-bekendtgørelsen ændres så normeringen for professionsbachelorer fremover er 180 eller 195 ECTS-point (tidligere op til 240).
• Bachelorprojektet omdøbes til 'professionsfaglig bacheloreksamen' for at signalere et mere praksisrettet fokus.
• Uddannelsen i civilsamfundsudvikling (tidligere Kristendom, kultur og kommunikation) forkortes markant med 45 ECTS-point fra 240 til 195.
• Uddannelsen til dansk tegnsprogstolk ændrer navn og indhold, idet 'skrivetolkning' udgår af uddannelsen.
• De nye regler og studieordninger træder i kraft fra sommeroptaget 2026.
• Der indføres overgangsordninger for nuværende studerende, som færdiggør uddannelsen efter gældende regler frem til en fastsat slutdato.
• Praktikregler justeres, herunder mulighed for lønnet praktik i udlandet hvis påkrævet af lokal lovgivning.
• 12 specifikke uddannelsesbekendtgørelser ophæves og erstattes af nye versioner.

Særligt om Civilsamfundsudvikling

Denne uddannelse gennemgår den største forandring med en reduktion på 45 ECTS-point. Navneskiftet fra Kristendom, kultur og kommunikation markerer en ny profilering. Reduktionen sker blandt andet ved at mindske omfanget af obligatoriske elementer med 20 ECTS, praktik med 5 ECTS og valgfri elementer med 15 ECTS.

Særligt om Dansk Tegnsprogstolk

Skrivetolkning fjernes som en integreret del af uddannelsen for at styrke fokus på tegnsprog og mindske frafald.

"Styrelsen er i dialog med Københavns Professionshøjskole [...] om en plan for den fremtidige håndtering af skrivetolkningsdelen, evt. som efter- eller videreuddannelse"

Overgangsordninger

Der er fastsat overgangsordninger for nuværende studerende:

• Studerende på de nuværende ordninger skal færdiggøre uddannelsen efter de gamle regler.
• Der gives mulighed for forsinkelse frem til en fastsat slutdato (typisk 2029 eller 2030).
• Studerende, der ikke bliver færdige inden slutdatoen, overføres til de nye bekendtgørelser.

Derudover indeholder udkastet en række opdateringer og justeringer af de uddannelsesbilag, der beskriver de enkelte uddannelser. Dette inkluderer ændringer for uddannelser, der er blevet godkendt siden den seneste revision.

Bekendtgørelsens struktur og formål

Bekendtgørelsen etablerer en samlet ramme for en bred vifte af uddannelser inden for følgende fagområder:

• Det tekniske område
• Det økonomisk-merkantile område
• Det it-faglige område
• Det designfaglige område
• Det bio- og laboratorietekniske område

Udkastet specificerer de generelle regler for uddannelsernes tilrettelæggelse, herunder:

• Struktur og omfang: Krav til ECTS-point, varighed, og obligatoriske elementer som praktik og afsluttende projekter.
• Studieordninger: Retningslinjer for udarbejdelse af nationale og institutionelle dele af studieordningerne.
• Merit og studieaktivitet: Regler for meritoverførsel og krav til studieaktivitet.
• Internationale muligheder: Rammer for at studerende kan tage dele af deres uddannelse i udlandet.
• Kvalitetssikring: Der oprettes uddannelsesnetværk for hver uddannelse for at sikre et højt nationalt niveau og relevans.

Ophævelse og overgangsregler

Den nye bekendtgørelse vil, når den træder i kraft, ophæve bekendtgørelse nr. 495 af 22. maj 2024. Der er desuden fastsat en overgangsordning for studerende, der er i gang med uddannelsen til administrationsøkonom (AK) under en ældre bekendtgørelse fra 2009.

Fremtidig praksis og høringsproces

Styrelsen bemærker, at man fremover vil implementere nye uddannelser via ændringsbekendtgørelser frem for at udstede helt nye hovedbekendtgørelser. Dette sker i forventning om en kommende reform af de erhvervsrettede videregående uddannelser.

Høringsfristen for at indsende bemærkninger til udkastet er fredag den 2. maj 2025, kl. 12:00.