Bekendtgørelsen indfører en ny regulering af uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver og erstatter den hidtil gældende bekendtgørelse nr. 766 af 24. juni 2011. Formålet er at modernisere og præcisere uddannelsens formål, struktur og indhold, herunder at styrke kompetencerne inden for professionel myndighedsudøvelse og helhedsorienteret socialfaglig praksis. Bekendtgørelsen træder i kraft 1. august 2026 med overgangsregler for nuværende studerende frem til 31. maj 2030.
Uddannelses- og Forskningsstyrelsen har sendt et udkast til en ny bekendtgørelse om uddannelsen til professionsbachelor som socialrådgiver i høring. Ændringerne sker som følge af den politiske aftale Reform af professionsbachelor- og erhvervsakademiuddannelserne i Danmark og det tilhørende lovforslag (L 17).
Formålet med den nye bekendtgørelse er at styrke grundfagligheden, sikre bedre progression og skabe en mere praksisrettet uddannelse. Samtidig skal uddannelsestaksten løftes, men det samlede uddannelsesforløb afkortes.
Den mest markante ændring er reduktionen af uddannelsens længde og en omstrukturering af indholdet. Uddannelsen bliver normeret til 195 ECTS-point, hvilket er en reduktion på 15 ECTS i forhold til den nuværende ordning.
"Den nye tilrettelæggelse indebærer, at uddannelserne skal tilrettelægges med 15 færre ECTS-point."
| Element | Nuværende ordning (ca.) | Ny ordning (Udkast) | Ændring |
|---|---|---|---|
| Samlet omfang | 210 ECTS | 195 ECTS | -15 ECTS |
| Praktik | 30 ECTS (ét forløb) | (todelt: 5 + 25) |
DH er meget positive over, at mennesker med funktionsnedsættelse er eksplicit nævnt i formålsparagrafen. De betragter det som afgørende, at fremtidens socialrådgivere undervises i kompensationsprincippet.
KL bakker overordnet op om reformen og den nye bekendtgørelse, som de mener imødekommer kommunernes ønske om en mere praksisnær uddannelse. De støtter især opdelingen i to praktikforløb og det øgede fokus på myndighedsrollen og juridiske kompetencer.
DI støtter reformen og mener, at den styrker socialrådgivernes kompetencer inden for udredning, økonomi og jura, hvilket er efterspurgt af private aktører. De ser det som afgørende, at uddannelsen bliver mere praksisrettet for at forbedre myndighedsarbejdet.
Foreningen bakker op om reformen og den tættere kobling til praksis. De foreslår en sproglig justering af formålsparagrafen for at undgå stigmatisering af børn og unge og ønsker generelt højere optagelseskrav til studiet.
Røde Kors ser et stort potentiale i, at den civile sektor nu nævnes direkte i bekendtgørelsen. De ønsker dog en endnu tydeligere konkretisering af det tværsektorielle samarbejde for at klæde de studerende bedre på til samspillet med frivillige aktører.
Institutionerne er positive over for det faglige fokus på kernekompetencer og de to praktikforløb, men er kritiske over for den forcerede "fast track" proces. De udtrykker bekymring over uklar terminologi omkring fagelementer og graden af fortsat detailstyring i de nationale studieordninger.
Regionerne er positive over for to praktikforløb og den øgede praksisretning, som kan gavne det specialiserede socialområde og psykiatrien. De advarer dog mod, at fjernelsen af modulstrukturen kan føre til for store nationale forskelle i uddannelsens kvalitet.
Faggruppen for undervisere ser positivt på udviklingsperspektivet og praksis som meduddannere, men ser udfordringer i den begrænsede valgfrihed. De foreslår mere fleksibilitet i bedømmelsesformer for mindre fagelementer for at mindske administrativt pres og fremme læring.
DS er positiv over for kvalitetsløftet og takstforhøjelsen, men er stærkt kritisk over for afkortningen af uddannelsen med 15 ECTS. De udtrykker dyb bekymring for praktikvejledernes kvalifikationer og manglende lovmæssige krav til kommunerne om at fungere som meduddannere.
De studerende er glade for taxameterløftet og to praktikker, men er stærkt imod forkortelsen af uddannelsen, som de anser for fagligt uforsvarlig. De er bekymrede for, at den korte første praktik på 5 ECTS mangler fordybelse og progression i forhold til de relationelle kompetencer.
| Opdeling i to perioder |
| Bachelorprojekt | 20 ECTS | 15 ECTS | -5 ECTS og nyt navn |
| Nationale fagelementer | - | Min. 135 ECTS | Ny kategori |
| Institutionelle fagelementer | - | Maks. 15 ECTS | Ny kategori |
Uddannelsens faglige indhold struktureres omkring tre centrale konstituerende fagelementer, der tilsammen danner rammen for uddannelsens identitet:
Praktikken undergår en væsentlig forandring for at styrke vekselvirkningen mellem teori og praksis. Hvor der tidligere var ét langt forløb, indføres nu to perioder:
Bachelorprojektet ændrer karakter og navn til professionsfaglig bacheloreksamen. Omfanget reduceres til 15 ECTS, og fokus skifter mod en mere praksisrettet opgaveformulering.
En administrativ men vigtig ændring er, at de specifikke mål for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) ikke længere vil fremgå direkte af bekendtgørelsen (tidligere bilag). I stedet skal disse fastsættes i studieordningens fællesdel, som udarbejdes af udbyderne i fællesskab.
"Der vil således ikke længere være tilknyttet et bilag til bekendtgørelsen, hvor målene for læringsudbytte normalt er fastsat."
Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. august 2026.
Der er fastsat overgangsregler for studerende, der er påbegyndt uddannelsen før denne dato:
