Høring over udkast til ny bekendtgørelse der implementerer reformen af socialrådgiveruddannelsen med reduceret ECTS-omfang og ny struktur

• Uddannelsens samlede omfang reduceres fra 210 ECTS til 195 ECTS som led i en bredere reform.
• Praktikken ændres fra én periode på 30 ECTS til to perioder på henholdsvis 5 ECTS og 25 ECTS.
• Bachelorprojektet omdøbes til 'professionsfaglig bacheloreksamen', reduceres til 15 ECTS og gøres mere praksisrettet.
• Uddannelsen overgår fra modulstruktur til semesterstruktur.
• Der indføres 'konstituerende fagelementer' som danner den faglige ramme for uddannelsen.
• Mål for læringsudbytte flyttes fra selve bekendtgørelsen til studieordningens fællesdel.
• Den første praktikperiode på 5 ECTS kan bedømmes med 'bestået/ikke bestået' frem for karakter.
• Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. august 2026 med overgangsordninger for nuværende studerende.

Nye Konstituerende Fagelementer

Uddannelsens faglige indhold struktureres omkring tre centrale konstituerende fagelementer, der tilsammen danner rammen for uddannelsens identitet:

1. Sociale problemer og social udsathed: Fokus på livsbetingelser, borgerperspektiv og relationsarbejde.
2. Det socialfaglige handlerum og rollen som socialrådgiver: Fokus på myndighedsudøvelse, lovgivning, og vurdering af sager.
3. Socialrådgivning som professionel praksis: Fokus på tværprofessionelt samarbejde, sagsledelse og metoder.

Praktik og Eksamen

Praktikken undergår en væsentlig forandring for at styrke vekselvirkningen mellem teori og praksis. Hvor der tidligere var ét langt forløb, indføres nu to perioder:

• Første praktik: 5 ECTS (kan bedømmes med bestået/ikke bestået).
• Anden praktik: 25 ECTS.

Bachelorprojektet ændrer karakter og navn til professionsfaglig bacheloreksamen. Omfanget reduceres til 15 ECTS, og fokus skifter mod en mere praksisrettet opgaveformulering.

Studieordning og Læringsmål

En administrativ men vigtig ændring er, at de specifikke mål for læringsudbytte (viden, færdigheder og kompetencer) ikke længere vil fremgå direkte af bekendtgørelsen (tidligere bilag). I stedet skal disse fastsættes i studieordningens fællesdel, som udarbejdes af udbyderne i fællesskab.

"Der vil således ikke længere være tilknyttet et bilag til bekendtgørelsen, hvor målene for læringsudbytte normalt er fastsat."

Ikrafttræden og Overgangsregler

Bekendtgørelsen forventes at træde i kraft den 1. august 2026.

Der er fastsat overgangsregler for studerende, der er påbegyndt uddannelsen før denne dato:

• De skal færdiggøre uddannelsen efter de gamle regler senest den 31. maj 2030.
• Studerende, der ikke når dette, overføres til den nye ordning.

Hovedændringer i de nye bekendtgørelser

Uddannelsesbekendtgørelsen

Denne bekendtgørelse introducerer den nye grundstruktur for bachelor- og kandidatuddannelser. De væsentligste ændringer er:

• Nye kandidatuddannelser: Universiteterne kan nu udbyde kandidatuddannelser normeret til enten 75 ECTS (1 år) eller 120 ECTS (2 år).
• Afsluttende hovedopgave: På de nye 1-årige kandidatuddannelser erstattes det traditionelle kandidatspeciale af en afsluttende hovedopgave på 15 ECTS.
• Erhvervskandidatuddannelser: Regler for erhvervskandidatuddannelser, herunder kombinationsuddannelser (deltid/heltid), integreres direkte i denne bekendtgørelse for at skabe et samlet regelsæt.

Adgangsbekendtgørelsen

Reglerne for adgang til universitetsuddannelser tilpasses den nye struktur:

• Retskrav: En bachelordimittends retskrav på optagelse på en kandidatuddannelse vil som udgangspunkt gælde for den 1-årige (75 ECTS) uddannelse, hvis universitetet udbyder både en 1-årig og en 2-årig version, der bygger på den pågældende bacheloruddannelse.
• Geografisk retskrav: Universiteterne får mulighed for at fastsætte et geografisk begrænset retskrav, så retskravet kun gælder for et specifikt udbudssted, forudsat at både bachelor- og kandidatuddannelsen udbydes i samme by.
• Beskæftigelseskrav: Reglerne for beskæftigelseskrav for optagelse på erhvervskandidatuddannelser indarbejdes fra den tidligere særskilte bekendtgørelse.

Eksamens-, Merit- og Ph.d.-bekendtgørelserne

Disse bekendtgørelser opdateres primært for at sikre overensstemmelse med de nye uddannelsesstrukturer og terminologier. For eksempel tilpasses eksamensbekendtgørelsen, så den omfatter den nye "afsluttende hovedopgave". Ph.d.-bekendtgørelsen gennemgår redaktionelle ændringer og præciseringer af bl.a. institutionernes navne og klagebestemmelser.

Særligt for de kunstneriske uddannelser

Reguleringen af erhvervskandidatuddannelser på universitetsområdet samles i de generelle bekendtgørelser. Samtidig udarbejdes en ny, særskilt Bekendtgørelse om erhvervskandidatuddannelse ved de videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner. Denne nye bekendtgørelse er rettet specifikt mod de kunstneriske institutioner og viderefører i store træk de hidtidige rammer for disse uddannelser.

Ophævelse af eksisterende regler og ikrafttrædelse

De nye bekendtgørelser vil erstatte en række nuværende bekendtgørelser, som derfor ophæves. Dette inkluderer de nuværende bekendtgørelser om universitetsuddannelser, adgang, eksamen, merit, ph.d. samt erhvervskandidatuddannelser. De nye regler forventes at træde i kraft den 1. juli 2025. Høringsfristen er fastsat til 30. juni 2025.