Høring over ny bekendtgørelse om indførelse af seriel operatørmåling og tekniske krav til separate elaftaler

• Bekendtgørelsen udmønter lovhjemmel til at indføre seriel operatørmåling, hvilket giver elkunder ret til flere elaftaler på samme aftagenummer.
• Elkunder kan frit vælge el leverandør til specifikke enheder som varmepumper og elbil-ladere, separat fra husstandens øvrige forbrug.
• Der fastsættes tekniske krav til målere baseret på EU's måleinstrumentdirektiv (MID), opdelt i nøjagtighedsklasse A (indendørs) og B (udendørs).
• Elhandelsvirksomheden har ansvaret for måleren, vedligeholdelse af stamdata i Datahub, samt gennemførelse af egenkontrol.
• Egenkontrol indebærer stikprøvekontrol af 1 % af målerne (dog maks. 250) hvert 10. år for at sikre overholdelse af tolerancer.
• Serielle elprodukter er undtaget fra den almindelige leveringspligt og indberetningspligt til elpris.dk.
• Måleenheder skal kategoriseres i Datahub som enten ladestander, opvarmningsenhed eller batteri.
• Ikrafttrædelse er fastsat til den 17. juli 2026 med høringsfrist den 16. januar 2026.

3. Ansvar og Administration

Elhandelsvirksomheden, der leverer strøm til det serielle punkt, bærer det fulde ansvar for:

• Målerens drift og vedligeholdelse.
• Korrekt registrering i Datahub.
• Afregning og balanceansvar.
• Håndtering af fejl og reklamationer.

I Datahub skal enheden specifikt identificeres som en af følgende typer:

• Ladestander til elkøretøj
• Opvarmningsenhed (f.eks. varmepumpe)
• Batterier

4. Kontrolregime

Der indføres krav om egenkontrol for at sikre måleres pålidelighed over tid:

• Frekvens: Hvert 10. år.
• Omfang: Stikprøve på 1 % af bestanden (dog maks. 250 målere).
• Metode: Sammenligning med en referenceelmåler over mindst én uge.
• Konsekvens: Ved fejl over tolerancen skal fejlen rettes eller måleren udskiftes.

5. Undtagelser

Produkter, der alene udbydes til serielle målepunkter, er underlagt lempeligere regler:

• Ingen forsyningspligt (leveringspligt).
• Ingen pligt til indberetning til sammenligningsportalen elpris.dk.

Økonomiske Konsekvenser

Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering (OBR) vurderer, at de administrative omkostninger er under bagatelgrænsen på 4 mio. kr. Energistyrelsen estimerer de øvrige efterlevelsesomkostninger (primært IT-udvikling) til ca. 10 mio. kr., baseret på et skøn om at fem virksomheder vil benytte muligheden.

Tidsplan

• Høringsfrist: 16. januar 2026.
• Ikrafttrædelse: 17. juli 2026.

Lovforslaget giver klima-, energi- og forsyningsministeren hjemmel til at implementere flere tiltag fra stemmeaftalen:

• Grønt elektrificeringstillæg: Der indføres et nyt tillæg, som skal sikre, at elnetvirksomhederne kan få dækket deres meromkostninger som følge af elektrificeringen gennem et øget elforbrug. Opgaverne forankres i Energistyrelsen og gebyrfinansieres af netvirksomhederne.
• Netmodel: Ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om indsamling af relevante data fra netvirksomheder til brug for udvikling, drift og vedligehold af en netmodel i Energistyrelsen. Denne model skal kunne beregne og fremskrive kapaciteten og investeringsbehovet i hele eldistributionsnettet.
• Forrentningsgrundlag: Der fastsættes regler om netvirksomhedernes fremadrettede forrentningsgrundlag, herunder ved modregning af beløb fra modtagne og periodiserede tilslutningsbidrag. Dette skal udfase en uhensigtsmæssighed, hvor netvirksomhederne kan opkræve forrentning af aktiver, som elforbrugere og elproducenter allerede har betalt for gennem tilslutningsbidraget.
• Bevillinger: Ministeren kan fastsætte nærmere regler om udstedelse og forlængelse af netvirksomhedernes bevillinger. Bevillingerne skal genudstedes fra 2026 for en ny 20-årig periode, hvilket skal sikre stabile rammer for investeringsbeslutninger.

Gennemførelse af Elmarkedsdirektivet

Lovforslaget gennemfører EU's elmarkedsdirektiv, der skal beskytte forbrugerne i perioder med høje og svingende elpriser, sikre mere stabil indtjening for vedvarende energi (VE) og bedre finansieringsmuligheder for investeringer i VE. Gennemførelsen sikrer blandt andet:

• Flere elaftaler på samme tilslutningspunkt (Seriel operatørmåling): Elforbrugere får ret til at have flere elaftaler med forskellige elhandelsvirksomheder på samme tilslutningspunkt. Dette muliggøres ved seriel operatørmåling, defineret som en måling fra en enhed (f.eks. ladestander eller varmepumpe) i installationen bag elkundens aftagenummer, der kan danne grundlag for en særskilt opgørelse af enhedens elforbrug til afregningsformål. Ministeren kan fastsætte regler om ansvar for måledata og måletekniske krav.
• Fleksible tilslutningsaftaler: Netbrugere får mulighed for at indgå midlertidige og permanente fleksible tilslutningsaftaler i situationer, hvor nettet ikke er tilstrækkeligt udbygget. En fleksibel tilslutningsaftale defineres som et sæt aftalte betingelser for tilslutning af elektrisk kapacitet til nettet, som indeholder betingelser for begrænsning af og kontrol med indfødning af elektricitet til og udtag fra transmissions- eller distributionsnettet. Dette skal fremme hurtig netadgang og effektiv udnyttelse af nettet.
• Energideling: Aktive kunder får mulighed for at dele den energi fra et VE-anlæg, som de ikke selv forbruger, og som sendes ud på det kollektive net. Energideling defineres som aktive kunders egetforbrug af vedvarende energi, produceret eller lagret via en facilitet de ejer/lejer/leaser, eller hvor retten er overført fra en anden aktiv kunde. Energinet kan pålægges at etablere og drive en platform til deling af energi.
• Tidsbegrænsede fastpriskontrakter: Elforbrugere får ret til at indgå en tidsbegrænset fastpriskontrakt med minimum 1 års binding på elprisen. Elhandelsvirksomheder med mere end 200.000 elkunder forpligtes til at udbyde disse. Der stilles krav om, at elhandelsvirksomhederne anvender risikoafdækningsstrategier.
• Regulerede elpriser: Ministeren får hjemmel til at fastsætte regler om fastsættelsen af priser for elektricitetslevering til husholdningsforbrugere, mikrovirksomheder samt små- og mellemstore virksomheder, dog for sidstnævnte kun under en erklæret elpriskrise.
• Prisportal (elpris.dk): Forsyningstilsynets prisportal skal opfylde en række betingelser for at sikre uafhængighed, gennemsigtighed, tilgængelighed for personer med handicap og en effektiv procedure for indberetning af forkerte oplysninger.
• REMIT-forordningen: Der foretages konsekvensrettelser i lov om elforsyning, lov om gasforsyning og straffeloven for at afspejle ændringer i REMIT-forordningen (forordning om integritet og gennemsigtighed på engrosenergimarkederne), især vedrørende markedsmanipulation og insiderhandel.

Økonomiske Konsekvenser og Ikrafttrædelse

Lovforslagets del om elmarkedsreformen forventes at have økonomiske konsekvenser for staten på ca. 13 mio. kr. årligt til nye opgaver for Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet og Forsyningstilsynet. Forsyningstilsynets ressourcebehov gebyrfinansieres.

Loven træder i kraft den 1. januar 2025 for dele vedrørende fremtidssikret regulering af netvirksomheder og REMIT-rettelser. De fleste dele af elmarkedsdirektivets gennemførelse træder i kraft den 17. januar 2025. Bestemmelsen om elkunders ret til at indgå flere aftaler via seriel operatørmåling (§ 1, nr. 6) træder dog først i kraft den 17. juli 2026, da de nødvendige tekniske og administrative forudsætninger forventes at være på plads på dette tidspunkt.

Klage over bortfald af afgiftsfritagelse for elforbrug over 100 GWh for Novozymes A/S