Ændringsbekendtgørelsen fra Social- og Boligministeriet ændrer bekendtgørelse nr. 1179 af 4. oktober 2013 om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri. Den indfører 8 minimumskriterier, som offentlige ordregivere bør vurdere ved overvejelse af OPP-projektformen, og ophæver Bygningsstyrelsens pligt til at formidle erfaringer med OPP. Ændringerne, der udspringer af anbefalinger fra en tværministeriel arbejdsgruppe, træder i kraft den 1. januar 2026.
DI støtter fuldt ud den foreslåede ændring, som de ser som en naturlig forlængelse af arbejdet i Forum for Offentligt-Privat Samspil (FOPS). De er generelt tilhængere af totaløkonomiske vurderinger og OPP-modeller.
Dansk Erhverv støtter ændringerne, da de skaber et bedre beslutningsgrundlag for OPP-projekter. De foreslår en mere uddybende vejledning og en evaluering i 2027 for at se, om ændringerne øger antallet af OPP-projekter.
KL bakker overordnet op om de nye vurderingsparametre, men tager forbehold for politisk behandling. De er dog kritiske over for, at Bygningsstyrelsens pligt til at formidle erfaringer ophæves, da erfaringer anses for vigtige for samarbejdet.
Har ingen konkrete indvendinger mod de foreslåede ændringer, men foreslår at man går skridtet videre i retning af en kvalitativ vurdering. Dette foreslås gjort ved også at ophæve bekendtgørelsens § 4.
Energistyrelsen har tekniske bemærkninger vedrørende EU-retlig implementering. De vurderer, at bekendtgørelsen bør indeholde en note om gennemførelse af dele af EU's energieffektivitetsdirektiv.
Social- og Boligministeriet har sendt et udkast til ændring af bekendtgørelse om kvalitet, OPP og totaløkonomi i offentligt byggeri i høring. Initiativet udspringer af anbefalinger fra en tværministeriel arbejdsgruppe nedsat i september 2024, som havde til opgave at følge op på anbefalinger fra Forum for Offentligt-Privat Samarbejde (FOPS).
Hovedformålet med ændringsbekendtgørelsen er at skabe større klarhed omkring de totaløkonomiske vurderinger af Offentligt-Privat Partnerskab (OPP). Det har vist sig, at det nuværende grundlag for at begrunde og dokumentere valget af OPP-projektformen ikke har været tilstrækkeligt tydeligt i praksis.
Ændringerne i bekendtgørelsen fokuserer primært på to områder: præcisering af parametre for egnethedsvurdering og ophævelse af en administrativ forpligtelse for Bygningsstyrelsen.
For at styrke beslutningsgrundlaget indsættes et nyt stykke i bekendtgørelsens § 3. Dette stykke opremser eksplicit otte parametre, som den offentlige ordregiver bør forholde sig til, når det vurderes, om et byggeri er egnet til OPP eller lignende organisering. Det understreges dog, at det fortsat er den offentlige ordregiver, der beslutter, om en OPP-egnethedsvurdering skal foretages.
De otte parametre er:
I udkastet til lovteksten formuleres tilføjelsen således:
»Stk. 3. Ved vurderingen af om et byggeri er egnet til OPP eller tilsvarende organisering, bør den offentlige ordregiver som minimum tage stilling til følgende: [...]«
Som en del af ændringen ophæves § 5 i den gældende bekendtgørelse. Denne bestemmelse pålagde tidligere Bygningsstyrelsen en pligt til at formidle erfaringer med OPP-projektformen. Ophævelsen sker på baggrund af den tværministerielle arbejdsgruppes anbefalinger.
"Bygningsstyrelsens pligt til at formidle erfaringer med OPP-projektformen ophæves. Dette sker på baggrund af anbefaling fra den tværministerielle arbejdsgruppe."
Erhvervsstyrelsens Område for Bedre Regulering har vurderet forslaget og konkluderet, at det ikke vil medføre administrative konsekvenser for erhvervslivet. Ændringerne er primært rettet mod offentlige ordregiveres interne vurderingsprocesser.
| Hændelse | Dato |
|---|---|
| Høringsfrist | 29. oktober 2025 |
| Ikrafttrædelse | 1. januar 2026 |
Høringssvar (5)
Overvejende støttende
