Dokumenter (2)

Kilde

Selve opgaveflytningen er fastlagt ved lov nr. 1761 af 29. december 2025. Ifølge bemærkningerne flyttes hermed:

• ansvaret for patientrettet forebyggelse
• akutsygeplejen
• dele af genoptræningsindsatsen
• hovedparten af målgruppen for de midlertidige pladser, herunder alle akutpladser

Forarbejderne til § 17 h i lov nr. 719 af 20. juni 2025 forudså udtrykkeligt denne anden fase, idet ordningen blev beskrevet som gældende, "frem til at der politisk tages stilling til evt. samlede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet på baggrund af et bredere analysearbejde i Finansieringsudvalget, som forventes at afrapportere senest ultimo 2027".

Den økonomiske ramme

Med Forårsaftale 2025 om implementering af sundhedsreformen mellem regeringen, KL og Danske Regioner er de økonomiske konsekvenser af opgaveflytningen aftalt:

"det statslige bloktilskud til kommuner fra og med 2027 nedreguleret, og det statslige tilskud til regioner vedr. sundhedsområdet opreguleret svarende til de flyttede udgifter på 4,208 mia. kr. (2025-pl), jf. aktstykke 196 af 30. juni 2026."

Uden yderligere tiltag ville en reduktion af kommunernes sundhedsudgifter på 4,208 mia. kr. kombineret med en tilsvarende bloktilskudsreduktion — samt de afledte virkninger på opgørelsen af udgiftsbehovet i udligningen — give ujævne byrdefordelingsmæssige udslag mellem de enkelte kommuner. Det er netop dét, overgangsordningen skal dæmpe.

De konkrete lovændringer

Lovforslagets § 1 ændrer § 17 h i udligningsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 63 af 19. januar 2021 med senere ændringer:

Nr. 1 og 2 — udvidelse af beregningsgrundlaget

Konstruktionen i § 17 h er symmetrisk og likviditetsneutral:

• Tilskud: Kommuner med et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab over 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget får et tilskud svarende til den del af tabet, der overstiger grænsen.
• Bidrag: Kommuner med en samlet beregnet gevinst over 0,05 pct. af beskatningsgrundlaget betaler et bidrag svarende til den del af gevinsten, der overstiger grænsen.
• Restpost: Efter § 17 h, stk. 3 fordeles forskellen mellem et beløb på 128,9 mio. kr. (den særlige kompensationsordning vedr. fastfrysning af medfinansieringsordningen) og tilskud fratrukket bidrag til alle kommuner efter indbyggertal.

Med de foreslåede ændringer bliver opgørelsen samlet — dvs. tab og gevinster fra de to reformelementer lægges sammen, før 0,05 pct.-grænsen anvendes:

"Den foreslåede ændring vil medføre en udvidelse af overgangsordningen, således at der ydes et tilskud til kommuner, der har et samlet beregnet byrdefordelingsmæssigt tab som følge af afskaffelsen af den kommunale medfinansieringsordning og flytning af visse sundhedsopgaver fra kommuner til regioner, og hvor det samlede tab overstiger 0,05 pct. af kommunens beskatningsgrundlag."

Bemærk, at 0,05 pct.-grænsen ikke hæves eller justeres, selvom beregningsgrundlaget udvides betydeligt. Tab og gevinster opgøres én gang for alle.

Nr. 3 — en tidsmæssig reparation

Ændringen af stk. 4 er en teknisk, men praktisk vigtig korrektion. Bemærkningerne forklarer, at den oprindelige formulering byggede på en forudsætning, der ikke holdt:

"Den foreslåede ændring skal ses i lyset af, at det var en forudsætning for § 17 h, stk. 4, at lovforslaget, der udvider overgangsordningen, var fremsat og vedtaget af Folketinget før d. 1. juli 2026, hvor tilskudsudmeldingen for 2027 fandt sted."

Da tilskudsudmeldingen for 2027 allerede har fundet sted pr. 1. juli 2026, kan tilskud og bidrag ikke længere fastsættes "som led i" den. I stedet fastsættes de "i forlængelse af" udmeldingen — dvs. umiddelbart efter vedtagelsen af loven.

Datagrundlaget og fordelingsnøglen

Et centralt — og for kommunerne økonomisk følsomt — punkt er, hvordan de 4,208 mia. kr. fordeles på de enkelte kommuner. Ministeriet erkender åbent, at grundlaget delvist er skønsmæssigt:

"Da udgifterne ikke fuldt ud kan udskilles for hver kommune er den samlede udgiftsvirkning i et omfang baseret på en objektiv fordelingsnøgle ud fra indberettede oplysninger fra kommunerne samt registerdata."

Ministeriet bemærker udtrykkeligt, at "kommunernes oplysninger er i et omfang skønsmæssige, da kommunerne har løst opgaverne forskelligt og der er snitflader til andre kommunale opgaver". Datagrundlaget er etableret i samarbejde med KL i overensstemmelse med Forårsaftale 2025.

Bilagstabellen — endnu ikke færdig

Den tabel, der skal fastlægge hver enkelt kommunes økonomi i ordningen, foreligger ikke i høringsudkastet. Høringsbrevet er eksplicit herom:

"Det bemærkes, at bilagstabellen, som der refereres til i forslaget, stadig er under færdiggørelse i dialog med Sundheds- og Kirkeministeriet og KL."

Når den foreligger, vil den ifølge bemærkningerne indeholde tre kolonner:

Udkastet indeholder desuden alene en pladsholder [Ikrafttrædelsesbestemmelse] — den endelige ikrafttrædelsesbestemmelse er altså heller ikke formuleret. Høringsparten forelægges dermed rammen for ordningen, men ikke de tal, der bestemmer den konkrete fordeling mellem kommunerne.

Konsekvenser

Økonomiske konsekvenser for det offentlige

"Lovforslaget er udgiftsneutralt for staten, da der er tale om en likviditetsneutral overgangsordning, der ikke indebærer en øget statslig finansiering i forhold til i dag."

Der er altså tale om en omfordeling mellem kommuner, ikke om tilførsel af nye midler. Enkeltkommuners tab og gevinster under 0,05 pct.-grænsen bæres af kommunerne selv.

Det sammenfattende skema angiver "Ingen" konsekvenser i samtlige rubrikker: økonomiske og implementeringsmæssige konsekvenser for stat, kommuner og regioner, økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet, administrative konsekvenser for borgerne samt klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser.

Digitaliseringsklar lovgivning og EU-ret

De 7 principper for digitaliseringsklar lovgivning vurderes ikke relevante, og:

"Forslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter."

Ordningens midlertidige karakter

Overgangsordningen er ikke tænkt som en permanent løsning. Både gældende ret og udkastet fremhæver, at ordningen skal skabe ro om den kommunale økonomi i en overgangsperiode:

"Overgangsordningen forudsættes at gælde frem til, at der politisk tages stilling til evt. samlede ændringer i tilskuds- og udligningssystemet på baggrund af Finansieringsudvalgets arbejde med forberedelse af ændringer i det kommunale tilskuds- og udligningssystem."

Ordningen adskiller sig herved fra den udtrappende overgangsordning efter § 17 d, hvor tilskudsgrænserne blev forhøjet årligt frem til 2024. § 17 h-ordningen er derimod et fastfrosset, én gang for alle opgjort beløb, der løber, indtil udligningssystemet eventuelt ændres samlet.

Høringsproces

Den meget snævre høringskreds og den korte frist afspejler, at forslaget alene har byrdefordelingsmæssig virkning mellem kommuner og teknisk bygger videre på en ordning og et datagrundlag, der allerede er aftalt med KL i Forårsaftale 2025. Høringen skal ses i forlængelse af den tidligere høring om lovforslag om opgaveflytning, national sundhedsplan og nærsundhedsplaner m.v., hvor det allerede blev varslet, at "denne overgangsordning forudsættes med et senere lovforslag tilpasset, så den omfatter de samlede afledte byrdefordelingsmæssige konsekvenser".

Opmærksomhedspunkter

1. Redaktionel uoverensstemmelse: Lovteksten i § 1, nr. 1 og 2, indsætter »og flytning af visse sundhedsopgaver fra kommuner til regioner«, mens de specielle bemærkninger til nr. 1 og 2 gengiver indsættelsen uden det indledende »og«. Uoverensstemmelsen bør berigtiges før fremsættelse.
2. Ressortbetegnelse: Den gældende § 17 h, stk. 4, henviser til indenrigs- og sundhedsministeren, mens bemærkningerne til nr. 3 omtaler økonomi- og indenrigsministeren. Det bør sikres, at ministerbetegnelsen er korrekt efter ressortomlægningen.
3. Manglende tal: Uden bilagstabellen kan høringsparten ikke vurdere den konkrete fordeling af tilskud og bidrag mellem kommunerne.
4. Skønselement: Fordelingsnøglen for akutsygepleje, patientrettet forebyggelse og midlertidige pladser hviler på kommunernes egne — og efter ministeriets egen beskrivelse delvist skønsmæssige — årsværksindberetninger, hvilket har direkte økonomisk betydning for den enkelte kommune, da opgørelsen foretages én gang for alle.