Dokumenter (3)

Kilde

Problemstillingen blev allerede rejst udefra i november 2025, hvor Danske Advokater i høringen over gebyrbekendtgørelsen på byggeområdet for 2026 anførte, at ordningen "i praksis desværre synes død", og at kommunerne så sig nødsaget til at dispensere fra forsikringskravet.

Ministeriet peger desuden på to konkrete afledte risici:

• Bygherrer kan af forsikringskommercielle årsager blive afvist af det tilbageværende selskab, hvorved byggeriet i yderste konsekvens ikke kan gennemføres.
• Fordi selvbyg er undtaget forsikringspligten, kan boliger blive opført som selvbyg alene for at omgå en forsikring, der ikke kan tegnes.

Gældende ret — ordningens opbygning i byggelovens kapitel 4 A

Ordningen er i dag forankret i byggelovens kapitel 4 A med afledte bestemmelser i § 1, § 17, stk. 4, § 22, stk. 1, § 23, stk. 1 og § 30, litra i) og j). De nærmere regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring med senere ændringer.

Frister og beløb i den gældende ordning

Den praktiske drift ligger i byggeskadeforsikringssystemet (BSFS), hvis drift er udliciteret til Sekretariat for Byggeskadeforsikring ved Teknologisk Institut, der kvalitetssikrer eftersyn, rykker selskaberne for manglende eftersyn og udarbejder årsrapporter. Data anvendes bl.a. på hjemmesiden "Tjek byggevirksomheden".

De foreslåede ændringer

Lovforslagets § 1 indeholder fem numre — nr. 4 er den materielle ændring, mens nr. 1, 2, 3 og 5 er rene konsekvensændringer.

Om hovedgrebet anfører bemærkningerne:

"Den foreslåede ændring indebærer, at kapitel 4 A og bestemmelserne i kapitlet ophæves. Den foreslåede ændring vil medføre, at byggeskadeforsikringsordningen udfases. Der vil herefter ikke være krav om, at der tegnes og dokumenteres en byggeskadeforsikring i forbindelse med boligbyggeri."

Om strafbortfaldet i § 30:

"Forslaget vil medføre at § 30 litra i) og litra j) ophæves, hvormed der ikke længere kan gives bødestraf til den, der enten afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om byggeskadeforsikring eller fortier oplysninger derom til kommunalbestyrelsen."

Ikrafttræden og overgangsordning

"Loven finder ikke anvendelse på ansøgninger om byggetilladelse indgivet inden 1. januar 2027. For sådanne ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse."

Hvad udfasningen betyder i praksis

For allerede tegnede forsikringer videreføres retsforholdet alene på privatretligt grundlag:

"Forslaget vil medføre, at de allerede tegnede policer håndteres af de involverede parter på grundlag af policen og de kontraktuelle forhold. […] Der vil ikke være understøttelse af forsikringerne via et IT-system fra statens side, eller være tilknyttet et sekretariat til ordningen."

Konkret bortfalder:

1. Statslig IT-understøttelse — BSFS nedlægges.
2. Sekretariatsfunktionen ved Teknologisk Institut, herunder kvalitetssikring og rykkerprocedure over for selskaberne.
3. Dataopsamling fra 1- og 5-årseftersyn og dermed grundlaget for "Tjek byggevirksomheden".
4. Myndighedskontrollen hos kommunerne i forbindelse med byggetilladelse og færdigmelding.
5. Tvangsbøde- og straffesanktionerne knyttet til forsikringspligten.

Ansvaret for registrering af eftersyn og fremsendelse af eftersynsrapporter til boligejeren overgår herefter alene til forsikringsselskaberne.

Ministeriet erkender selv den ubalance, forslaget indebærer:

"En udfasning af ordningen vil medføre en forenkling af byggesagsbehandling for bygherre og kommunerne, der vil ikke skulle føre kontrol med, om der er tegnet en byggeskadeforsikring på et nyt byggeri. Dog vil der ikke være en byggeskadeforsikring på byggeriet."

Økonomiske konsekvenser

Det offentlige

Erhvervslivet

Klima-, miljø- og naturmæssige konsekvenser: ingen.

Forholdet til EU-retten

"Lovforslaget indeholder ingen EU-retlige aspekter."

Opmærksomhedspunkter i udkastet

Ved gennemgang af udkastet sammenholdt med den gældende byggelov kan følgende forhold give anledning til bemærkninger i høringen:

• § 23, stk. 1 foreslås ikke ændret. De almindelige bemærkninger nævner udtrykkeligt § 23, stk. 1, som en af de bestemmelser, der regulerer byggeskadeforsikringen, men bestemmelsen indgår ikke i lovforslagets § 1. Klagebestemmelsen indeholder en henvisning til § 25 D, stk. 2, som efter ophævelsen af kapitel 4 A vil blive en henvisning uden indhold.
• Bekendtgørelsens skæbne er ikke reguleret. Bekendtgørelse nr. 1292 af 24. oktober 2007 om byggeskadeforsikring er udstedt med hjemmel i § 25 B, stk. 7, § 25 C, stk. 5 (rettelig stk. 6), § 25 E, stk. 4 og § 25 F, stk. 4 og 5. Udkastet indeholder ingen udtrykkelig ophævelse af bekendtgørelsen eller overgangsbestemmelse for de policer, der fortsat løber i op til 10 år efter 1. januar 2027.
• Intern uoverensstemmelse om nummerering. Bemærkningerne henviser flere steder til § 25 A, stk. 2, nr. 1-6 og nr. 6, mens bilag 1 (og gældende ret efter lov nr. 2079 af 21. december 2020) opererer med nr. 1-5, hvor udlejningsundtagelsen er nr. 5.
• Overgangsordningens skæringspunkt er knyttet til tidspunktet for ansøgning om byggetilladelse — ikke til byggetilladelsens meddelelse eller til færdigmelding. Byggerier med ansøgning indgivet 31. december 2026 vil derfor være forsikringspligtige i hele deres forløb, uanset at ordningens statslige understøttelse (BSFS og sekretariat) nedlægges.
• Forbrugerbeskyttelsen ved køb af nybyggede boliger fra professionelle bygherrer reduceres til dansk rets almindelige mangels- og erstatningsregler samt entrepriseretlige aftalevilkår, herunder AB-systemet, uden den hidtidige direkte og hurtige adgang til udbedring/erstatning fra et forsikringsselskab.

Høringsprocessen

Høringskredsen omfatter bl.a. Forsikring og Pension, Byggeskadefonden, Bygherreforeningen, DI Byggeri, KL, Forbrugerrådet TÆNK, Danske Advokater, BUILD – Aalborg Universitet og Realdania — dvs. både udbyderside, bygherreside, kommuner og forbrugerinteresser.