Projektbeskrivelsen og forvaltningsplanen udgør Naturstyrelsens faglige udkast til det ansøgningsmateriale, der efter naturbeskyttelseslovens kapitel 8 a skal ligge til grund for en etableringstilladelse til Naturnationalpark Hanstholm på 4.833 ha i Thy. Formålet er at styrke natur og biodiversitet gennem helårsgræsning med store planteædere, genopretning af naturlig hydrologi og udfasning af ikke-hjemmehørende nåletræer. Udkastet er i offentlig høring i 9 uger fra 1. september til 3. november 2026.
Naturstyrelsen har den 1. september 2026 sendt sit faglige udkast til projektbeskrivelse og forvaltningsplan for Naturnationalpark Hanstholm i offentlig høring i 9 uger med frist 3. november 2026. Dokumentet er ikke et lovforslag, men det obligatoriske ansøgningsmateriale, der efter naturbeskyttelseslovens kapitel 8 a skal ledsage en ansøgning om etableringstilladelse.
"Fra den politiske beslutning til der kan etableres en konkret naturnationalpark, skal Naturstyrelsen udarbejde en projektbeskrivelse og en forvaltningsplan i henhold til naturbeskyttelseslovens kapitel 8a om naturnationalparker."
Høringen gennemføres i medfør af Bekendtgørelse om offentlighedens inddragelse ved store naturforvaltningsprojekter § 3 (BEK nr 1779 af 16/12/2015), der som minimum kræver en frist på 8 uger — her er der givet 9 uger.
Naturnationalparkerne hviler på Lov nr. 1177 af 8. juni 2021, der indsatte kapitel 8 a (§§ 61 a-61 e) i naturbeskyttelsesloven med virkning fra 1. juli 2021.
| Bestemmelse | Indhold | Betydning for Hanstholm |
|---|---|---|
| § 61 a, stk. 1 | Naturnationalpark kan etableres på større statsejet område efter tilladelse fra miljøministeren | Naturstyrelsen skal søge etableringstilladelse |
| § 61 a, stk. 2 | Natur og biodiversitet som hovedhensyn; skov- og landbrugsproduktion ophører | Skovdrift, jagt og eksterne græsningsaftaler ophører |
| § 61 a, stk. 3 | Forvaltningen skal medvirke til Natura 2000-planens mål | Området ligger i N2000-område nr. 24 |
| § 61 a, stk. 4 | Ministeren kan tillade indhegning uanset §§ 22 og 23; adgang må ikke hindres unødigt | Hjemmel til det 36 km lange hegn |
| § 61 b | Vandløbskvaliteten skal afspejle uberørte forhold | Grundlag for hydrologiindsatsen i Nors Å m.fl. |
| § 61 c, stk. 2 | Ansøgning skal indeholde projektbeskrivelse og forvaltningsplan | Dette dokument |
| § 61 d | 8 indholdskrav til projektbeskrivelsen | Struktur for kapitel 2-3 |
| § 61 e | 9 indholdskrav til forvaltningsplanen | Struktur for kapitel 4 |
Styrelsen for Grøn Arealomlægning og Vandmiljø (SGAV) er myndighed for etableringstilladelsen, for miljøscreening/VVM efter miljøvurderingsloven og for væsentlighedsvurderingen efter habitatbekendtgørelsen § 6 — der gennemfører habitatdirektivet artikel 6, stk. 3.
Derudover kræves kommunale tilladelser/dispensationer, bl.a.:
Listen af berørt lovgivning omfatter desuden planloven, vej- og færdselslovgivningen, lov om hold af dyr, dyresundhedsloven samt reservatbekendtgørelsen.
Naturnationalparken ligger mellem Hanstholm og Klitmøller i Thisted Kommune og udgør den nordligste del af Nationalpark Thy.
| Kategori | Areal (ha) |
|---|---|
| § 3-beskyttet natur | 3.341-3.441 |
| Andre lysåbne arealer (inkl. sandstrand) | 312 |
| Sitkagran (oversøisk) | 259 |
| Skovfyr (hjemmehørende) | 267 |
| Andet nåletræ | 265 |
| Bøg / eg / andet løv | 56 / 87 / 20 |
| Total | ca. 4.822-4.833 |
Nåletræ udgør godt 80 % af skovarealet på ca. 950 ha; sitkagran alene knap 30 % og fungerer som "massiv kilde til frøspredning".
| Eng | Hede | Overdrev | Mose | Sø | Vandløb |
|---|---|---|---|---|---|
| 54 ha | 2.491 ha | 45 ha | 662 ha | 189 ha | 8 km |
Området er habitat- og fuglebeskyttelsesområde (N24 – Hanstholm Reservatet, Hanstholm Knuden, Nors Sø og Vandet Sø; H24 + F22). 17 af habitatområdets 24 naturtyper findes i naturnationalparken, herunder klithede (2.001 ha, 99 % af N2000-områdets forekomst), klitlavning (791 ha) og grå/grøn klit (495 ha). Trækfugle er beskyttet efter fuglebeskyttelsesdirektivet artikel 4, stk. 2.
Optællinger i 2025 gav 51 ynglepar natravn, 7 par hedelærke og 5 par rødrygget tornskade; i 2023 var der ca. 90 par tinksmed (Danmarks største bestand) og 15 par trane. Bilag IV-arter omfatter markfirben, spidssnudet frø, strandtudse, stor vandsalamander, odder og 10 flagermusarter — flere også fredet efter artsfredningsbekendtgørelsen bilag 1.
| Fredning | Reg.nr. | Kendelse | Hovedindhold |
|---|---|---|---|
| Hanstedreservatet | 05005.00 | OFN 22/06 1972 | Sikring af videnskabelige og landskabelige interesser; status quo-fredning |
| Nors Sø | 05875.00 | OFN 01/09 1980 | Bevaring af karstsøen Nors Sø + stort sammenhængende naturområde |
| Kokkær Vand | – | Deklaration 02/07 1955 | Arealet skal henligge i uforandret naturtilstand |
Hertil kommer Bekendtgørelse om Hanstholm Vildtreservat § 4 (BEK nr 181 af 20/02/1995), der forbyder al færdsel i den centrale del hele året og færdsel i resten af reservatet øst for Kystvejen i perioden 1. april – 15. juli.
| Forhold | Beslutning marts 2022 | Aktuel plan |
|---|---|---|
| Areal | ca. 5.090 ha | 4.833 ha (250 ha udgår, forbliver urørt skov) |
| Hegning | Kun ca. 1.800 ha i skovene øst/syd for vildtreservatet | Hele naturnationalparken hegnes (ændret maj 2025) |
| Dyr | – | Heste og kvæg fra start; europæisk bison som langsigtet mulighed |
Sigtelinjen er ca. 40 kg græsningsdyr/ha — bevidst i den lave ende, fordi jordbunden er næringsfattig.
| Art | Vægt/dyr (kg) | Vejledende antal | Samlet vægt (kg) | Græsningstryk (kg/ha) |
|---|---|---|---|---|
| Hest | 330 | 250 | 82.500 | 17,2 |
| Kvæg (evt. europæisk bison) | 530 | 100 | 55.000 | 11,5 |
| Krondyr | 100 | 500 | 50.000 | 10,4 |
| Dådyr | 52 | 100 | 5.200 | 1,1 |
| Rådyr | 22 | 100 | 2.200 | ~0 |
| I alt | 194.900 | 40 |
"Startbestanden vil være væsentligt lavere." Fra starten udsættes forventeligt 50-100 heste.
Der etableres to adskilte kvægbestande: en reproducerende bestand i et ca. 300 ha hegn ved Nors Sø, hvorfra ikke-reproducerende individer flyttes til det store hegn på ca. 4.500 ha. Årsagen er, at gældende regler for mærkning af kalve vanskeliggør reproducerende kvæg i det store hegn.
Fravalgt: får (blomster-/urtepræference), vildsvin (risiko for afrikansk svinepest), elg og vandbøffel (begrænset erfaring).
| Tiltag | Omfang / horisont |
|---|---|
| Rydning af nåletræ (primært oversøiske arter) | ca. 300 ha helt eller delvist |
| Fældnings-/salgsperiode | 25 år, med særlig stor aktivitet de første 15 år |
| Genopretningsmodeller | 10 modeller (model 0 urørt → model 9 øvrig løv/nål >150 år) |
| Fældningsgrader | Afdrift 90-100 %, meget høj 75-90 %, høj 25-75 %, begrænset <25 %, urørt |
| Hydrologi | Grøftelukning nord for Sårup, sydøst for Kokkær Vand og i lave Vilsbøl; udjævning af Nors Å's stejle brinker |
| Tidligere agerjord | ca. 30 ha overgår til naturforvaltning |
Invasive arter reguleres efter EU-listen og den nationale liste, jf. Bekendtgørelse nr. 1285 af 12. november 2018. Væsentligst i området er glansbladet hæg og rynket rose (EU/national liste) samt sitkagran og contortafyr (national oversigt). Kontrolleret afbrænding anvendes som virkemiddel, og regulering af ræv ophører ved etableringen, da ræv er hjemmehørende — men kan genoptages af hensyn til sårbare ynglefugle.
Friluftsstrategien bygger på to principper:
Der udlægges fire faunalommer uden faciliteter, hvor eksisterende veje og stier helt eller delvist nedlægges — men hvor adgang og ophold fortsat er tilladt efter naturbeskyttelsesloven. Færdsel sker uændret efter naturbeskyttelseslovens §§ 22-26 og på eget ansvar; dokumentet understreger dog, at dette:
"fritager ikke grundejeren for erstatningsansvar efter de almindelige erstatningsretlige regler."
Der er særligt fokus på adgangsforhold for bevægelseshæmmede.
| Emne | Frekvens |
|---|---|
| Redegørelse for udviklingen til miljøministeren | Hvert 4.-6. år |
| Evaluering af dyrevelfærd for store planteædere | Senest 2 år efter udsætning |
| Evaluering af dispensationsmulighed i dyrevelfærdsloven | 1 år efter første dispensation |
| Trafiksikkerhedsevaluering | Ca. 1 år efter ibrugtagning |
| NOVANA-naturtypeovervågning | Hvert 6. år (skov hvert 12.) |
| Ynglefugle på udpegningsgrundlaget | Som udgangspunkt hvert 2. år |
Naturstyrelsen vurderer åbent, at projektet har en negativ klimaeffekt sammenlignet med fortsat naturnær skovdrift:
"Sammenlignet med en fortsat naturnær skovdrift i området må det forventes, at etableringen af naturnationalparken både på lang og kort sigt har en negativ effekt på områdets optag af CO₂."
Det skyldes rydning af oversøiske træarter, strukturfældninger og tab af substitutionseffekter fra træprodukter. Jordbunden er dog overvejende ikke-tørveholdig, så hydrologiindsatsen har begrænset CO₂-reduktionspotentiale. Hanstholm ligger ifølge styrelsen "i den lave ende sammenlignet med de øvrige udpegede naturnationalparker".
En elektronisk kortfunktion på gis.nst.dk supplerer dokumentet med detaljerede lag over naturtyper, fredninger, træartsfordeling og planlagte tiltag.
Høringen indgår i en serie af tilsvarende høringer om naturnationalparker, jf. bl.a. høringen om Naturnationalpark Bidstrupskovene (august 2026) og høringen om Naturnationalpark Læsø Klitplantage (april 2025).
Naturstyrelsen behandler høringssvar med hjemmel i databeskyttelsesforordningen artikel 6, stk. 1, litra e (opgave i samfundets interesse). Høringssvar offentliggøres i deres helhed — inklusive navn og e-mailadresse — på nst.dk og Høringsportalen, medmindre de indeholder fortrolige eller følsomme oplysninger. Der kan gives aktindsigt efter miljøoplysningsloven og offentlighedsloven, og der kan klages til Datatilsynet.
