Dokumenter (4)

Kilde

1. Forhøjelse af afgiften på F-gasser (lovforslagets § 1)

Politisk baggrund

Forslaget udmønter en del af Aftale om et Grønt Danmark af 24. juni 2024 (indgået med Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, Fødevareforbundet NNF, Dansk Metal, Dansk Industri og KL) som fulgt op af Aftale om Implementering af et Grønt Danmark af 18. november 2024. Grundlaget er afrapporteringen fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform fra februar 2024.

"Det følger af aftalen og den bagvedliggende afrapportering fra Ekspertgruppen for en grøn skattereform fra februar 2024, at afgiften for F-gasser hæves til 750 kr. pr. ton CO₂ og indekseres årligt."

Gældende ret

Efter cfc-afgiftsloven § 3 a skal der betales afgift, når HFC'er, PFC'er og SF6 fremstilles erhvervsmæssigt eller modtages fra udlandet. I § 3 b, stk. 1 er der oplistet 32 kemiske stoffer med hver sin sats i kr. pr. kg. Satserne er beregnet ved at gange stoffets GWP-værdi (Global Warming Potential efter IPCC AR5) med den gældende CO2-afgift pr. ton. De gældende satser blev fastsat ved lov nr. 2225 af 29. december 2020 på grundlag af en dagældende indekseret CO2-afgift på 178,5 kr. pr. kg (2021-priser).

Lovforslaget fremhæver klimarelevansen:

"De mest brugte F-gasser er mellem 1.000-4.000 gange så klimaskadelige som CO₂, og F-gassen SF₆ er ca. 24.000 gange mere klimaskadelig end CO₂ og anvendes hovedsageligt inden for elsektoren og i visse højspændingsanlæg."

CFC-gasserne selv er i vid udstrækning udfaset, jf. forordning (EU) 2024/590 om stoffer, der nedbryder ozonlaget og bekendtgørelse nr. 1499 af 1. december 2025 om visse ozonlagsnedbrydende stoffer. Afgiftsforhøjelsen omfatter derfor ikke cfc-gasserne — kun F-gasserne.

De foreslåede satser

Alle 32 satser i § 3 b, stk. 1, samt restsatsen i stk. 2 forhøjes. Nedenstående tabel viser den gældende sats, den foreslåede sats (2015-niveau, som er indekseringsbasis) og den sats, der ifølge bemærkningerne faktisk vil gælde pr. 1. januar 2027 (2027-priser):

Bemærkningerne illustrerer beregningsmetoden med HFC-125:

"Forslaget vil f.eks. indebære, at afgiftssatsen for det kemiske stof HFC-125 (R-125) i cfc-afgiftsloven § 3 b, stk. 1, nr. 5, forhøjes fra 721 kr. pr. kg til 2.256 kr. pr. kg (2015-priser), da stoffets GWP-værdi på 3.170 vil skulle ganges med en CO₂-afgift på 711,6 kr. pr. ton CO₂ (2015-priser) svarende til 0,7116 kr. pr. kg."

For hvert stof anføres, at forhøjelsen svarer til ca. 675 kr. pr. ton CO2 (2027-priser).

Ny indekseringsregel — § 3 b, stk. 4

Det centrale strukturelle greb er et helt nyt stykke:

"33. I § 3 b indsættes som stk. 4: »Stk. 4. Satserne i stk. 1 og 2 reguleres efter § 32 a i lov om energiafgift af mineralolieprodukter m.v.«"

Efter mineralolieafgiftsloven § 32 a reguleres satserne årligt efter udviklingen i nettoprisindekset med udgangspunkt i 2015-niveau, opgjort på grundlag af årsgennemsnittet 2 år forud for anvendelsesåret. Baggrunden er, at cfc-afgiften — modsat CO2- og energiafgifterne — hidtil ikke har været indekseret:

"I modsætning til lov om kuldioxidafgift af visse energiprodukter (herefter CO₂-afgiftsloven) og energiafgiftslovene indekseres afgiften ikke i cfc-afgiftsloven. Provenuet udhules derfor i takt med løn- og prisudviklingen."

Med indekseringen vil F-gasafgiften fra 2030 og frem automatisk følge CO2-afgiftssatsen for industrivirksomheder uden for kvotesektoren, som fastlagt i Aftale om grøn skattereform for industri m.v. af 24. juni 2022.

2. Afskaffelse af godkendelseskravet for direkte leveringssteder (lovforslagets § 2)

Gældende ret og problemstillingen

Efter mineralolieafgiftsloven § 2, stk. 3, nr. 3 forlader varer afgiftssuspensionsordningen ved modtagelsen på et direkte leveringssted, som oplagshaveren eller den registrerede varemodtager har »godkendt og udpeget« over for Skatteforvaltningen. Tilsvarende krav findes i § 15, stk. 1, nr. 6. Bestemmelserne blev indsat ved lov nr. 1385 af 21. december 2009 til gennemførelse af Rådets direktiv 2008/118/EF (det dagældende cirkulationsdirektiv), hvis artikel 7, stk. 2, litra c, og artikel 17, stk. 2, nu er videreført i artikel 6, stk. 4, litra c og artikel 16, stk. 4, i Rådets direktiv (EU) 2020/262.

Skatteforvaltningens hidtidige praksis var, at afgiftspligten først indtrådte ved den fysiske levering til fx en tankstation, jf. Skatterådets afgørelse SKM2020.444.SR. Landsskatteretten bekræftede resultatet i SKM2023.238.LSR (afgørelse af 18. april 2023), men med en begrundelse, der skærpede retstilstanden:

"Landsskatteretten har i en afgørelse af 18. april 2023 offentliggjort som SKM2023.238.LSR bekræftet resultatet i SKM2020.444.SR, men det indgår i begrundelsen, at olie, der transporteres fra et raffinaderi, forlader selskabets afgiftsoplag allerede ved udlevering til tankbilen, og at afgiftspligten derfor som udgangspunkt indtræder på dette tidspunkt."

Ministeriet beskriver de praktiske problemer herved: afgiften kan afhænge af produkternes anvendelse, som ikke altid kendes ved transportens start; en tankbil kan køre blandede leverancer med både afgiftspligtige og afgiftsfritagne produkter; og der kan ske sammenblanding undervejs.

Den foreslåede ordning

"1. I § 2, stk. 3, nr. 3, og § 15, stk. 1, nr. 6, udgår »godkendt og«."

Konsekvensen er, at det direkte leveringssted fortsat skal udpeges over for Skatteforvaltningen, men uden forudgående godkendelse:

"Det er tilstrækkelig, at denne udpegning sker, når leverancen har fundet sted, f.eks. i forbindelse med, at Skatteforvaltningen anmoder derom."

Tilbagevirkende kraft

Ændringen får ifølge lovforslagets § 5, stk. 2, virkning fra og med den 1. januar 2022. Begrundelsen er at skabe klarhed og at give selskaber, der er blevet mødt med den skærpede praksis, mulighed for med tilbagevirkende kraft at udpege et direkte leveringssted uden krav om forhåndsgodkendelse. Ministeriet anfører, at det "må formodes, at der ikke er forekommet tilfælde, hvor afgiften i sådanne tilfælde er anset for forfaldet allerede på tidspunktet for transportens påbegyndelse".

3. Statsstøtteindberetning for kvoteomfattet indenrigsfærgefart og indenrigsluftfart (lovforslagets § 3)

Gældende ret

Ved lov nr. 683 af 11. juni 2024 blev CO2-afgiftssatserne forhøjet mod 750 kr. pr. ton CO2 (2022-niveau) i 2030 for ikke-kvoteomfattede aktiviteter. Samtidig blev energiprodukter til kvoteomfattet færgefart og indenrigsflyvninger fritaget for CO2-afgift efter CO2-afgiftsloven § 7, stk. 1, nr. 4 og 5, og gjort berettiget til tilbagebetaling efter § 7, stk. 4, nr. 3 og 4. Dette skal ses i sammenhæng med den nye CO2e-emissionsafgift for kvoteomfattede sektorer, indført ved lov nr. 619 af 11. juni 2024 og trådt i kraft 1. januar 2025.

Ordningerne er notificeret til Kommissionen som statsstøtte efter gruppefritagelsesforordningen, jf. Kommissionens forordning (EU) nr. 651/2014 om visse kategorier af støttes forenelighed med det indre marked i henhold til TEUF artikel 107 og artikel 108. Forordningen kræver bl.a. offentliggørelse af individuelle støttebeløb på 100.000 euro eller derover i et kalenderår, og at støtte ikke ydes til kriseramte virksomheder.

Problemet er, at indberetningspligten i CO2-afgiftslovens § 7, stk. 9, i dag kun henviser til elpatronordningen i stk. 6 og 7:

"Det fremgår ikke af CO₂-afgiftsloven, at kravene efter gruppefritagelsesforordningen gælder for afgiftsfritagelserne og -godtgørelserne i forbindelse med kvoteomfattet indenrigsfærgefart og kvoteomfattede indenrigsflyvninger efter CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 4, nr. 3 og 4."

Den foreslåede ordning

"1. I § 7, stk. 9, 1. pkt., indsættes efter »tilbagebetalingsmuligheden i«: »stk. 1, nr. 4 og 5, stk. 4, nr. 3 og 4, og«, og i 3. pkt. indsættes efter »1. pkt.«: », for så vidt angår tilbagebetalingsmuligheden i stk. 6 og 7,«."

"2. I § 7, stk. 10, 2. pkt., indsættes efter »tilbagebetaling efter«: »stk. 1, nr. 4 og 5, stk. 4, nr. 3 og 4, og«."

Ændringerne har tre virkninger:

• Indberetningspligt udvides: Virksomheder, der bruger fritagelserne/godtgørelserne for kvoteomfattet indenrigsfærgefart og -luftfart, skal årligt indberette det modtagne støttebeløb til Skatteforvaltningen, hvis det udgør 100.000 euro eller derover i et kalenderår.
• Sammenlægningsreglen afgrænses: Indsættelsen i 3. pkt. sikrer, at kun elpatronordningen (stk. 6 og 7) skal sammenlægges med de tilsvarende tilbagebetalingsbeløb efter gasafgiftsloven, mineralolieafgiftsloven, kulafgiftsloven og elafgiftsloven. "Statsstøttebeløb modtaget efter CO₂-afgiftslovens § 7, stk. 1, nr. 4 og 5, og stk. 4, nr. 3 og 4, skal ikke sammenlægges med støttebeløb fra anden lovgivning."
• Bemyndigelsen udvides: Skatte- og vækstministerens hjemmel i stk. 10 til at fastsætte regler om indberetning, offentliggørelse og bortfald af tilbagebetaling ved manglende opfyldelse af statsstøttebetingelser kommer også til at omfatte de to nye ordninger.

Bemyndigelsen er udmøntet i bekendtgørelse nr. 578 af 28. maj 2024 om efterlevelse af regler for tildeling af statsstøtte på skatteområdet, som ifølge bemærkningerne vil blive ændret i overensstemmelse med forslaget, "så alle relevante statsstøtteordninger fremgår af bekendtgørelsen".

4. Lovteknisk ændring af elafgiftsloven (lovforslagets § 4)

Elafgiftsloven § 11, stk. 4, 2. pkt. indeholder en henvisning til "stk. 3, 10. pkt.", som ikke findes:

"Elafgiftslovens § 11, stk. 3, indeholder desuden ikke 10 punktummer, men alene 7 punktummer."

Fejlen opstod, da henvisningen i 1. pkt. (dengang stk. 5) blev rettet ved § 1, nr. 11, i lov nr. 2225 af 29. december 2020, uden at 2. pkt. blev konsekvensrettet. Bestemmelsen har virkning fra den 1. januar 2031, jf. § 7 i lov nr. 203 af 13. februar 2021.

"1. I § 11, stk. 4, 2. pkt., ændres »10. pkt.« til: »1. pkt.«"

Der er tale om en ren konsekvensrettelse: "Der er med den foreslåede ændring ikke tilsigtet ændringer i den gældende retstilstand."

Ikrafttræden og virkningstidspunkter

Økonomiske og administrative konsekvenser

Provenu (mio. kr., 2027-niveau)

Den varige virkning vurderes til ca. 10 mio. kr. årligt (2027-niveau). Det faldende provenuforløb afspejler, at F-gasser udfases i takt med, at anlæg udskiftes — dog forventes anvendelsen i husholdninger at stige frem mod 2030 som følge af væksten i luft-til-luft- og luft-til-vand-varmepumper.

Øvrige konsekvenser

Forslaget vurderes at overholde de syv principper for digitaliseringsklar lovgivning for så vidt angår F-gasforhøjelsen, og er ikke i strid med de fem principper for implementering af erhvervsrettet EU-regulering.

Forholdet til EU-retten

• Afskaffelsen af godkendelseskravet er i overensstemmelse med Rådets direktiv (EU) 2020/262 af 19. december 2019 (cirkulationsdirektivet) — ordlyden bringes til at svare til direktivets artikel 16, stk. 4.
• Justeringen af CO2-afgiftsloven bringer statsstøtteordningerne i overensstemmelse med gruppefritagelsesforordningen.
• Lovforslaget har herudover ingen EU-retlige aspekter.

Bemærkninger til udkastets kvalitet

Udkastet indeholder en række interne henvisningsfejl og uoverensstemmelser, som høringsparter kan have anledning til at påpege:

• I bemærkningerne til § 1 henvises gennemgående til "lovforslagets § 3, nr. 33" om indekseringen — den korrekte henvisning er lovforslagets § 1, nr. 33.
• Bemærkningerne til nr. 33 henviser til "de foreslåede afgiftssatser, jf. lovforslagets § 1, nr. 5-36", selv om § 1 kun har 33 numre.
• Afsnit 4.2 om administrative konsekvenser henviser til "lovforslagets § 5, nr. 1 og 2" — der menes § 3, nr. 1 og 2.
• Bemærkningerne til § 3, nr. 1, omtaler virksomheder, der modtager varer afgiftsfrit efter "§ 7, stk. 1, nr. 3 og 4" — der menes nr. 4 og 5.
• I bilag 1 (paralleltekst) er den nye sats for HFO-1234ze og HFO-1234yf angivet til 5,5 kr., mens lovteksten og bemærkningerne angiver 4,9 kr.
• Lovforslagets § 2 indledes med "foretages følgende ændring" (ental), mens bilag 1 skriver "ændringer" (flertal).
• Afsnitsnummereringen i de almindelige bemærkninger springer fra 2.3 til "2.7.1. Gældende ret".