Lovforslaget ændrer lov om Den Sociale Investeringsfond (DSI-loven) med henblik på at indføre hjemmel til formålsspecifikke kapitalindskud, der muliggør øremærkede statslige midler inden for politisk fastsatte temaer — bl.a. 45 mio. kr. til unge uden uddannelse/beskæftigelse og 90 mio. kr. til beskæftigelsesindsatsen i 2027-2029. Derudover præciseres fondens formål, bestyrelsen styrkes med en næstformand, og ministerens tilsynshjemmel udvides til at omfatte likviditetsforskydning. Loven foreslås at træde i kraft 1. januar 2026.
DSI bakker uforbeholdent op om lovforslaget, som de vurderer vil understøtte et stort samfundsmæssigt potentiale. De fremhæver især fordelene ved at sidestille fondens formål, muligheden for formålsspecifikke indskud og de styrkede rammer for organisering og likviditetsstyring.
Dansk Erhverv hilser lovforslaget velkommen og bakker op om intentionen om at styrke fondens rammer. De betoner vigtigheden af, at private og selvejende aktører får lige adgang til midlerne, og at der fokuseres på skalering af innovative indsatser.
SKF støtter intentionen om klarere rammer, men rejser væsentlige bekymringer om konkurrenceforvridning. De påpeger, at hvis DSI's statsfinansierede administration betyder, at de kan tilbyde lavere afkastkrav end private aktører, skabes der ulige vilkår på markedet.
Danske A-kasser bifalder de øgede midler til beskæftigelsesindsatsen, men er kritiske over for flere af de tekniske ændringer. De mener, at a-kasser bør betragtes som myndighedsaktører (for at undgå gebyrer), og er imod, at formålsspecifikke midler kan overgå til generelle formål efter første geninvestering.
Social- og Boligministeriet har sendt et udkast til lovforslag i høring, der sigter mod at modernisere og styrke rammerne for Den Sociale Investeringsfond (DSI). Lovforslaget introducerer en række væsentlige ændringer for at gøre fonden mere fleksibel, målrettet og økonomisk robust.
Den mest markante ændring er indførelsen af en hjemmel til, at fonden kan modtage formålsspecifikke kapitalindskud. Dette gør det muligt for staten at øremærke midler til specifikke sociale indsatser inden for de politisk fastsatte temaer. Baggrunden er konkrete politiske aftaler, herunder:
Formålet er at sikre, at statslige investeringer anvendes målrettet, samtidig med at fondens uafhængighed og armslængdeprincip bevares. Midlerne skal bruges til det specifikke formål én gang, hvorefter afkast og tilbagebetalinger indgår i fondens generelle kapital.
Lovforslaget giver DSI mulighed for at opkræve et forvaltningshonorar fra private investorer. Dette skal dække fondens administrative omkostninger forbundet med forvaltningen af investeringsporteføljen. Ændringen skal skabe en mere bæredygtig finansieringsmodel for fondens drift og sikre en balance mellem offentlig og privat finansiering af sekretariatet.
For at mindske sårbarheden og øge fleksibiliteten i fondens ledelse foreslås en række organisatoriske ændringer:
| Område | Nuværende Regel | Foreslået Ændring |
|---|---|---|
| Sammensætning | 1 formand og 7 øvrige medlemmer | 1 formand, 1 næstformand og 6 øvrige medlemmer |
| Udpegning (Minister) | Formand + 3 medlemmer | Formand, næstformand + 2 medlemmer |
| Tegningsret | Kun formanden | Formanden, og næstformanden ved formandens fravær |
Indførelsen af en næstformand sikrer, at fonden fortsat kan fungere, hvis formanden er fraværende.
Lovforslaget indeholder flere præciseringer for at skabe klarere rammer:
For at styrke den økonomiske styring og risikohåndtering får social- og boligministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om likviditetsforskydning. Dette giver ministeriet øget handlekompetence, hvis der opstår risiko for uagtsom forvaltning eller likviditetsproblemer i fonden.
Lovforslaget forventes ikke at have økonomiske konsekvenser for det offentlige. For erhvervslivet vil private, der investerer i fonden, fremover kunne blive opkrævet et forvaltningshonorar.
Loven foreslås at træde i kraft den 1. januar 2026.
Høringssvar (4)
Overvejende støttende
