HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om en forbudssag anlagt af en kendt erhvervsmand – Kærende 1 – og hans selskab mod DR og producenten af en dokumentar om sexisme i en bestemt branche, samt parternes navne, måtte fremgå af retslisten. Spørgsmålet udsprang af overgangen af forbudssager fra fogedretten til civilretten i 2012, som indebar, at sagerne herefter som udgangspunkt skulle offentliggøres. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse og fastslog, at det var berettiget at offentliggøre både sagens eksistens og parternes navne, idet oplysningerne hverken faldt ind under undtagelsen for fogedsager eller databeskyttelsesforordningens artikel 9 om følsomme personoplysninger.
Kærende 1 og Kærende ApS (et selskab ejet af Kærende 1) anlagde den 30. maj 2024 stævning ved Københavns Byret mod generaldirektør Indkærede 1, DR og Impacttv ApS med påstand om forbud mod publicering og overdragelse af indhold i en dokumentar om Program 4, der omhandlede sexisme i Branche. Kærende 1 ønskede at forhindre offentliggørelsen og bad samtidig om, at forbudssagen blev behandlet for lukkede døre, og at sagen – herunder parternes navne – ikke måtte fremgå af rettens offentligt tilgængelige retsliste.
Impacttv havde produceret dokumentaren, og det var i forvejen offentligt kendt, at selskabets research havde medført rygtedannelse om Kærende 1. DR planlagde at publicere dokumentaren den 10. juni 2024.
Ved kendelse af 3. juni 2024 bestemte Københavns Byret, at forbudssagen skulle fremgå af retslisten, herunder med angivelse af parternes navne. Byretten begrundede dette med henvisning til Retslistebekendtgørelsen § 1, stk. 1, og § 2, stk. 2, nr. 1, og fandt ikke, at parternes navne var omfattet af undtagelsen i § 5, stk. 3, om oplysninger beskyttet af databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1.
Kærende 1 og Kærende ApS kærede byrettens afgørelse til Østre Landsret, som den 4. juni 2024 stadfæstede kendelsen af de samme grunde.
Efterfølgende offentliggjorde Københavns Byret på sin internet-retsliste oplysning om, at der den 6. juni 2024 ville blive afholdt retsmøde i en sag om »Forbud og påbud« med parternes navne og angivelse af, at sagen drejede sig om »pressen«. Hovedforhandlingen blev gennemført for lukkede døre, og byretten afsagde den 8. juni 2024 kendelse om, at der ikke skulle nedlægges forbud. I perioden omkring retsmødet var der omfattende mediedækning med navngiven omtale af Kærende 1. Dokumentaren blev publiceret den 10. juni 2024.
Kærende 1 og Kærende ApS indbragte herefter spørgsmålet om retslistens indhold for Højesteret.
Kærende 1 og Kærende ApS påstod principalt, at landsrettens kendelse skulle ændres, så forbudssagen ikke burde have været omtalt på retslisten. Subsidiært påstod de, at parternes navne ikke skulle have været omtalt, eller at alene navnene på de indkærede (DR m.fl.) eller Kærende 1’s navn skulle udelades. De gjorde gældende, at de havde retlig interesse i prøvelsen, bl.a. med henvisning til UfR 2021.2389 H, og anførte navnlig:
Generaldirektør Indkærede 1, DR og Impacttv ApS påstod afvisning, subsidiært stadfæstelse. De anførte navnlig:
Højesteret skulle således tage stilling til, dels om kærende parterne havde retlig interesse, dels om det var berettiget at offentliggøre oplysningerne på retslisten.
De centrale retsregler, som sagen rejste, er gengivet nedenfor.
Bekendtgørelse nr. 546 af 18. juni 2004 (Retslistebekendtgørelsen) indeholder bl.a. følgende bestemmelser:
§ 1. For hver retsdag udarbejdes lister over de retssager, der kommer til behandling ved retten (retslister). På retslisten medtages retsmøder og afsigelse af domme, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2. Sager, der behandles ved foged- eller skifteretten, medtages ikke på retslisten. Retten kan dog beslutte at medtage sager, der har offentlig interesse, på retslisten. Endvidere medtages domsafsigelser i skiftesager altid på retslisten, jf. dog stk. 5.
§ 2. Retslisten skal indeholde oplysning om: 1) tid og sted for retsmødet eller domsafsigelsen, 2) karakteren af retsmødet (f.eks. ”domsforhandling”), 3) navnet på sagens juridiske dommer(e) og 4) sagens journalnummer hos retten og i straffesager tillige hos politiet (anklagemyndigheden).
Stk. 2. I borgerlige sager skal retslisten tillige indeholde oplysning om: 1) parternes navne, dog ikke i sager, der behandles efter retsplejelovens kapitel 42, 42 a, 43, 43 a eller 43 b, 2) parternes advokaters navne, 3) en kort beskrivelse af, hvad sagen drejer sig om (f.eks. ”mangler ved fast ejendom” eller ”ægteskabssag”), og 4) en eventuel beslutning om indlevering af endelige påstandsdokumenter eller sammenfattende processkrifter, jf. retsplejelovens § 357, stk. 1 og 2.
§ 5. …
Stk. 3. Retslisterne eller foreløbige retslister, jf. stk. 2, offentliggøres på internettet. Retslister, der offentliggøres på internettet, må ikke indeholde oplysning om retsmøder, til hvilke sigtede eller tiltalte skal anholdes, sigtedes eller tiltalte navn, eller oplysninger, der er omfattet af artikel 9, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger (databeskyttelsesforordningen). Retslister, der er offentliggjort på internettet, skal slettes senest to uger efter udløbet af den periode, retslisten omfatter.
Højesteret gennemgik først spørgsmålet om retlig interesse og dernæst selve retslistespørgsmålet.
Højesteret fandt, at Kærende 1 og Kærende ApS fortsat havde fornøden retlig interesse i at få prøvet, om det var berettiget, at oplysningerne fremgik af retslisten, idet spørgsmålet havde betydning for en eventuel efterfølgende injuriesag og for den offentlige opfattelse af, hvem der havde foranlediget offentliggørelsen.
Højesteret fastslog, at forbudssager efter overgangen til civilretten i 2012 behandles efter retsplejelovens kapitel 40 og derfor som udgangspunkt skal fremgå af retslisten efter Retslistebekendtgørelsen § 1, stk. 1. Undtagelsen i § 1, stk. 2, omfatter alene foged- og skiftesager, og forarbejderne til retsplejelovens § 28 viser, at grunden hertil er offentlighedens begrænsede interesse i sådanne sager – ikke et ønske om at beskytte parterne mod opmærksomhed.
Det var berettiget, at byretten optog oplysning om forbudssagen, der behandles efter reglerne i retsplejelovens kapitel 40, på den offentliggjorte retsliste. Det bemærkes herved, at der efter det anførte i lovforarbejderne om baggrunden for den særlige undtagelsesregel for bl.a. fogedretssager ikke er grundlag for at forstå retslistebekendtgørelsen sådan, at forbudssager som udgangspunkt ikke skal fremgå af retslisten, fordi disse sager tidligere blev behandlet af fogedretten.
En ordning, hvor forbudssager systematisk blev holdt hemmelige, ville desuden stride mod Grundloven § 65, stk. 1, som kræver offentlighed i retsplejen i videst muligt omfang.
Højesteret vurderede derefter, om parternes navne alligevel skulle udelades under henvisning til Retslistebekendtgørelsen § 5, stk. 3, og databeskyttelsesforordningens artikel 9, stk. 1. Retten fandt, at retslistens oplysninger – sagen om forbud og påbud med parternes navne – ikke i sig selv udgjorde oplysninger om Kærende 1’s seksuelle forhold. Den omstændighed, at offentligheden i forvejen vidste, at Impacttv havde produceret en dokumentar om sexisme, og at der var rygter om Kærende 1, ændrede ikke herpå:
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, idet det var berettiget at offentliggøre retslisten med den nævnte oplysning om forbudssagen og parternes navne.
Sagsomkostninger
Kærende 1 og Kærende ApS blev pålagt solidarisk at betale 8.000 kr. i kæreomkostninger for Højesteret, fordelt med 4.000 kr. til generaldirektør Indkærede 1/DR og 4.000 kr. til Impacttv ApS. Beløbene skal betales inden 14 dage og forrentes efter Renteloven § 8 a.
Bekendtgørelsens hjemmel findes i Retsplejeloven § 28, hvorefter justitsministeren fastsætter regler om retslister. Forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 1998-99, tillæg A, L 78) understreger offentlighedsprincippet:
Det er en naturlig følge af principperne om offentlighed i retsplejen, at offentligheden bør orienteres om de sager, der verserer ved domstolene. … Der bør udarbejdes retslister vedrørende alle typer af sager, dog med undtagelse af fogedsager og skiftesager, idet offentlighedens interesse i disse sager normalt er meget begrænset.
Databeskyttelsesforordningen artikel 9, stk. 1 forbyder behandling af visse kategorier af personoplysninger:
Behandling af personoplysninger om race eller etnisk oprindelse, politisk, religiøs eller filosofisk overbevisning eller fagforeningsmæssigt tilhørsforhold samt behandling af genetiske data, biometriske data med det formål entydigt at identificere en fysisk person, helbredsoplysninger eller oplysninger om en fysisk persons seksuelle forhold eller seksuelle orientering er forbudt.
Den omstændighed, at der i forvejen var offentligt tilgængelige oplysninger om, at Impacttv havde produceret en dokumentar om Program 4, og at Impacttv’s research havde medført rygtedannelse om Kærende 1, kan ikke føre til, at retslistens oplysninger om forbudssagen og dens parter anses for at udgøre oplysninger om hans seksuelle forhold omfattet af retslistebekendtgørelsens § 5, stk. 3.
Højesteret understregede dermed, at retslisten alene registrerede eksistensen af en retssag og parternes identitet – ikke det underliggende sagsgenstand. En sådan registrering falder uden for forbuddets kerneområde.
