HøjesteretHøjesteret nedsatte straffen for en dengang 15-årig, der som medlem af den højreekstremistiske gruppe Feuerkrieg Division (FKD) var dømt for terrorhvervning, hvervning af en klassekammerat og fremme af gruppens virksomhed. Landsrettens dom på 7 års fængsel og 7 års kontaktforbud blev ændret til 5 års fængsel og 5 års kontaktforbud, navnlig under hensyn til tiltaltes lave alder og medlemskabets korte varighed.
Tiltalte var fundet skyldig i overtrædelse af:
Sagen begyndte ved Retten i Holbæk (dom af 11. maj 2023) og blev anket til Østre Landsret, der den 27. maj 2024 idømte 7 års fængsel og 7 års kontaktforbud. Tiltalte ankede til Højesteret med påstand om frifindelse for forhold 1-3, subsidiært formildelse. Anklagemyndigheden påstod skærpelse.
Tiltalte gjorde gældende, at Feuerkrieg Division (FKD) ikke kunne anses for en terrorsammenslutning i straffelovens forstand, fordi det ikke var bevist, at personer med tilknytning til FKD havde begået eller havde til hensigt at begå terrorhandlinger. Han kritiserede, at anklagemyndigheden støttede sig på andenhåndsviden fra Center for Terroranalyse og Europol uden at fremlægge de bagvedliggende udenlandske domme, og anførte, at FKD fremstod som et lukket internetfællesskab for ganske få unge uden reel forbindelse til den virkelige verden.
Til støtte for formildelse fremhævede han sin lave alder (15 år i gerningsperioden), at ingen terrorhandling var udført, at der ikke var sket nogen skade, og at han lider af Aspergers syndrom. Han påpegede endvidere, at han havde været frihedsberøvet siden anholdelsen som 15½-årig.
Anklagemyndigheden anførte, at tiltaltes indsigelser reelt angik landsrettens bevisbedømmelse – hvilket Højesteret ikke kan prøve – og at FKD ud fra landsrettens bevisresultat var en terrorsammenslutning. Myndigheden pegede på FKD’s navn, logo, ideologi, ledelse og optagelsesprocedure som væsentlige kendetegn og henviste til Center for Terroranalyses erklæringer og Europols rapport om den såkaldte siege-kultur med online-baserede strukturer og “one-man-armies”.
Vedrørende strafudmålingen fremhævede anklagemyndigheden strafskærpelsen ved lov nr. 883 af 16. juni 2020 og mente, at straffen for en voksen ville ligge på 9-10 års fængsel. Under hensyn til tiltaltes alder burde straffen fastsættes til 7 år og 6 måneder – 8 års fængsel, og kontaktforbuddet til 8 år.
Højesteret fastslog, at spørgsmålet, om FKD er en terrorsammenslutning, vedrører landsrettens bevisbedømmelse, som efter retsplejelovens § 933, stk. 2, sammenholdt med § 912, stk. 1, nr. 4 modsætningsvis, ikke kan efterprøves. Landsretten fandtes heller ikke at have anvendt loven urigtigt. Højesteret tiltrådte derfor, at tiltalte var skyldig i overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 1 og 3 og § 114 e, 1. pkt..
Ved strafudmålingen lagde Højesteret vægt på forbrydelsernes alvor, herunder tiltaltes ledende rolle i FKD, udarbejdelse og redigering af FKD’s håndbog, systematisering af bombemanualer og våbeninstruktioner i et elektronisk “bibliotek” samt deling af dette materiale med andre medlemmer.
I formildende retning lagde retten navnlig vægt på, at tiltalte i slutningen af gerningsperioden kun var ca. 15½ år gammel, og at han ved anholdelsen kun havde været medlem af FKD i ca. 4 måneder.
Efter en samlet vurdering finder Højesteret, at straffen skal fastsættes til fængsel i 5 år.
Højesteret tiltrådte, at betingelserne for kontaktforbud efter straffelovens § 79 b var opfyldt, men fandt at forbuddets længde – under hensyn til straffens længde og forarbejdernes “trappestigemodel” – skulle nedsættes til 5 år.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom med de ændringer, at straffen nedsattes til fængsel i 5 år, og at kontaktforbuddet meddeltes for en periode på 5 år.
Thi kendes for ret: Landsrettens dom stadfæstes med de ændringer, at straffen nedsættes til fængsel i 5 år, og at Tiltalte i en periode på 5 år forbydes at søge kontakt med personer, der er dømt for en eller flere af de overtrædelser, der er nævnt i straffelovens § 79 b, stk. 1.
Statskassen betalte sagens omkostninger for Højesteret.
