HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om fortsat varetægtsfængsling af T indtil dom i ankesag om grov vold med bandeforbindelse var i strid med proportionalitetsprincippet. Landsretten havde bestemt fængsling indtil dom, idet T var fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, og fortsat havde tilknytning til Hells Angels. Højesteret stadfæstede afgørelsen og fastslog, at straffelovens § 38, stk. 5, kunne inddrages i proportionalitetsvurderingen, og at retten ikke havde pligt til at revurdere fængslingen hver tredje måned, når fængsling til dom var berettiget.
T blev ved Retten på Frederiksbergs dom af 18. december 2023 fundet skyldig i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 247, stk. 1, jf. § 81 a, samt lovgivning om euforiserende stoffer og våbenbekendtgørelsen. Sammen med tre medtiltalte og flere uidentificerede gerningsmænd havde T overfaldet Forurettede med ikke under seks knivstik i lår- og balleregionen, der medførte kraftige blødninger, samt et slag i hovedet med en stump genstand, der forårsagede kraniebrud og hjerneblødning, og som potentielt var livsfarligt.
Retten lagde til grund, at overfaldet var egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper, hvor der anvendes skydevåben. T og de tre medtiltalte havde tilknytning til Hells Angels eller støttegruppen AK81, mens Forurettede var tilknyttet LTF og havde høj status. På gerningstidspunktet var der en anspændt situation mellem de to grupperinger.
T blev idømt en tillægsstraf af fængsel i 3 år samt opholdsforbud efter straffelovens § 79 a i 5 år fra endelig dom. Han havde allerede været frihedsberøvet siden den 31. august 2022.
Ved domsafsigelsen bestemte byretten, at T skulle forblive varetægtsfængslet under eventuel appel, jf. retsplejelovens § 769, stk. 1, jf. § 762, stk. 2, nr. 1. Anklagemyndigheden ankede dommen med påstand om skærpelse, og anmodede om forlængelse af varetægtsfængslingen.
Østre Landsret forlængede fængslingen ad flere omgange med 4 uger ad gangen. I kendelse af 10. januar 2024 anførte landsretten:
»Da de tiltalte ved byrettens dom er fundet skyldige i overtrædelse af straffelovens § 245, stk. 1, jf. § 81 a, stk. 1, er kravet om særligt bestyrket mistanke opfyldt. De tiltalte er ved dommen idømt en straf af fængsel i 3 år samt et opholdsforbud, og efter oplysningerne om forholdenes grovhed finder landsretten, at hensynet til retshåndhævelsen kræver, at de tiltalte ikke er på fri fod. Betingelserne for varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, er derfor opfyldt.«
Efter at anklagemyndigheden havde anmodet om omberammelse for at undgå proportionalitetsproblemer, fastholdt landsretten berammelsen til fem retsdage i marts 2025. I kendelse af 1. maj 2024 behandlede landsretten eksplicit proportionalitetsspørgsmålet og forholdet til straffelovens § 38, stk. 5. Den fandt, at fængsling i 4 uger var proportional, men afholdt sig fra at træffe afgørelse om fængsling indtil dom på grund af kravet om tre-måneders intervaller i prøveløsladelsesvurderingen.
Den 16. juli 2024 tilvejebragte anklagemyndigheden en ny konfliktvurdering fra Københavns Politi. Det fremgik, at T fortsat var medlem af Hells Angels, og at der aktuelt verserede en voldelig konflikt mellem LTF og Hells Angels med flere hændelser. På den baggrund bestemte landsretten ved kendelse af 24. juli 2024, at T skulle forblive fængslet, indtil der var afsagt dom i ankesagen. I kendelsen hedder det bl.a.:
»På denne baggrund og henset til sagens alvorlige karakter finder landsretten, at det ikke vil være i strid med proportionalitetsprincippet i retsplejelovens § 762, stk. 3, at forlænge varetægtsfængslingen ud over to tredjedele af straffetiden, og at fængsling indtil dom ikke kan anses for uproportional.«
Den 25. oktober 2024 løslod anklagemyndigheden to af de medtiltalte, da de havde forladt AK81. T var fortsat medlem af Hells Angels, og hans fængsling blev fastholdt som proportional.
Retsplejelovens § 762, stk. 2, nr. 1 bestemmer, at varetægtsfængsling kan ske, når hensynet til retshåndhævelsen kræver det, og når der er særligt bestyrket mistanke om skyld. Ved appel kommer § 769, stk. 4 til anvendelse, hvorefter landsretten kan forlænge fængslingen.
Proportionalitetsprincippet i § 762, stk. 3 fastslår, at frihedsberøvelsen ikke må stå i misforhold til sagens betydning og den forventede retsfølge. Højesteret har fast praksis for, at der ved vurderingen skal tages hensyn til muligheden for prøveløsladelse til normal tid, jf. straffelovens § 38, stk. 1.
Straffelovens § 38, stk. 5 (indsat ved lov nr. 733 af 25. juni 2014, senest ændret ved lov nr. 665 af 11. juni 2024) lyder:
»Prøveløsladelse kan ikke ske, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe af personer, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten enten er anvendt knive og blankvåben m.v. eller skydevåben eller er anvendt våben eller eksplosivstoffer, som på grund af deres særdeles farlige karakter er egnet til at forvolde betydelig skade, eller er begået brandstiftelse omfattet af § 180.«
Af forarbejderne (lovforslag nr. L 112 af 15. januar 2014) fremgår, at bestemmelsen har til formål at begrænse adgangen til prøveløsladelse for indsatte med tilknytning til rocker- eller bandemiljøet, da deres løsladelse indebærer en risiko for inddragelse i kriminelle aktiviteter. Det er forudsat, at kriminalforsorgen skal vurdere spørgsmålet med intervaller på højst tre måneder.
T’s anbringender:
Anklagemyndighedens anbringender:
Højesteret tiltrådte, at betingelserne for fortsat varetægtsfængsling i medfør af retsplejelovens § 769, stk. 4, jf. § 762, stk. 2, nr. 1, var opfyldt.
Om proportionalitetsspørgsmålet udtalte Højesteret:
»Efter højesteretspraksis må der ved vurderingen af den forventede retsfølge tages fornødent hensyn til muligheden for at opnå prøveløsladelse til normal tid, jf. straffelovens § 38, stk. 1. Som anført i senest Højesterets kendelse af 15. februar 2024 (UfR 2024.2127) er det ikke udelukket, at varetægtsperioden efter en konkret vurdering kan overstige varigheden af den forventede straf med fradrag af normal prøveløsladelsestid.
Efter straffelovens § 38, stk. 5, kan prøveløsladelse ikke ske, hvis den dømte af politiet skønnes at have tilknytning til en gruppe af personer, som er aktivt involveret i en verserende voldelig konflikt med en anden gruppe, og politiet oplyser, at der inden for den gruppe, som den dømte skønnes at have tilknytning til, som led i konflikten er anvendt skydevåben mv.
Højesteret finder, at den særlige prøveløsladelsesbestemmelse i straffelovens § 38, stk. 5, kan inddrages ved proportionalitetsvurderingen efter retsplejelovens § 762, stk. 3, sådan at varetægtsperioden kan overstige varigheden af den forventede straf med fradrag af normal prøveløsladelsestid, hvis retten på varetægtsfængslingstidspunktet finder fornødent grundlag for at antage, at prøveløsladelse ikke kan forventes til normal tid, jf. straffelovens § 38, stk. 1. Højesteret bemærker i den forbindelse, at der ikke i et sådant tilfælde påhviler retten en pligt til at vurdere berettigelsen af en varetægtsfængsling med intervaller på højst tre måneder, sådan som det i forarbejderne til straffelovens § 38, stk. 5, er forudsat, at kriminalforsorgen skal gøre ved prøveløsladelse fra afsoning. I det omfang retten træffer afgørelse om varetægtsfængsling indtil dom, har sigtede mulighed for at få prøvet fængslingen i medfør af bestemmelserne i retsplejelovens § 767, stk. 2, og § 768.«
På den konkrete baggrund, herunder T’s dom for grov vold henført under , hans tilknytning til Hells Angels og den aktuelle konflikt, fandt Højesteret, at det var berettiget at opretholde varetægtsfængslingen indtil dom i ankesagen. Der forelå ikke oplysninger, som gjorde det uproportionalt på daværende tidspunkt.
Højesteret stadfæstede derfor landsrettens kendelse af 24. juli 2024. Statskassen skulle betale kæresagens omkostninger.
