Dom om gaveafgift og frist for ændring af værdiansættelse af passivposter

Generationsskifte og gaveoverdragelse

Appellant 1 overdrog i 2019 halvdelen af sin landbrugsejendom til sin søn, Appellant 2, som led i et generationsskifte. Overdragelsen indebar, at Appellant 2 overtog en række gældsposter samt en latent skattebyrde, der hvilede på ejendommen, idet overdragelsen skete med skattemæssig succession. Overdragelsen blev behandlet som en gave fra Appellant 1 til Appellant 2.

Gaveanmeldelse og den fejlagtige passivpost

Gaven blev anmeldt til Skattestyrelsen den 30. april 2020 ved brug af den officielle gaveafgiftsblanket. I anmeldelsen var – ud over aktiver og overtagne gældsposter – anført en passivpost på 3.919.322 kr. vedrørende den latente skattebyrde. Det var senere ubestridt, at dette beløb var forkert, idet det svarede til den latente skattebyrde for hele ejendommen og ikke kun den overdragne halvdel. Passivposten var fastsat efter kildeskattelovens § 33 D og skulle efter boafgiftslovens § 28 fratrækkes inden gaveafgiftsberegningen.

På side 2 af blanketten var gavens opgørelse anført således:

Af beregningsdelen fremgik bl.a.: Afgiftsfrit bundbeløb 65.700 kr., passivpost 3.919.322 kr., afgiftsgrundlag 6.393.086 kr. og gaveafgift 390.679 kr. Nedenfor var anført:

”Vi behandler som regel sager om gaveafgift inden for tre måneder. Hvis vi skal bruge yderligere materiale, kontakter vi din repræsentant eller dig. Vi kan ændre værdiansættelsen, inden for seks måneder efter at vi har modtaget anmeldelsen.”

Skattestyrelsens afgørelse og sagens forløb

Den 13. november 2020 anmodede Skattestyrelsen om supplerende oplysninger. Den 31. marts 2021 traf styrelsen afgørelse om at opkræve yderligere 84.348 kr. i gaveafgift, fordi passivposten for den latente skattebyrde var angivet for højt. Appellanterne indbragte afgørelsen for Landsskatteretten, der stadfæstede styrelsens afgørelse. Vestre Landsret frifandt efterfølgende Skatteministeriet, og sagen blev anket til Højesteret.

Påstande og parter

Appellanterne, Appellant 1 (tidligere Sagsøgte 1) og Appellant 2 (tidligere Sagsøgte 2), påstod frifindelse for den yderligere gaveafgift og gjorde gældende, at Skattestyrelsen havde mistet adgangen til at ændre passivposten efter 6-måneders fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2. Skatteministeriet (ved advokat Steffen Sværke) påstod stadfæstelse af Landsrettens dom.

Retsgrundlag: Boafgiftslovens § 27

Boafgiftslovens § 27, stk. 1, 1. pkt., siger, at en gaves værdi fastsættes til dens handelsværdi på tidspunktet for modtagelsen. Efter stk. 2 kan Skattestyrelsen ændre værdiansættelsen inden 6 måneder efter anmeldelsens modtagelse, hvis styrelsen finder, at ansættelsen ikke svarer til handelsværdien. Endvidere skal boafgiftslovens § 28 ses i sammenhæng: Heraf fremgår, at passivposter efter kildeskattelovens § 33 D trækkes fra gaveafgiftsgrundlaget uden betydning for handelsværdien.

Parternes synspunkter

Appellanterne anførte, at blanketten skabte en berettiget forventning om, at fristen gjaldt alle oplysninger, herunder passivposten, og at afgiften derfor var endelig efter 6 måneder. De henviste til bl.a. blanketens tekst og systematik. Skatteministeriet gjorde gældende, at fristen efter ordlyd og forarbejder kun angik værdiansættelsen (handelsværdien), og at blanketten ikke kunne skabe en forventning i strid med loven.

Højesterets begrundelse og resultat

Højesteret lagde til grund, at bestemmelsen i boafgiftslovens § 27, stk. 2 efter sin ordlyd alene angår handelsværdien af en gave, jf. § 27, stk. 1. Retten udtalte:

Højesteret bemærker, at der ved fastsættelsen af handelsværdien af en gave kan indgå passivposter som følge af forpligtelser, der overtages eller påtages, f.eks. gæld, aftægtsforpligtelser eller andre byrder, hvis de har betydning for gavens handelsværdi.

Derimod finder fristen i § 27, stk. 2, ikke anvendelse ved fastsættelse af passivposter i henhold til kildeskattelovens § 33 D, som efter boafgiftslovens § 28 kan fratrækkes inden beregningen af gaveafgiften, og som ikke har betydning for gavens handelsværdi.

Højesteret fandt denne fortolkning støttet af lovens systematik, sammenhængen med § 28 og øvrige bestemmelser i kapitel 6 samt forarbejderne, herunder lovændringen i 2012. Fristen var derfor ikke til hinder for Skattestyrelsens ændring af passivposten.

Med hensyn til den berettigede forventning bemærkede Højesteret:

Højesteret finder endvidere, at gaveafgiftsblanketten ikke kan have givet Appellant 1, tidligere Sagsøgte 1 og Appellant 2, tidligere Sagsøgte 2 en berettiget forventning om, at fristen i boafgiftslovens § 27, stk. 2, finder anvendelse med hensyn til ændring af passivposten.

Højesteret stadfæstede derfor Landsrettens dom.

Afgørelse og omkostninger

Landsrettens dom stadfæstes.

I sagsomkostninger for Højesteret skal Appellant 1 og Appellant 2 solidarisk betale 40.000 kr. til Skatteministeriet inden 14 dage. Beløbet forrentes efter rentelovens § 8 a. Appellanterne er herudover forpligtet til at betale den yderligere gaveafgift på 84.348 kr. med renter.