HøjesteretHøjesteret tog stilling til strafudmåling for overtrædelse af straffelovens § 242 (stalking) og et erstatningskrav fra forurettede. Tiltalte havde i tre måneder chikaneret sin ekskæreste med utallige uønskede henvendelser trods politiets gentagne advarsler. Højesteret fastholdt fængsel i 40 dage, afviste en betinget dom, og pålagde samtidig tiltalte at betale 705,24 kr. i erstatning for psykologbehandling.
Sagen er anlagt af Anklagemyndigheden mod Tiltalte (forsvarer: advokat Klaus Søborg Jørgensen, beskikket). Forurettede er Tiltaltes tidligere kæreste.
Straffesagen blev først behandlet ved Retten i Holbæk (sag 60-3607/2022), der kendte Tiltalte skyldig i stalking. Østre Landsrets 8. afdeling stadfæstede dommen (S-2487-23) og idømte fængsel i 40 dage. Tiltalte ankede til Højesteret med påstand om formildelse, herunder betinget dom med eventuelt vilkår om samfundstjeneste. Anklagemyndigheden påstod skærpelse. Forurettede nedlagde selvstændigt krav om erstatning for helbredelsesudgifter.
Tiltalte fandtes ved landsretten skyldig i at have overtrådt straffelovens § 242 ved i perioden fra begyndelsen af april til begyndelsen af juli 2022 systematisk og vedvarende at chikanere Forurettede. Chikanen omfattede 12 konkrete handlinger:
Forurettede og hendes familie havde utvetydigt tilkendegivet, at kontakten var uønsket, og politiet opfordrede Tiltalte fem gange til at standse kontakten.
Forurettede blev efterfølgende henvist af egen læge til psykologbehandling. En udtalelse fra autoriseret psykolog Person 2 oplyser bl.a.:
Forurettede fortsat udviser symptomer på Post Traumatisk Belastningsreaktion i form af angst for at møde Tiltalte, flashbacks og natlige mareridt begge dele relateret til situationen med Tiltalte. Hun har til dato haft i alt 12 samtaler.
Forurettede har til dato haft udgifter til disse samtaler i alt kr. 705,24. Forurettede er berettiget til helbredstillæg, derfor den reducerede pris.
Udgiften til egenbetaling var 705,24 kr.
Stalking blev særskilt kriminaliseret ved lov nr. 2600 af 28. december 2021 med ikrafttræden 1. januar 2022. Bestemmelsen lyder:
§ 242. Den, der på en måde, som er egnet til at krænke en anden persons fred, systematisk og vedvarende kontakter, forfølger eller på anden måde chikanerer den pågældende, straffes for stalking med bøde eller fængsel indtil 3 år.
Formålet var at styrke indsatsen mod stalking, der kan have særdeles store psykiske, fysiske og sociale konsekvenser for ofrene.
Forarbejderne til bestemmelsen (Folketingstidende 2021-22, tillæg A, lovforslag nr. L 15) fastlægger et udgangspunkt for strafniveauet ved førstegangstilfælde:
Det forudsættes, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af den foreslåede bestemmelse som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages ubetinget fængsel. Der vil ved straffens udmåling bl.a. skulle lægges vægt på karakteren, omfanget og varigheden af den krænkende adfærd, forurettedes forhold til gerningspersonen og de konsekvenser, som adfærdet har haft for forurettede og eventuelt dennes pårørende.
Det fremgår endvidere:
Domstolene vil også undtagelsesvist, herunder hvis gerningsmandens forhold tilsiger dette, kunne fravige udgangspunktet om, at der skal udmåles en ubetinget fængselsstraf, og i stedet fastsætte en betinget dom, eventuelt med vilkår om f.eks. behandling, jf. reglerne om betinget fængsel i straffelovens kapitel 7.
Forarbejderne nævner således kun mulighed for betinget dom med vilkår om f.eks. behandling – ikke samfundstjeneste.
Tiltalte gjorde gældende, at 40 dages ubetinget fængsel er for strengt:
Anklagemyndigheden påstod skærpelse (for at stille Højesteret frit) og fremhævede de skærpende omstændigheder:
Højesteret fremhævede betydningen af forarbejderne og sin egen tidligere dom:
Som anført i Højesterets dom af 16. november 2023 (UfR 2024.404) fremgår det af forarbejderne til straffelovens § 242, at straffen for førstegangstilfælde af overtrædelse af bestemmelsen som udgangspunkt ikke bør udmåles lavere end 40 dages ubetinget fængsel.
Retten tilføjede:
På denne baggrund finder Højesteret, at forarbejderne til straffelovens § 242 må forstå sådan, at overtrædelse af bestemmelsen kun i helt særlige tilfælde kan straffes med en betinget dom med vilkår om samfundstjeneste. Herudover er der mulighed for undtagelsesvis at fravige udgangspunktet om ubetinget fængsel, hvis gerningsmandens forhold giver grundlag for at idømme en rent betinget straf, eventuelt en betinget straf med vilkår om f.eks. behandling.
Højesteret lagde vægt på følgende forhold:
Under disse omstændigheder, og uanset at Tiltalte ikke tidligere er straffet, fandt Højesteret, at der ikke var grundlag for at fravige udgangspunktet om ubetinget fængsel.
Forurettede krævede 705,24 kr. i erstatning for helbredelsesudgifter, jf. erstatningsansvarslovens § 1. Kravet blev fremsat to uger før hovedforhandlingen i Højesteret.
Tiltalte påstod, at kravet ikke skulle tages under påkendelse, fordi oplysningerne var ufuldstændige, jf. retsplejelovens § 992, stk. 1. Subsidiært påstod han frifindelse med den begrundelse, at årsagssammenhængen mellem stalkingen og psykologbehandlingen ikke var dokumenteret, og at konkurrerende skadesårsager (bl.a. en tidligere partners død) kunne spille ind.
Højesteret fandt, at Forurettede havde godtgjort, at Tiltaltes stalking havde påført hende en psykisk skade, og at udgiften til psykologbehandling var en direkte følge heraf.
Højesteret finder, at Forurettede har godtgjort, at Tiltaltes stalking har påført hende en psykisk skade. Hun har haft udgifter til psykologbehandling (egenbetaling) på 705,24 kr. Tiltalte skal derfor erstatte hende dette beløb, jf. erstatningsansvarslovens § 1. Kravet forrentes som nedenfor bestemt, jf. lovens § 16.
Kravet blev dermed taget under påkendelse, og Tiltalte dømtes til at betale beløbet med rente fra den 24. februar 2025.
Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sin helhed.
Thi kendes for ret:
Højesteret tiltræder på den anførte baggrund, at straffen er fastsat til fængsel i 40 dage, og at der ikke er grundlag for at gøre straffen betinget.
