HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om en person, der ikke var registreret som direktør for et konkursramt selskab, men som reelt havde varetaget direktørlignende opgaver, var omfattet af oplysningspligten i konkurslovens § 105, stk. 1, og dermed kunne pålægges at udlevere selskabsmateriale på sin mobiltelefon. Højesteret fandt, at bestemmelsen ikke kræver formel registrering, men alene reel varetagelse af direktørfunktioner, og hjemviste sagen til skifteretten med henblik på, at kurator sættes i besiddelse af materialet.
Byggeselskabet DK ApS (CVR-nr. 40911464) blev stiftet den 4. november 2019. Selskabet skiftede direktør og ejer i august 2021. Den 14. marts 2023 afsagde Sø- og Handelsrettens skifteret konkursdekret over selskabet og udpegede advokat Anders Hauge Gløde som kurator.
Indkærede har på intet tidspunkt været registreret som selskabets direktør eller ejer. Han gav dog møde for selskabet under konkursbegæringen og afgav efterfølgende forklaring om selskabets forhold.
Kurator begærede, at Indkærede skulle pålægges at udlevere sin mobiltelefon med adgangskode til spejling, for at kurator kunne få adgang til selskabets materiale på tre e-mailkonti: E-mailadresse 1 (slettet selskabsmail), E-mailadresse 3 (tilknyttet Revolut-bankkonto) og Indkæredes private E-mailadresse 2 (anvendt erhvervsmæssigt).
Indkærede forklarede i skifteretten den 19. september 2023, at han alene var ansat som medarbejder og stod for fakturering via softwareplatformen Dinero. Hans private mailkonto var tilknyttet platformen, og enkelte kunder havde skrevet til den. Han havde haft adgang til de tre konti, men på tidspunktet for forklaringen kun adgang til sin private konto. Han oplyste, at en anden person (Person 4) havde loginoplysningerne til de øvrige konti, og at han ikke var villig til at kontakte denne.
Kurator anførte derimod, at Indkærede reelt havde fungeret som selskabets direktør, da han blandt andet havde fuldmagt til selskabets bankkonto, indleverede årsrapporter, og selskabet havde adresse på Indkæredes privatadresse.
Sø- og Handelsrettens skifteret afviste kurators begæring. Skifteretten lagde vægt på, at Indkærede ikke havde været registreret som direktør i Erhvervsstyrelsens IT-system. Retten fandt, at konkurslovens § 105, stk. 1 snævert måtte fortolkes i forhold til ordlyden og kunne ikke udvides til personer, der på anden vis deltog i ledelsen. Skifteretten henviste til, at et sådant indgreb i privatliv og ejendomsret krævede en skærpet hjemmel efter Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 og .
Østre Landsret stadfæstede kendelsen med tilsvarende betragtninger og fandt det betænkeligt at udstrække bestemmelsen til personer, der ikke var registreret som legal repræsentant. Da Indkærede ubestridt ikke var registreret, fandt landsretten, at han ikke var omfattet af personkredsen, og at der dermed ikke var behov for at tage stilling til, om han reelt var direktør.
Landsretten citerede bl.a.:
Høset til bestemmelsen ordlyd og karakter af indgreb finder landsretten det betænkeligt at udstrække bestemmelsen til også at omfatte personer, der ikke er eller har været registreret som medlemmer af direktion eller bestyrelse, og som heller ikke på anden måde har været registreret som legal repræsentant for det konkursramte selskab.
Det skal bemærkes, at skifteretten senere (26. august 2024) pålagde Indkærede konkurskarantæne i 2 år som følge af hans forretningsførelse. Her vurderede skifteretten, at Indkærede faktisk havde deltaget i ledelsen – i modsætning til afgørelsen om spejling.
Sagens centrale bestemmelser findes i konkursloven. Konkurslovens § 100 pålægger skyldneren at give fornødne oplysninger til bobehandlingen.
Konkurslovens § 105, stk. 1 udvider denne pligt til at omfatte blandt andet "medlemmerne af direktion eller bestyrelse" samt "personer, der tidligere har beklædt disse hverv".
Konkurslovens § 112, stk. 1, 2. pkt. giver skifteretten hjemmel til at sætte kurator i besiddelse af boets aktiver, forretningspapirer og -materiale, der er i skyldnerens besiddelse. § 112, stk. 2 henviser til personkredsen i § 105, stk. 1.
Afgørende for fortolkningen af § 105, stk. 1, er forarbejderne, navnlig betænkning nr. 606/1971 om konkurs og tvangsakkord. Heraf fremgår det, at det afgørende ikke er den valgte betegnelse for de pågældende, men:
om de har varetaget de opgaver, som sædvanlig påhviler en direktion eller en bestyrelse.
Parternes standpunkter kan opsummeres som følger.
Byggeselskabet DK ApS under konkurs gjorde gældende, at konkurslovens § 105, stk. 1 skal forstås funktionelt:
Der blev henvist til afgørelserne FM 2023.11 Ø og FM 2022.149 Ø som eksempler på, at en privat mobiltelefon kunne undergives spejling i konkursboer.
Indkærede fastholdt, at han ikke var omfattet af pligten:
Højesteret indledte med at konstatere, at hovedspørgsmålet var, om konkurslovens § 112, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2 og dermed § 105, stk. 1 kunne finde anvendelse på Indkærede, der ikke var registreret som direktør.
Under henvisning til forarbejderne fastslog Højesteret den centrale præmis:
Efter ordlyden af konkurslovens § 105, stk. 1, og forarbejderne til bestemmelsen finder Højesteret, at det ikke er en betingelse for, at en person er omfattet af bestemmelsens personkreds, at den pågældende er eller har været registreret som medlem af direktionen (eller bestyrelsen). Det er tilstrækkeligt, at den pågældende har varetaget opgaver, som sædvanligvis påhviler en direktør (eller bestyrelsen).
På baggrund af kurators anbringender fra retsmødet den 19. september 2023 (fuldmagt til bankkonto, indlevering af årsrapporter, selskabets adresse på Indkæredes privatadresse, kontakt med kunder m.v.) lagde Højesteret til grund, at Indkærede havde varetaget sådanne direktørlignende opgaver. Han var derfor omfattet af personkredsen i § 105, stk. 1, og § 112, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2 fandt anvendelse.
Højesteret bemærkede videre, at kurator havde ret til med skifterettens bistand at blive sat i besiddelse af boets materiale i de tre mailkonti, og at Indkærede var forpligtet til at udlevere materialet, jf. konkursloven § 112, stk. 1, 2. pkt., jf. stk. 2, sammenholdt med § 105, stk. 1. Indkærede var desuden forpligtet til at give boet alle fornødne oplysninger efter § 100.
Højesteret fandt imidlertid ikke grundlag for under kæresagen at tage endelig stilling til, om opfyldelsen skulle ske ved spejling af mobiltelefonen eller på anden måde. Sagen blev derfor hjemvist til fornyet behandling ved skifteretten med henblik på, at kurator sættes i besiddelse af materialet.
Højesteret afsagde følgende kendelse:
