HøjesteretAdvokatnævnet pålagde KPMG Law Advokatfirma P/S en bøde på 10.000 kr. for tilsidesættelse af god advokatskik, idet firmaets omfattende aftalekompleks med KPMG-netværket rejste tvivl om dets uafhængighed og integritet. Højesteret skulle tage stilling til, om samarbejdet var i strid med . Retten fastslog, at tilsidesættelsen var sket, men at retstilstanden havde været uafklaret, hvorfor sanktionen bortfaldt.
Advokatnævnet fastslog ved kendelse af 9. juni 2022, at KPMG Law Advokatfirma P/S (herefter KPMG Law) havde tilsidesat god advokatskik. Baggrunden var, at KPMG Law indgik i et omfattende aftalekompleks med en række juridiske enheder i det globale KPMG-netværk. Komplekset omfattede:
Aftalerne var indbyrdes afhængige, og KPMG Law havde bl.a. pligt til at dele oplysninger om klientnavne og modparter. Ved sagsoprettelse skulle KPMG Law desuden underkastes et KPMG-review. Et flertal i Advokatnævnet fandt, at aftalekomplekset reelt bragte KPMG Law i et forhold, hvor der var risiko for, at firmaet ikke levede op til kravene om fornøden uafhængighed og integritet. Det kunne ikke ændre på konklusionen, at aftalerne indeholdt forbehold om, at advokatregulatorisk regulering var præceptiv. Flertallet udtalte:
Det følger af retsplejelovens § 126, stk. 1, at en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer overens med god advokatskik. En advokat skal ved sin repræsentation af en klient og ved sin fremtræden iagttage fortrolighed samt bevare sin uafhængighed og integritet.
Efter en vurdering af det samlede aftalekompleks har KPMG Law og de tre advokater reelt bragt sig i et sådant forhold til KPMG, at der er risiko for, at de på trods af det formelle ejerskab ikke lever op til kravene om fornøden uafhængighed og integritet.
På den baggrund pålagde nævnet KPMG Law en bøde på 10.000 kr.
Sagen angik den overordnede bestemmelse i Retsplejeloven § 126, stk. 1, hvorefter en advokat skal udvise en adfærd, der stemmer med god advokatskik. Kravet må ses i sammenhæng med reglerne om advokatvirksomhed i selskabsform i Retsplejeloven § 124–124 g, herunder § 124 c, der begrænser aktie- og anpartsejerskab til advokater og andre advokatselskaber. Forarbejderne understreger, at disse regler skal sikre advokaters uafhængighed af uvedkommende interesser og bevare det personlige tillidsforhold mellem klient og advokat.
Bestemmelsen indeholder i stk. 3 en begrænsning af den kreds, der kan besidde aktier eller anparter i et advokatselskab. Baggrunden for disse regler er ønsket om at sikre, at det personlige tillidsforhold, der består mellem klient og advokat, og som hviler på den enkelte advokats uafhængighed og loyale varetagelse af klientens interesser, ikke afsvækkes som følge af, at advokaten virker i et advokatselskab.
(Lovforslag nr. L 150, 1989-90)
Også de advokatetiske regler (artikel 3, stk. 5, og artikel 39) fastslår advokatens pligt til at bevare uafhængighed og integritet.
Højesteret formulerede herefter den retlige målestok for samarbejde med andre virksomheder:
En advokat eller et advokatselskab handler i strid med god advokatskik, jf. retsplejelovens § 126, stk. 1, hvis advokaten eller advokatselskabet indgår i et samarbejde med andre virksomheder på vilkår eller under omstændigheder, hvor der kan rejses rimeligt begrundet tvivl om, hvorvidt samarbejdet er foreneligt med de nævnte krav om iagtagelse af fortrolighed og bevarelse af uafhængighed og integritet.
Højesteret foretog en fuldstændig og udtømmende prøvelse af Advokatnævnets afgørelse, jf. Retsplejeloven § 147 d, stk. 1. Ved den samlede vurdering af det omfattende aftalekompleks lagde retten vægt på tre centrale forhold:
KPMG Law havde underlagt sig kvalitetsstandarder fastsat af den udenlandske KPMG-enhed ”KPMG Udenlandsk virksomhed 1”, som til enhver tid kunne ændre standarderne og føre kontrol med overholdelsen. Kontrollen kunne udføres af personer, der ikke er undergivet tavshedspligt efter Straffeloven eller tilsvarende regler til beskyttelse af klienternes fortrolighed. Højesteret fandt dette betænkeligt.
Samarbejdet var forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser for KPMG Law. Det kunne bringes til ophør af modparten uden begrundelse og uden varsel, hvilket ville medføre tab af goodwill og omsætning. Ønskede KPMG Law selv at udtræde, skulle selskabet som udgangspunkt betale en kompensation (bod) af en betydelig størrelse. Dette skabte en stærk økonomisk afhængighed af netværket.
KPMG Law havde taget en række konkrete forbehold i aftalekomplekset med henvisning til de advokatetiske regler, og der fandtes generelle forbehold om, at bestemmelser, der måtte stride mod de advokatetiske regler, ikke var bindende. Højesteret udtalte:
Det er usikkert, hvad forbeholdene nærmere indebærer, og at de ikke ændrer den samlede vurdering, hvorefter samarbejdet ikke er foreneligt med kravene om uafhængighed og integritet.
På baggrund af disse forhold konkluderede Højesteret, at KPMG Law havde tilsidesat god advokatskik.
KPMG Law havde underlagt sig kvalitetsstandarder fastsat af den udenlandske KPMG-enhed ”KPMG Udenlandsk virksomhed 1”, som til enhver tid kunne ændre standarderne og føre kontrol med overholdelsen. Kontrollen kunne udføres af personer, der ikke er undergivet tavshedspligt efter eller tilsvarende regler til beskyttelse af klienternes fortrolighed. Højesteret fandt dette betænkeligt.
Højesteret bemærkede, at spørgsmålet om indholdet af god advokatskik i denne konkrete sammenhæng ikke var udtrykkeligt reguleret i de advokatetiske regler, og at praksis hidtil havde været uafklaret. Retten fandt derfor, at der ikke var tilstrækkeligt grundlag for at pålægge KPMG Law en sanktion, selvom selve adfærden var i strid med god advokatskik.
Højesteret stadfæstede Advokatnævnets kendelse af 9. juni 2022 for så vidt angik KPMG Law Advokatfirma P/S med den ændring, at selskabet ikke pålægges en sanktion. Dette indebar, at den af Advokatnævnet idømte bøde bortfaldt.
Højesteret bestemte endvidere, at ingen af parterne skulle betale sagsomkostninger for landsret eller Højesteret til den anden part.
Samarbejdet var forbundet med betydelige økonomiske konsekvenser for KPMG Law. Det kunne bringes til ophør af modparten uden begrundelse og uden varsel, hvilket ville medføre tab af goodwill og omsætning. Ønskede KPMG Law selv at udtræde, skulle selskabet som udgangspunkt betale en kompensation (bod) af en betydelig størrelse. Dette skabte en stærk økonomisk afhængighed af netværket.
KPMG Law havde taget en række konkrete forbehold i aftalekomplekset med henvisning til de advokatetiske regler, og der fandtes generelle forbehold om, at bestemmelser, der måtte stride mod de advokatetiske regler, ikke var bindende. Højesteret udtalte:
Det er usikkert, hvad forbeholdene nærmere indebærer, og at de ikke ændrer den samlede vurdering, hvorefter samarbejdet ikke er foreneligt med kravene om uafhængighed og integritet.
