Højesteret frifinder for udvisning grundet proportionalitetsvurdering efter artikel 8

Sagens parter og de faktiske omstændigheder

Tiltalte er en 39-årig statsborger fra Eritrea, der indrejste i Danmark i 2014 som 29-årig. Han har haft lovligt ophold i ca. 7½ år. Kort efter ankomsten blev han diagnosticeret med paranoid psykose og har siden været i behandling i psykiatrien med vekslende effekt.

I juli 2021 begik han simpel vold og trusler mod to medbeboere på det socialpsykiatriske botilbud Institution 1, hvor han har boet siden 2017. Handlingerne bestod i to tilfælde af spark og ét tilfælde af trusler.

Ifølge Psykiatrisk Center Glostrups udtalelse af 6. december 2024 har Tiltalte en kronisk psykoselidelse med stemmehøring, forfølgelsesforestillinger og tendens til udadreagerende adfærd. Behandlingen har været ustabil, indtil han i juni 2023 startede på depotmedicinen Trevicta (paliperidon) 525 mg hver 3. måned, hvilket har medført en betydelig stabilisering. Tidligere misbrug af alkohol er ophørt, og der har ikke været voldelige episoder siden behandlingsstart.

En rapport om § 26-afhøring af 4. december 2024 viser, at Tiltalte ingen nær familie har i Danmark, men har søskende i Norge, Holland og Schweiz, som han har telefonisk kontakt med. Han har ingen kontakt til familie i Eritrea. Hans danskkundskaber er begrænsede, og han har primært kontakt til personale på botilbud og offentlige instanser.

Retsforløbet: Fra Glostrup Ret til Højesteret

• Retten i Glostrup fandt Tiltalte skyldig i overtrædelse af straffelovens § 244, stk. 1, og § 266, men frifandt ham for straf efter straffelovens § 16, stk. 1, 1. pkt. på grund af utilregnelighed. Han blev idømt ambulant psykiatrisk behandling med mulighed for indlæggelse og udvist af Danmark med indrejseforbud i 6 år.
• Østre Landsret stadfæstede dommen med den ændring, at udvisningen alene skete i medfør af udlændingelovens § 49, jf. § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6.
• Højesteret behandlede alene spørgsmålet om udvisning, efter at Tiltalte havde anket med påstand om frifindelse herfor. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Parternes påstande og anbringender

Tiltaltes anbringender:

• Udvisning vil med sikkerhed være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8
• Proportionalitetsvurderingen skal inddrage alle kriterier fra Menneskerettighedsdomstolens praksis, herunder Maslov mod Østrig (1638/03)
• Tiltalte er ustraffet, har haft lovligt ophold i mere end 7 år, og kriminaliteten er sket i et belastet miljø over en kort periode
• Forholdene er af ældre dato, og han ville formentlig være idømt en betinget dom, hvis han ikke var straffri
• Siden juni 2023 er han stabiliseret med Trevicta; udvisning vil afbryde behandlingen med alvorlige følger
• Udvisning vil også være i strid med artikel 3, da det ikke kan udelukkes, at han ved udsendelse til Eritrea vil lide alvorlig helbredsmæssig skade
• Under henvisning til UfR 2022.4227 V skal der allerede ved dommen tages stilling til, om helbredsmæssige forhold taler afgørende imod udsendelse

Anklagemyndighedens anbringender:

• Udvisning er proportional og nødvendig for at forebygge uro og kriminalitet
• Selvom Tiltalte er straffri, skal kriminalitetens alvor vurderes i lyset af Menneskerettighedsdomstolens dom i Savran mod Danmark (57467/15)
• Tiltalte kom til Danmark som voksen uden familie; han tilhører kategorien af udlændinge med mindst beskyttelse
• Kriminaliteten (vold og trusler) ville have medført en ubetinget fængselsstraf på mindst 60 dage
• Der er betydelig recidivrisiko; han har tidligere fået bøde for overtrædelse af straffelovens § 232 og fik efter landsrettens dom tiltalefrafald for fire voldstilfælde i 2022
• Helbredsmæssige forhold må indgå i en senere vurdering efter udlændingelovens § 50, jf. UfR 2011.2358 H; tvangsmæssig udsendelse er aktuelt umulig, så der foreligger en udsendelseshindring

Det relevante retsgrundlag

Udlændingeloven

• § 22, nr. 6: Udvisning kan ske, hvis udlændingen efter straffelovens § 244 idømmes ubetinget frihedsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse, for en lovovertrædelse der ville have medført en straf af denne karakter.
• § 23, nr. 1: Udlændinge med lovligt ophold i mere end 5 år kan udvises efter § 22.
• § 26, stk. 2: Udvisning skal ske, medmindre det med sikkerhed vil være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.
• § 24 b: Mulighed for at meddele en advarsel om udvisning.

Menneskerettighedskonventionen

• Artikel 8 om ret til respekt for privatliv og familieliv. Indgreb skal være i overensstemmelse med loven, varetage et legitimt formål og være nødvendigt i et demokratisk samfund.
• Artikel 3 om forbud mod tortur og umenneskelig eller nedværdigende behandling.

Praksis fra Den Europæiske Menneskerettighedsdomstol

• Maslov mod Østrig (1638/03): Fastlægger kriterier for proportionalitetsvurdering ved udvisning: kriminalitetens karakter og alvor, opholdets varighed, forløbet tid siden handlingen, adfærd i perioden, samt sociale, kulturelle og familiemæssige bånd.
• Savran mod Danmark (57467/15): Straffrihed på grund af sindssygdom kan begrænse den vægt, der lægges på kriminalitetens karakter i den samlede afvejning efter artikel 8, stk. 2.
• Azzaqui mod Holland (8757/20): Samme betragtning gør sig gældende ved udvisning af utilregnelige.

Højesterets begrundelse: Proportionalitetsvurderingen

Højesteret fastslog først, at der var hjemmel til udvisning efter udlændingelovens § 23, nr. 1, jf. § 22, nr. 6, da voldshandlingerne ville have medført en ubetinget frihedsstraf, hvis Tiltalte ikke havde været straffri.

Spørgsmålet var, om udvisning ville være uforenelig med artikel 8.

Udvisning vil ubestridt udgøre et indgreb i Tiltaltes ret til privatliv, jf. Menneskerettighedskonventionens artikel 8, stk. 1. Udvisning kan derfor kun ske, hvis betingelserne i artikel 8, stk. 2, er opfyldt. Udvisning har som anført hjemmel i udlændingeloven og har til formål at forebygge uro eller forbrydelse. Det afgørende er herefter, om udvisning må anses for nødvendig under hensyn til disse formål. Dette beror på en proportionalitetsvurdering.

Ved vurderingen inddrog Højesteret følgende forhold:

• Kriminalitetens karakter og alvor: Tiltalte var fundet skyldig i simpel vold og trusler begået i 2021. Han var straffri på grund af sindssygdom. Kriminaliteten var ikke planlagt og udsprang af spontane reaktioner i botilbudsmiljøet. Han havde ingen tidligere kriminalitet af betydning, men fik i 2024 tiltalefrafald for fire voldstilfælde fra 2022.
• Tiltaltes psykiske helbred: Først efter påbegyndelse af Trevicta i juni 2023 skete en reel bedring. Før dette havde han lange perioder med utilstrækkelig behandling, der medførte psykotiske gennembrud, konflikter og selvmordsforsøg.
• Efter udtalelsen fra Psykiatrisk Center Glostrup:

Han har – efter at denne behandling blev iværksat – ikke haft konflikter med medbeboere, og hans tidligere seksualiserende adfærd er helt ophørt. Ifølge udtalelsen vil der ved ophør af behandlingen med Trevicta være risiko for recidiv af de psykotiske symptomer og dermed risiko for fornyet personfarlig kriminalitet. Der vil også være en betydelig øget suicidalrisiko, idet han tidligere har foretaget flere alvorlige selvmordsforsøg, når hans psykoselidelse ikke har været tilstrækkelig behandlet.

Højesterets afgørelse: Advarsel i stedet for udvisning

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at Tiltalte frifindes for påstanden om udvisning og i stedet tildeles en advarsel om udvisning efter udlændingelovens § 24 b.

Statskassen skal betale sagens omkostninger for landsret og Højesteret.