HøjesteretSagen omhandler en omfattende tvist mellem Forbrugerombudsmanden og Tryg Forsikring A/S vedrørende lovligheden af prisstigninger på private forsikringsaftaler foretaget uden individuelt varsel i perioden 2016-2020. Kernen i sagen er, om Tryg Forsikrings aftalevilkår gav selskabet ret til at hæve priserne ud over den aftalte indeksregulering uden at underrette kunderne direkte.
Forbrugerombudsmanden anlagde sag ved Sø- og Handelsretten med påstand om, at Tryg Forsikring handlede i strid med Lov om finansiel virksomhed § 43, stk. 1 ved at gennemføre prisstigninger uden varsel. Sagen berører tusindvis af privatkunder, der potentielt kan have krav på tilbagebetaling af de opkrævede beløb.
Tryg Forsikring benyttede et standardvilkår, som gav dem ret til at varsle ændringer 30 dage før forsikringsperiodens udløb, men selskabet mente, at uvæsentlige prisstigninger (under 5 %) kunne gennemføres uden særskilt varsel. De henviste i den forbindelse til Bekendtgørelse om god skik for forsikringsdistributører § 19.
| Påstandsniveau | Emne | Lovgrundlag |
|---|---|---|
| Principalt | Ugyldighed af uvarslede stigninger | Aftaleloven § 38c |
| Subsidiært | Manglende hjemmel i aftalen | Fortolkning af kontrakt |
| Adfærd | God skik-overtrædelse |
| Lov om finansiel virksomhed § 43 |
Sagen indeholder væsentlige EU-retlige elementer, herunder fortolkningen af Rådets direktiv 93/13/EØF om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler. Der er særligt fokus på, om nationale regler, der afspejler lovgivning, er undtaget fra direktivets kontrol af urimelighed, samt rækkevidden af Aftaleloven § 36 i denne sammenhæng.
Højesteret har truffet afgørelse om at meddele tilladelse til anke af Sø- og Handelsrettens dom af 5. april 2024. Tilladelsen er givet i medfør af Retsplejeloven § 368, stk. 6, 1. pkt., jf. Retsplejeloven § 368, stk. 4, 2. pkt..
Dommerne Jens Kruse Mikkelsen, Lars Apostoli og Kristian Korfits Nielsen lagde vægt på følgende:
Højesteret har sat frist for indgivelse af svarskrift til den 11. februar 2025.
