Højesteret stadfæster dom for hvidvask af narkotikapenge efter Straffelovens § 290 a

Sagens baggrund: omveksling af narkotikapenge

Tiltalte er syrisk statsborger og blev ved Retten i Odense og senere Østre Landsret fundet skyldig i hvidvask og hæleri af særligt grov beskaffenhed. Ifølge tiltalen modtog og omvekslede Tiltalte i perioden december 2020 til april 2022 pengebeløb i danske kroner, der stammede fra organiseret narkotikasalg, for at skjule udbyttets ulovlige oprindelse.

Oversigt over forholdene:

Landsretten lagde til grund, at Tiltalte vidste, at de omvekslede penge var udbytte fra strafbare forhold, og at omvekslingen skulle skjule eller tilsløre dette.

Retsgrundlaget: Straffelovens § 290 a og forarbejder

Straffelovens § 290 a har følgende ordlyd:

§ 290 a. For hvidvask straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder den, der konverterer eller overfører penge, som direkte eller indirekte er udbytte af en straffbar lovovertrædelse, for at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse.

Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i 8 år, når hvidvasken er af særligt grov beskaffenhed navnlig på grund af forbrydelsens erhvervsmæssige eller professionelle karakter eller som følge af den opnåede eller tilsigtede vinding, eller når et større antal forbrydelser er begået.

Bestemmelsen blev indsat ved lov nr. 711 af 8. juni 2018. Af forarbejderne fremgår bl.a.:

Som nævnt betyder det, at den første konvertering til penge af udbytte i andet af penge falder uden for bestemmelsen.

Bestemmelsen omfatter eksempelvis veksling af udbyttet til en anden valuta og overførsel af udbyttet til en anden person, når det sker for at skjule eller tilsløre udbyttets ulovlige oprindelse.

(Se uddrag af forarbejderne i Højesterets gengivelse).

Forhold, der ikke er omfattet af § 290 a, kan straffes som hæleri efter Straffelovens § 290.

Parternes anbringender

Tiltalte gjorde gældende:

• Ordlyden og forarbejderne til § 290 a kræver, at omvekslingen har til formål at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse med henblik på at legalisere udbyttet. Formålet her var at købe narkotika, hvilket falder uden for bestemmelsen.
• Subsidiært skulle sagen hjemvises til nærmere bevisvurdering af formålet.
• Tiltalte kunne ikke dømmes for hæleri efter § 290, da anklageskriftet ikke angav det objektive gerningsindhold i hæleribestemmelsen, og anklagemyndigheden havde begrænset tiltalen på en måde, der gav en berettiget forventning om, at der ikke kunne ske domfældelse efter denne bestemmelse.
• Straffen burde nedsættes under hensyn til hans begrænsede rolle og fortjeneste.
• Udvisning ville krænke Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8 på grund af familiemæssig tilknytning; særligt da et indrejseforbud reelt ville være permanent (henvist til EMD-dom i sagen Sharafane mod Danmark).

Anklagemyndigheden gjorde gældende:

• Tiltalte havde realiseret gerningsindholdet i § 290 a, stk. 2, jf. stk. 1. Hvidvask er ikke begrænset til investering i lovlige aktiviteter.
• Landsretten havde taget stilling til forsæt til at skjule udbyttets oprindelse; omvekslingen skjulte pengene og muliggjorde ny kriminalitet.
• Påtalebegrænsning forelå ikke, og gerningsbeskrivelsen i tiltalen rummer tillige hæleri.
• Straffen var passende.
• Udvisning var forenelig med EMRK art. 8; Sharafane-dommen var ikke endelig, og Tiltalte ville kunne opnå familiesammenføring efter indrejseforbuddets udløb.

Højesterets vurdering: hvidvask eller hæleri?

Højesteret fastslog med henvisning til ordlyd og forarbejder, at § 290 a som udgangspunkt omfatter veksling af kriminelle penge til en anden valuta, når dette er egnet til at skjule eller tilsløre den ulovlige oprindelse. Det er uden betydning, at de omvekslede penge efterfølgende anvendes til ny kriminalitet:

Højesteret finder, at straffelovens § 290 a efter sin ordlyd og forarbejderne må forstå således, at der som udgangspunkt er tale om hvidvask, når penge, der er udbytte af kriminalitet, veksles til en anden valuta, idet omveksling er egnet til at skjule eller tilsløre udbyttets ulovlige oprindelse. Der er ikke grundlag for at fravige udgangspunktet, når de omvekslede penge skal bruges til at begå ny kriminalitet.

Herefter og efter landsrettens bevisresultat fandt Højesteret, at landsretten med rette havde henført forhold 1-15 under § 290 a, stk. 2 (hvidvask af særligt grov beskaffenhed).

Straffastsættelse

Højesteret fandt ikke grundlag for at nedsætte straffen på 2 år og 6 måneders fængsel under hensyn til forholdenes karakter og grovhed.

Udvisning – proportionalitet under EMRK artikel 8

Efter Udlændingelovens § 26, stk. 2, jf. § 22, skulle Tiltalte udvises, medmindre det med sikkerhed ville stride mod Danmarks internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 8.

Højesteret foretog en proportionalitetsafvejning efter kriterierne fra EMD-dommen Maslov mod Østrig (præmis 68 og 70):

• Tiltalte havde begået alvorlig kriminalitet (hvidvask af over 9 mio. kr. som led i organiseret narkotikakriminalitet) og der var væsentlig risiko for ny ligeartet kriminalitet.
• Han havde kun haft ophold i Danmark i ca. 8½ år, havde begrænsede danskkundskaber og havde stort set ikke været i beskæftigelse. Tilknytningen til Danmark ud over familien var meget begrænset.
• Han var født og opvokset i Syrien, havde indgående kendskab til sprog og kultur og gode forudsætninger for at etablere sig dér.
• Ægtefællen og børnene havde opnået en væsentlig, selvstændig tilknytning til Danmark, men ægtefællen havde også gode forudsætninger for at etablere sig i Syrien, og børnene var i kraft af deres opvækst i en syrisk familie ikke uden forudsætninger for at bo der.

Højesteret konkluderede:

Højesteret finder efter en samlet vurdering, at de hensyn, der taler for udvisning af Tiltalte, er så tungtvejende, at de har større vægt end de hensyn, der som følge af navnlig hans familiemæssige tilknytning til Danmark taler imod udvisning.

Udvisning med indrejseforbud i 6 år ville derfor ikke være i strid med Danmarks internationale forpligtelser.

Resultat: stadfæstelse af landsrettens dom

Højesteret stadfæstede landsrettens dom i sin helhed.