HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om en hjemmehjælper (Appellant), der i 2008 pådrog sig en arbejdsskade (diskusprolaps) og siden var i fleksjob, havde ret til erhvervsevnetabserstatning på 15 % i en periode i 2019, selvom hendes indtægtsnedgang kun var 8,8-9,6 %. Flertallet (4-1) gav hende medhold og fastslog, at 15 %-grænsen i ikke er absolut, og at et sådant tab ikke er bagatelagtigt, når der foreligger et klart og varigt tab. Mindretallet ville stadfæste landsrettens frifindelse.
Appellant, der var ansat som hjemmehjælper, pådrog sig i 2008 en diskusprolaps i forbindelse med sit arbejde. Skaden blev anerkendt som en arbejdsskade i 2009. Efter en periode med 60 % midlertidigt erhvervsevnetab blev hun den 1. august 2016 ansat i et fleksjob med 9 timer om ugen. Fra 1. juni 2019 blev timetallet nedsat til 7,2 timer.
Sagen føres af FOA – Fag og Arbejde som mandatar for Appellant mod Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).
AES og Ankestyrelsen traf en række afgørelser om Appellants erhvervsevnetab:
| Dato | Afgørelse | Indtægtsnedgang | Erhvervsevnetab |
|---|---|---|---|
| 15. november 2010 | AES fastsætter midlertidigt tab til 60 % | – | 60 % |
| 5. maj 2017 | AES nedsætter til 15 % (midlertidigt) | 13,5 % | 15 % |
| 28. februar 2019 | AES fastsætter tab til under 15 % | 9,6 % | under 15 % |
| 25. juli 2019 | Ankestyrelsen stadfæster | – | under 15 % |
| 22. februar 2021 | AES fastholder under 15 % | – | under 15 % |
| 18. marts 2024 | AES genoptager og fastsætter: <br> – periode 1.6.2019 ff.: 15 % <br> – periode 1.3.–31.5.2019: under 15 % | 13,4 % (1.6.2019 ff.) <br> 8,8 % (1.3.–31.5.2019) | 15 % (1.6.2019 ff.) <br> under 15 % (1.3.–31.5.2019) |
| 27. juni 2024 | Ankestyrelsen stadfæster 15 %-afgørelsen for perioden fra 1.6.2019 | – | – |
Perioden 28. februar 2019 til 31. maj 2019 er således den, hvor myndighederne fastholdt, at erstatning ikke kunne ydes, fordi indtægtsnedgangen var under 15 %.
FOA nedlagde påstand om:
Ankestyrelsen og AES påstod stadfæstelse af landsrettens dom (frifindelse).
§ 17. Har arbejdsskaden nedsat tilskadekommes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde, har den pågældende ret til erstatning for tab af erhvervsevne. Der ydes ikke erstatning, hvis tabet af erhvervsevne er mindre end 15 pct.
§ 17 a. Tabet af erhvervsevne for personer, der efter en arbejdsskade er visiteret til fleksjob eller er i fleksjob, fastsættes på grundlag af forskellen mellem indtjeningen før arbejdsskaden og ledighedsydelsen eller indtjeningen i fleksjobbet.
Stk. 2. Indtjeningen før arbejdsskaden udgør det beløb, som tilskadekomne kunne have tjent på afgørelsestidspunktet, hvis arbejdsskaden ikke var indtrådt.
Stk. 3. Indtjeningen i fleksjobbet, jf. stk. 1, udgør summen af lønnen fra arbejdsgiveren og tilskuddet fra kommunen.
Af betænkning nr. 792/1977, s. 17 f. og s. 46 f., fremgår bl.a.:
"… Med denne nedre grænse er der således ikke fra udvalgets side forbundet noget ønske om at udelukke i øvrigt berettigede skadelidte fra erstatning, men alene sikret administrationen adgang til at afvise dyberegående behandling af udokumenterbare bagatelkrav."
I Folketingets Socialudvalgs betænkning af 9. februar 1978 hedder det:
"… Det fremgår […] af betænkningen [792/1977] og af socialministerens besvarelse af flere spørgsmål fra udvalget, at det ikke med fastsættelsen af den nedre grænse for erhvervsevnetabserstatning har været meningen at udelukke i øvrigt berettigede fra erstatning. Det betyder således, at hvis der foreligger et klart og varigt tab af erhvervsevnen, vil der efter forslaget blive ydet erstatning for dette erhvervsevnetab med mindst 15 pct."
Flertallet udtalte med henvisning til UfR 2024.2853, at det afgørende kriterium efter forarbejderne er, om der foreligger et klart og varigt tab af erhvervsevnen. Derimod er der ikke krav om, at tabet skal være tæt på 15 %.
Formålet med 15 %-grænsen er at afvise "dyberegående behandling af et stort antal udokumenterbare krav om erstatning for bagatelagtige beløb som følge af mindre arbejdsskader" (Folketingstidende 1977-78, tillæg A, sp. 916).
I tilfælde, hvor den tilskadekomme er i fleksjob, og erhvervsevnetabet skal opgøres efter arbejdsskadesikringslovens § 17 a, vil der typisk foreligge et klart og varigt tab af erhvervsevnen. Det skyldes, at det er en betingelse for tilkendelse af fleksjob, at der foreligger varige og væsentlige begrænsninger i arbejdsevnen.
Spørgsmålet bliver derfor, om tabet kan anses for "bagatelagtigt". Flertallet fastslog, at forarbejderne forudsætter, at bagatelgrænsen går ved ca. 5 % indtægtsnedgang. Et tab på 8,8–9,6 % er således ikke bagatelagtigt.
Appellants tab var uomtvistet og skyldtes arbejdsskaden. Arbejdsskadestyrelsens tidligere afgørelser havde fastsat et erhvervsevnetab på 60 %, og der var således tale om et klart og varigt tab. Flertallet stemte derfor for at give Appellant medhold.
Dommer Poul Dahl Jensen fandt, at lovens ordlyd er klar, og at undtagelsesmuligheden i forarbejderne ikke kan strækkes til at omfatte tilfælde, hvor erhvervsevnetabet er betydeligt lavere end 15 %. Et tab på under 10 % ligger for langt fra grænsen, og det ville underminere lovens system at tilkende erstatning på 15 %-niveauet. Han ville derfor stadfæste landsrettens dom.
Der blev truffet afgørelse efter stemmeflertallet.
Ankestyrelsen skal anerkende, at Appellant den 28. februar 2019 var berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 %.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring skal anerkende, at Appellant er berettiget til erstatning for tab af erhvervsevne svarende til 15 % i perioden fra den 1. marts til den 31. maj 2019.
I sagsomkostninger for byret, landsret og Højesteret skal Ankestyrelsen og Arbejdsmarkedets Erhvervssikring hver betale 86.250 kr. til FOA – Fag og Arbejde som mandatar for Appellant. Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
Socialministerens svar på spørgsmål 11 a under lovbehandlingen præciserer:
"Det forekommer imidlertid utvivlsomt, at der i de tilfælde, hvor der er tale om en klar og varig indtægtsnedgang som følge af en arbejdsskade, vil blive ydet en erhvervsevnetabserstatning på mindst 15 pct. … Det er alene hensigten med den foreslåede nedre grænse at fritage sikringsstyrelsen for at realitetsbehandle en række tilfælde med udokumenterbare og normalt bagatelagtige tab."
