HøjesteretHøjesteret prøvede, om Deutz AG havde misbrugt dominerende stilling på markedet for unikke reservedele til DSB's TCD2015-motorer og indgået en ulovlig aftale med Diesel Motor Nordic A/S (nu Aktieselskabet af 04.06.1965) om at hindre parallelimport. Konkurrencerådet havde i 2013 fastslået overtrædelser af TEUF artikel 102, konkurrencelovens § 11 og TEUF artikel 101 samt konkurrencelovens § 6, hvilket Konkurrenceankenævnet stadfæstede. Højesteret fandt, at Deutz med en markedsandel på 100 % havde iværksat en systematisk leveringsnægtelse, og at aftalen med Diesel Motor Nordic om at lukke for parallelimport var en alvorlig konkurrencebegrænsning, der hverken var vertikal eller gruppefritaget. Sø- og Handelsrettens dom, der gav Konkurrencerådet medhold, blev derfor stadfæstet, og virksomhederne pålagt betydelige sagsomkostninger.
Sagen angår Deutz AG, en tysk producent af dieselmotorer, og Aktieselskabet af 04.06.1965 (tidligere Diesel Motor Nordic A/S, herefter DMN), den danske eksklusivimportør. Modpart er Konkurrencerådet, der som konkurrencemyndighed havde truffet afgørelse om overtrædelser. Derudover bidrog Europa-Kommissionen med et skriftligt indlæg om fortolkningen af den vertikale gruppefritagelsesforordning.
I begyndelsen af 2010 skulle DSB renovere 404 TCD2015-dieselmotorer i IC3-tog, fremstillet af Deutz. DSB afviste Deutz's dyre exchange- og kit-løsninger og besluttede at udskifte færre, men nødvendige reservedele. DSB gennemførte et EU-udbud, men Deutz anbefalede sine samhandelspartnere ikke at byde. Udbuddet mislykkedes, hvorefter DSB indgik individuelle forhandlinger.
Den 14. juli 2010 indgik DSB aftale med et konsortium ledet af Fleco ApS. Fleco havde forud aftalt levering med Deutz' hollandske forhandler Equipco B.V., som afgav et tilbud uden forbehold.
Efter aftalens indgåelse afholdt Deutz og DMN et møde i Køln den 20. juli 2010. En intern e-mail afslører aftalen:
"Yesterday late we re -decided to japadize the Fleco business together with Person 12 [Deutz' Head of Service Sales & Key Accounts]. He will assure that Fleco does not get all the part and then the deal will be broken from these local competition companies."
Samme dag tilbagekaldte Equipco sit tilbud efter instruks fra Deutz, og Deutz iværksatte en blokering af strategiske reservedele i bestillingssystemet, sletning af data og kontakt til forhandlere for at hindre leverancer til Fleco. En ledende medarbejder besluttede:
"Luk døren, tørlæg dem, forsøg at skubbe forretningen til DMN."
Fleco forsøgte forgæves at skaffe delene gennem flere kanaler; kun få småbestillinger lykkedes. DSB måtte til dels købe reservedele direkte hos DMN til højere pris, og renoveringen blev forsinket. Et eksempel på en konkret leveringsnægtelse viste, at DMN gemte lejer væk på lager og afgav usande forklaringer for at forhindre, at de nåede DSB.
Konkurrencerådet afgjorde den 12. juni 2013, at Deutz havde overtrådt TEUF artikel 102 og konkurrencelovens § 11 (misbrug af dominerende stilling) samt at Deutz og DMN havde handlet i strid med TEUF artikel 101 og konkurrencelovens § 6 (konkurrencebegrænsende aftale). Konkurrenceankenævnet stadfæstede afgørelsen den 9. december 2013.
Sø- og Handelsretten gav i dom af 11. januar 2021 Konkurrencerådet medhold, hvorefter Østre Landsret ophævede dommen og frifandt virksomhederne. Konkurrencerådet ankede til Højesteret, som afsagde dom den 3. december 2024.
Konkurrencerådet nedlagde følgende påstande:
De indstævnte påstod frifindelse.
Højesteret lagde følgende bestemmelser til grund:
Desuden indgik generalpræventive hensyn ved domstolsprøvelsen af konkurrencemyndigheders skøn, jf. Højesterets faste praksis.
Højesteret fastslog, at domstolsprøvelsen af konkurrencemyndighedernes skøn kræver et sikkert grundlag, og at den, der anfægter skønnet, skal godtgøre væsentlige mangler, jf. U.2023.3601H, U.2020.524H og U.2014.2663H.
Konkurrencerådets afgrænsning af markedet til unikke reservedele, der kun kan erhverves via Deutz, blev opretholdt. Konkurrencemyndighederne havde foretaget undersøgelser, herunder interviewundersøgelser og analyser af intern korrespondance, der viste, at ca. 30 % af reservedelene var unikke og nødvendige for at opfylde DSB-opgaven.
Højesteret fandt, at Deutz havde en markedsandel på 100 % på det relevante marked og derfor var meget dominerende.
Højesteret tiltrådte, at Deutz bevidst havde forhindret passivt salg via forhandlernetværket og nægtet leverancer til en eksisterende samhandelspartner (Fleco). De fire kumulative betingelser for ulovlig leveringsnægtelse var opfyldt:
Højesteret lagde vægt på, at Deutz's ledelse havde besluttet at "lukke døren" og aktivt slette reservedelsdata og forhindre forhandlere i at levere. Adfærden udgjorde et klart misbrug i strid med TEUF artikel 102 og konkurrencelovens § 11.
Højesteret fandt det bevist, at Deutz og DMN den 20. juli 2010 indgik en aftale, hvorefter Deutz skulle hindre parallelimport og passivt salg fra forhandlernetværket, navnlig Equipco, til Fleco. Aftalen havde til formål at begrænse konkurrencen og indebar absolut områdebeskyttelse for DMN. E-mail- og forklaringsmaterialet viste, at parterne aktivt og systematisk gennemførte aftalen.
For så vidt angik anvendelse af Kommissionens forordning nr. 330/2010 konstaterede Højesteret:
Højesteret udtalte, at aftalen udgjorde en alvorlig overtrædelse af TEUF artikel 101 og konkurrencelovens § 6, og at der hverken var grundlag for at kritisere myndighedernes sagsbehandling eller påbuddets rækkevidde.
Højesteret pålagde i overensstemmelse med udfaldet Deutz og DMN at betale sagsomkostninger:
| Part | Tilbagebetaling til Konkurrencerådet | Nye sagsomkostninger (landsret + Højesteret) |
|---|---|---|
| Deutz AG | 950.800 kr. | 1.000.000 kr. |
| Aktieselskabet af 04.06.1965 | 356.000 kr. | 508.500 kr. |
Beløbene forrentes efter rentelovens § 8 a.
Sø- og Handelsrettens dom stadfæstes.
Deutz AG skal betale 950.800 kr. til Konkurrencerådet med procesrente fra den 25. oktober 2023. Aktieselskabet af 04.06.1965 skal betale 356.000 kr. med procesrente fra den 25. oktober 2023.
I sagsomkostninger for landsret og Højesteret betaler Deutz AG 1.000.000 kr. og Aktieselskabet 508.500 kr. til Konkurrencerådet. Beløbene forfalder 14 dage efter dommens afsigelse.
