HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om en professor i Retslægerådet var inhabil ved en retssag om arbejdsskadeerstatning mellem en skadelidt og Ankestyrelsen, fordi han samtidig var ansat som koordinerende lægekonsulent i Ankestyrelsen. Retten fastslog, at ansættelsen hos modparten objektivt var egnet til at rejse tvivl om professorens fuldstændige upartiskhed, jf. princippet i . Retslægerådets oprindelige udtalelse kunne derfor ikke anvendes, og sagen skulle forelægges på ny med en anden sammensætning.
Arbejdsmarkedets Erhvervssikring gav i 2021 afslag på godtgørelse for varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne til Indkærede som følge af en arbejdsskade. Ankestyrelsen stadfæstede afslagene den 21. december 2021.
Indkærede anlagde retssag mod Ankestyrelsen ved Retten i Esbjerg. Byretten besluttede den 22. november 2022 at forelægge sagen for Retslægerådet, som den 27. april 2023 afgav en udtalelse. I behandlingen deltog bl.a. professor Person.
Det kom efterfølgende frem, at Person siden 2010 havde været lægekonsulent i Ankestyrelsen og siden 2018 koordinerende lægekonsulent. Indkærede mente, at han var inhabil, og sagen blev ved byrettens kendelse af 29. oktober 2023 genforelagt Retslægerådet med en anden sammensætning, der den 13. februar 2024 afgav en ny – og for Indkærede mere gunstig – udtalelse.
Byretten og Vestre Landsret (kendelse af 22. marts 2024) fandt begge, at Person var inhabil. Ankestyrelsen kærede landsrettens afgørelse til Højesteret.
Retslægerådets opgave er efter lov om Retslægerådet § 1 at afgive lægevidenskabelige og farmaceutiske skøn til offentlige myndigheder i sager om enkeltpersoners retsforhold. Forretningsordenens § 4, stk. 1, fastsætter, at inhabilitet foreligger i samme tilfælde som nævnt i forvaltningsloven.
Ved afgivelse af udtalelser til domstolene finder retsplejelovens regler om skønsmænds habilitet tilsvarende anvendelse på Retslægerådets medlemmer og sagkyndige, jf. U.2005.1666Ø. Princippet i retsplejelovens § 61 – hvorefter ingen må virke som dommer, når der foreligger omstændigheder, der er egnede til at rejse tvivl om vedkommendes fuldstændige upartiskhed – finder efter U.2014.1094H også anvendelse på syns- og skønsmænd.
Bestemmelsen har et dobbelt formål: dels at undgå reel risiko for, at afgørelsen påvirkes af uvedkommende hensyn, dels at undgå, at der hos parter eller offentlighed opstår mistillid til upartiskheden. Tvivlen skal være rimeligt begrundet i objektive omstændigheder. Retsplejelovens § 61 skal fortolkes i lyset af artikel 6, stk. 1, i Den Europæiske Menneskerettighedskonvention.
Ankestyrelsen påstod, at Person ikke var inhabil. HK Danmark som mandatar for Indkærede påstod stadfæstelse af landsrettens kendelse.
Ankestyrelsen anførte navnlig:
HK Danmark gjorde gældende:
Højesteret slog fast, at princippet i retsplejelovens § 61 finder anvendelse på Retslægerådets medlemmer og sagkyndige, når rådet afgiver udtalelser til domstolene. Det skyldes rådets centrale funktion og den store vægt, domstolene tillægger udtalelserne.
Retten understregede, at Ankestyrelsen er part i den verserende retssag, og at Person har en fremtrædende stilling som koordinerende lægekonsulent i styrelsen.
I hvert fald under disse omstændigheder tiltræder Højesteret, at han på grund af sin tilknytning til Ankestyrelsen var inhabil ved behandlingen af Retslægerådets sag, selv om han ikke havde deltaget i Ankestyrelsens forudgående behandling af arbejdsskadesagen.
Herefter stadfæstede Højesteret landsrettens kendelse.
| Parter | Krav | Resultat | |---|---:| | Kærende (Ankestyrelsen) | At Person ikke var inhabil | Stadfæstet (inhabilitet) | | Indkærede (HK Danmark) | Stadfæstelse af inhabilitet | Givet medhold |
Kæremålsomkostninger
Ankestyrelsen skal betale 8.000 kr. i kæremålsomkostninger til HK Danmark. Beløbet forfalder til betaling 14 dage efter afgørelsen og forrentes efter rentelovens § 8 a.
