HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om en kæresag skulle anses for bortfaldet, fordi kæreafgiften først blev modtaget af retten dagen efter betalingsfristens udløb, selvom kærende havde foretaget en straksoverførsel rettidigt. Retten fandt, at den sene modtagelse skyldtes ekstraordinære omstændigheder uden for kærendes kontrol, og hjemviste sagen til realitetsbehandling.
Den 18. august 2022 anmodede Erhvervsstyrelsen Sø- og Handelsrettens skifteret om at opløse selskabet Indkærede A/S. Den 3. april 2023 blev advokat Henrik Selchau Poulsen udpeget som likvidator.
Kærende anmodede den 10. december 2023 om, at likvidatoren blev afsat. Sø- og Handelsrettens skifteret afslog anmodningen ved kendelse af 20. december 2023 (L 1950/22-A).
Kærende kærede kendelsen til Østre Landsret den 3. januar 2024. Sø- og Handelsretten gav ved brev af 4. januar 2024 påbud om betaling af kæreafgift på 750 kr., jf. Retsafgiftsloven § 47, stk. 1, med frist senest den 18. januar 2024. Af brevet fremgik, at manglende rettidig betaling kunne medføre, at kæren blev anset for bortfaldet.
Kærende foretog en straksoverførsel af beløbet via sin netbank (Lunar Bank) den 18. januar 2024 kl. 20:43. Ifølge fremlagte bankdokumenter blev overførslen gennemført som en straksoverførsel, og beløbet blev trukket fra kontoen. Sø- og Handelsretten modtog imidlertid først beløbet den 19. januar 2024, hvilket retten oplyste i brev af 22. januar 2024 til landsretten.
Østre Landsret afgjorde den 31. januar 2024, at kæremålet var bortfaldet, fordi betalingen først var modtaget efter fristens udløb, jf. Retsafgiftsloven § 47, stk. 7, 1. pkt.. Retten fandt ikke grundlag for at anvende undtagelsen i § 47, stk. 7, 3. pkt. Kæreafgiften tillige bestemt tilbagebetalt, jf. § 47, stk. 9.
Kærende gjorde gældende, at betalingen var rettidig, idet straksoverførslen blev iværksat inden fristens udløb. Banken havde bekræftet, at overførslen var gennemført den 18. januar 2024. Hvis retten modtog betalingen senere, skyldtes det tekniske forhold uden for Kærendes kontrol. Der var tale om en betalings- og ikke en modtagelsesfrist, og en offentlig instans' sene registrering burde ikke komme Kærende til skade. Kærende fremlagde bankkvittering af 18. januar 2024 og kundebrev af 5. februar 2024 fra Lunar Bank.
Indkærede A/S under likvidation henholdt sig til det af skifteretten og landsretten anførte og havde ingen yderligere bemærkninger.
Den relevante bestemmelse findes i Retsafgiftsloven § 47, stk. 7, som i 1. pkt. fastslår bortfald ved manglende rettidig betaling. 3. pkt. indeholder en snæver undtagelse:
- og 2. pkt. finder ikke anvendelse, hvis afgiften er betalt kort efter fristens udløb og overskridelsen af fristen kan skyldes ekstraordinære omstændigheder uden for den afgiftspligtiges kontrol.
Bemærkningerne til lovforslaget (Folketingstidende 2020-21, tillæg A, lovforslag nr. L 66, s. 65) understreger, at undtagelsen er snæver, og nævner som eksempler, at rettens betalingsmodul har været ude af drift, eller at der har været udbredte problemer med internettet eller betalingsløsninger.
Højesteret lagde til grund, at kæreafgiften først blev modtaget af Sø- og Handelsretten den 19. januar 2024, efter fristens udløb. Den fremlagte bankkvittering og kundebrev kunne ikke føre til en anden vurdering. Betalingen var derfor ikke rettidig.
Retten fastslog, at Kærende ca. tre timer før fristens udløb havde iværksat en straksoverførsel af det korrekte beløb til den anviste konto. Der var ingen holdepunkter for, at Kærende havde begået fejl.
Højesteret finder, at det må lægges til grund, at Kærende ikke begik fejl i forbindelse med foretagelsen af straksoverførslen, idet det efter de foreliggende oplysninger må lægges til grund, at de 750 kr. blev modtaget af Sø- og Handelsretten den 19. januar 2024 på baggrund af anmodningen om straksoverførsel af beløbet.
Årsagen til, at overførslen ikke var fremme samme dag, var uoplyst. Retten antog, at det kunne skyldes tekniske forhold i bankens betalingsløsning eller lignende, hvilket er ekstraordinære omstændigheder uden for den afgiftspligtiges kontrol.
På den baggrund fandt Højesteret, at betingelserne i undtagelsesbestemmelsen var opfyldt.
Højesteret finder på denne baggrund, at der foreligger sådanne ekstraordinære omstændigheder, jf. retsafgiftslovens § 47, stk. 7, 3. pkt., at kæresagen, uanset den for sene betaling af kæreafgiften, ikke skal anses for bortfaldet.
Kæresagen hjemvistes herefter til landsretten til realitetsbehandling. Ingen af parterne skulle betale kæreomkostninger for Højesteret, og den betalte kæreafgift blev tilbagebetalt.
