Højesterets afgørelse om forsvarerens ret til aktindsigt i underliggende materiale til politiets konfliktrapporter

Retsgrundlaget

De centrale bestemmelser i sagen er:

• Retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt.: "Forsvareren har adgang til at gøre sig bekendt med det materiale, som politiet har tilvejebragt til brug for den sag, som sigtelsen angår."
• Retsplejelovens § 729 c: Muliggør undtagelse af materiale af hensyn til statens sikkerhed eller forholdet til fremmede magter.
• Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6: Retten til en retfærdig rettergang, herunder kontradiktionsprincippet og våbenlighed.
• Straffelovens § 81 a, stk. 1: Straffen kan forhøjes indtil det dobbelte, hvis lovovertrædelsen har baggrund i eller er egnet til at fremkalde en konflikt mellem grupper, hvor skydevåben anvendes.

Efter Højesterets praksis (UfR 2021.1278 H) omfatter forsvarerens aktindsigt efter § 729 a, stk. 3, 1. pkt., fortolket i lyset af EMRK art. 6, alt materiale – uanset om det er tilvejebragt til den konkrete sag – som ikke kan udelukkes at være af betydning for sagen, hvad enten det angår skyld eller strafudmåling.

Anklagemyndighedens synspunkter

Anklagemyndigheden anførte navnlig:

• Der bør sondres mellem personrapporter (om enkelte personers tilknytning til bandegruppering) og generelle konfliktrapporter (om konflikt mellem grupper). Højesterets kendelse UfR 2021.1278 H indebærer indirekte, at aktindsigten ikke omfatter det underliggende materiale til de generelle rapporter.
• Den tiltaltes interesse i kendskab til oplysninger om gruppen som sådan er ikke lige så tungtvejende som interessen i egne forhold. Materialet vedrører otte straffesager mod andre personer samt generelle baggrundsoplysninger.
• Materialet er ikke tilvejebragt for denne sag, og det kan ikke antages at være af betydning for forsvaret.
• Mod hensynet til aktindsigt står hensynet til at beskytte igangværende efterforskninger om alvorlig kriminalitet (vold, brandstiftelse, skud, drab, bombesprængning), kildebeskyttelse, politiets efterforskningsmetoder og risikoen for, at tiltalte – som Hells Angels-medlem – får adgang til oplysninger om rivaliserende LTF-medlemmer, hvilket kan true deres liv og sikkerhed samt optrappe konflikten.
• Et forsvarerpålæg efter retsplejelovens § 729 a, stk. 4 vil ikke effektivt hindre misbrug. Undtagelse efter § 729 c er upraktisk ved et så omfangsrigt materiale.
• Behovet for kontradiktion kan tilgodeses ved afhøringen af politiassistenten, og domstolene kan selv vurdere rapportens vægt. Hvis landsrettens afgørelse stadfæstes, vil anklagemyndigheden i mange sager nødsages til at frafalde påstand efter § 81 a for at beskytte efterforskninger og personer, hvilket er i strid med lovgivers intention om hård strafforhejelse.

Tiltaltes (forsvarerens) synspunkter

Forsvareren anførte navnlig:

• Højesterets afgørelse UfR 2021.1278 H gælder generelt; der er ikke grundlag for at sondre mellem person- og konfliktrapporter. I den tidligere sag havde forsvarerne ikke bestridt eksistensen af grupperne og konflikten, og derfor var rapporterne uden betydning – ikke fordi de var generelle.
• Materialet er afgørende for, om § 81 a finder anvendelse. Uden adgang til de underliggende oplysninger om de otte episoder kan forsvaret ikke efterprøve politiets vurderinger: om episoderne reelt er indtruffet, om de involverede har den påståede gruppetilknytning, og om episoderne skyldes en konflikt eller personlige motiver.
• Dokumentationsrapporten er et stærkt kurateret og bearbejdet uddrag. At nægte aktindsigt i det underliggende materiale, mens rapporten fremlægges, er i strid med forarbejderne og EMRK. Oplysninger om konflikten må enten fremlægges i deres helhed eller slet ikke.
• Rettens afhøring af politiassistenten kan ikke erstatte kontradiktion; uden indsigt i materialet kan forsvareren ikke forberede eller gennemføre en effektiv krydsforhør.
• Praksis viser, at dokumentationsrapporter alene kan anvendes, hvis de underliggende oplysninger, herunder kildeoplysninger, fremlægges, jf. TfK 2002.435, TfK 2011.844 og UfR 2005.1724 H.

Højesterets begrundelse

Højesteret udtalte, at tiltalen vedrører overtrædelse af straffelovens § 192 a. Anklagemyndigheden ønsker forholdet henført under straffelovens § 81 a og har fået tilladelse til at dokumentere EAE’s rapport og afhøre udarbejderen.

Retten lagde indledningsvis til grund:

Efter Højesterets afgørelse af 15. januar 2021 (UfR 2021.1278) omfatter forsvarerens adgang til aktindsigt efter retsplejelovens § 729 a, stk. 3, 1. pkt., sammenholdt med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 6, alt materiale, som er af betydning for sagen, uanset om det er tilvejebragt til brug for den pågældende sag. Forsvareren har således adgang til det materiale, der ikke kan udelukkes at have betydning for sagen, hvad enten det angår skyldsspørgsmålet eller strafudmålingen.

Højesteret anvendte herefter dette udgangspunkt på den konkrete anmodning og fandt:

Som byretten og landsretten finder Højesteret, at forsvareren har en berettiget interesse i at gøre sig bekendt med oplysningerne i det underliggende materiale til dokumentationsrapporten, der angår de nærmere omstændigheder ved de episoder, som anklagemyndigheden har inddraget som dokumentation for konflikten mellem Hells Angels og LTF. Det kan ikke udelukkes, at materialet vil være af betydning for sagen og dermed tiltaltes mulighed for at tilrettelægge et effektivt forsvar.

Retten afviste anklagemyndighedens argumenter om en sondring mellem person- og konfliktrapporter og bemærkede desuden udtrykkeligt, at der ikke er taget stilling til, om aktindsigten kan begrænses efter retsplejelovens § 729 c.

Højesteret har ikke taget stilling til, om forsvarerens ret til aktindsigt i det underliggende materiale kan begrænses efter retsplejelovens § 729 c.

Højesterets afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, hvormed forsvareren får ret til aktindsigt i det underliggende materiale til dokumentationsrapporten (bilag 22-1).