HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om en varetægtsfængsling på knap 2 år og 10 måneder – frem til den forventede dom i november 2024 – i en sag om medvirken til et banderelateret drab og drabsforsøg, var i overensstemmelse med kravet om "særlige omstændigheder" i retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2, proportionalitetsprincippet og Den Europæiske Menneskerettighedskonvention artikel 5. Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, idet retten fandt, at mistanken mod den tiltalte var betydelig, at der forelå en kvalificeret kollusionsrisiko, og at sagens ekstreme grovhed og organiseret kriminalitet udgjorde sådanne særlige omstændigheder, at den meget lange fængsling var lovlig.
Den 3. december 2021 ca. kl. 11.24 blev der begået et drab og to drabsforsøg i Forretning i By. To maskerede gerningsmænd trængte ind og affyrede mindst 12 skud mod indehaveren Forurettede 2, en 17-årig praktikant Forurettede 1 og en 15-årig kunde Forurettede 3. Forurettede 1 blev ramt af 9 skud og døde umiddelbart efter; de to andre blev såret. Angrebet blev udført som et led i en konflikt i bandemiljøet, specifikt med tilknytning til grupperingen NNV, og skete ifølge politiet som gengældelse for drabet på et NNV-medlem, Person 2, dagen før på Nørrebro.
Dagen før drabet, den 2. december 2021, købte tiltalte sammen med en anden person (senere løsladt sigtet) sort regntøj, halsedisser, sko og huer i Føtex. Gerningsmændene var ifølge videoovervågning iført tøj svarende til dette. Tiltalte var medlem af NNV og deltog samme aften i et møde med 20-25 personer fra grupperingen, kort efter nyheden om drabet på Person 2. Han forklarede, at han efter anmodning købte tøjet, men hævdede, at han ikke vidste, hvad det skulle bruges til.
Politiets efterforskning afslørede yderligere tekniske beviser mod tiltalte:
Tiltalte har under sagen ændret forklaring om baggrunden for tøjindkøbet – fra at det skulle gives til venner på vej i fængsel, til at det var til en fælles markering på Christiania – og har i øvrigt nægtet yderligere afhøring.
Efter retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3 kan en sigtet varetægtsfængsles, når der er begrundet mistanke om en lovovertrædelse, der kan medføre fængsel i 1 år og 6 måneder eller derover, og der er bestemte grunde til at antage, at sigtede vil vanskeliggøre forfølgningen i sagen (kollusionsrisiko). Varetægtsfængsling må dog efter retsplejelovens § 762, stk. 3 ikke stå i misforhold til forstyrrelsen af sigtedes forhold, sagens betydning og den forventede retsfølge.
For længerevarende fængslinger gælder retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2, hvorefter varetægtsfængsling ikke må overstige 1 år, "medmindre retten finder, at der foreligger særlige omstændigheder". Bestemmelsens forarbejder (lovforslag nr. L 78, Folketingstidende 2007-08, 2. samling, tillæg A, s. 2952 f.) præciserer vurderingen:
Der lægges ikke op til en ændring af fængslingsgrundene som sådan, men der lægges op til en skærpelse af kravene for anvendelsen af den enkelte fængslingsgrund ved længerevarende varetægtsfængslinger med henblik på en mere nuanceret vurdering end efter gældende ret af, om fortsat fængsling efter udløb af fristen på henholdsvis 6 måneder og 1 år er nødvendig. [...] Ved fængsling efter § 762, stk. 1, nr. 3, [...] bygger kravet om særlige omstændigheder i princippet på samme hensyn. [...] I de tilfælde, hvor tiltale er rejst, og hvor der foreligger en mistanke af en betydelig styrke, vil kriminalitetens karakter af en meget alvorlig forbrydelse – ved siden af den konkrete fængslingsgrund – kunne indgå som et væsentligt hensyn, der kan bevirke, at der må antages at foreligge særlige omstændigheder efter den foreslåede bestemmelse.
Ved varetægtsfængsling ud over 1 år efter § 762, stk. 1, nr. 3, og når efterforskningen er afsluttet, kræves en "betydelig risiko for kollusion af afgørende betydning for forfølgningen eller væsentlige hensyn til beskyttelse af vidner eller andre". Kriminalitetens grovhed spiller en central rolle: fortsat fængsling "især kan komme på tale i alvorlige straffesager, dvs. i sager om alvorlig, personfarlig kriminalitet samt andre sager af særlig samfundsmæssig betydning".
Tiltalte bestred, at mistankegrundlaget var tilstrækkeligt, at der var en reel kollusionsrisiko, og at sagen var fremmet med tilstrækkelig hurtighed. Han anførte navnlig:
Anklagemyndigheden fastholdt, at mistanken var styrket gennem efterforskningen, at kollusionsrisikoen var betydelig på grund af sagens karakter af organiseret bandekriminalitet, og at der forelå særlige omstændigheder, navnlig på grund af kriminalitetens grovhed og den betydelige mistankestyrke. Anklagemyndigheden henviste til Højesterets praksis, herunder UfR 2012.669, UfR 2013.547 og UfR 2021.2087.
Højesteret fandt, at der var en begrundet mistanke om, at tiltalte havde medvirket til drab og drabsforsøg, jf. straffelovens § 237, jf. § 21. Retten lagde vægt på:
Vedrørende kollusion udtalte Højesteret:
Alle de tiltalte var medlemmer af eller tilknyttet bandegrupperingen NNV, og at der ved organiseret kriminalitet normalt er en betydelig risiko for vanskeliggørelse af forfølgningen f.eks. ved afstemning af forklaringer og påvirkning af vidner. Højesteret finder, at der er betydelig risiko for, at Tiltalte på fri fod vil have såvel lejlighed som anledning til på afgørende vis at vanskelliggøre forfølgningen i sagen. Højesteret har herved lagt vægt på navnlig risikoen for, at han og Person 4 afstemmer forklaringer om bl.a. deres færden den 2. og 3. december 2021. Politiet leder fortsat efter mindst én yderligere medgerningsmand, og der er også risiko for, at Tiltalte vil advare eller påvirke denne uidentificerede medgerningsmand.
Retten fandt således, at kollusionsrisikoen var af en sådan kvalificeret karakter, at den opfyldte det skærpede krav i retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2.
Ved den samlede helhedsvurdering af, om der forelå "særlige omstændigheder" efter retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2, indgik kriminalitetens ekstreme grovhed som et tungtvejende moment:
Tiltalte er tiltalt for meget alvorlig kriminalitet i form af drab og drabsforsøg, der ifølge anklagemyndigheden er begået som led i organiseret kriminalitet, på et offentligt tilgængeligt sted og ved brug af skydevåben. Den 17-årige Forurettede 1, der blev dræbt ved angrebet, var efter det oplyste i praktik i Forretning og uden forbindelse til bandemiljøet. Den 15-årige Forurettede 3, der blev ramt af et skud i hånden, var efter det oplyste en tilfældig kunde i forretningen.
Højesteret tiltrådte, at betingelserne i retsplejelovens § 762, stk. 1, nr. 3, var opfyldt, og at de særlige omstændigheder forelå, således at en varetægtsfængsling af ca. 2 år og 10 måneder var retmæssig. Retten fandt endvidere, at fængslingen ikke stod i misforhold til sagens betydning og den forventede straf, jf. retsplejelovens § 762, stk. 3, og at der ikke var sket en krænkelse af Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 5.
Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse, hvorefter tiltalte forblev varetægtsfængslet indtil den forventede dom i byretten den 31. oktober 2024. Retten fastslog, at der bestod en betydelig mistanke, en kvalificeret kollusionsrisiko, og at sagens alvor og karakteren af organiseret bandekriminalitet udgjorde særlige omstændigheder efter retsplejelovens § 768 a, stk. 1, nr. 2.
