Højesteret stadfæster administrativ inddragelse af førerret efter kartoffel-aktion på motorveje

Procesforløb: fra anholdelse til Højesteret

Tiltalte blev anholdt umiddelbart efter aflæsningen på Sjællandssiden, og politiet inddrog hans originale kørekort uden at udstede et midlertidigt kørekort.

Samme dag blev han fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Svendborg. Retten fandt begrundet mistanke om overtrædelse af straffelovens § 184, stk. 1, § 193, stk. 1, og § 252, stk. 1, samt færdselslovens § 3, stk. 1, § 9, stk. 1, og § 15, stk. 1, og varetægtsfængslede ham.

Den 20. juli 2023 meddelte Fyns Politi Tiltalte, at førerretten var inddraget med virkning fra 1. juni 2023. Tiltalte forlangte prøvelse af inddragelsen.

Retten i Svendborg ophævede ved kendelse af 4. december 2023 politiets beslutning. Byretten fandt, at politiet burde have udstedt et midlertidigt kørekort, da det ikke var »utvivlsomt«, at betingelserne for ubetinget frakendelse forelå. Retten lagde vægt på, at der typisk kun sker midlertidig inddragelse i klare tilfælde som spirituskørsel, og at der ikke var sket personskade.

Anklagemyndigheden kærede kendelsen. Østre Landsret ændrede ved kendelse af 9. januar 2024 byrettens afgørelse og godkendte inddragelsen uden midlertidigt kørekort.

Tiltalte indbragte herefter sagen for Højesteret med påstand om, at landsrettens kendelse skulle ændres, således at inddragelsen ikke godkendtes. Anklagemyndigheden påstod stadfæstelse.

Retsgrundlaget for frakendelse og administrativ inddragelse

Højesteret redegjorde for det relevante retsgrundlag.

Færdselslovens § 125, stk. 1, nr. 1, foreskriver betinget frakendelse, når føreren under tilsidesættelse af væsentlige hensyn til færdselssikkerheden har voldt skade på person eller ting eller fremkaldt fare herfor.

Færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4 foreskriver ubetinget frakendelse, hvis føreren

1. forsætligt har voldt skade på andres person eller ting, forsætligt har fremkaldt nærliggende fare herfor eller i øvrigt har ført motordrevet køretøj på særligt hensynsløs måde …

Særligt hensynsløs kørsel er i forarbejderne til 1975-loven karakteriseret ved, at

føreren bevidst sætter sig ud over hensynet til andres sikkerhed.

Afgørende er kørslens karakter, ikke de konkrete skadefølger.

Politiets adgang til midlertidig inddragelse reguleres af færdselslovens § 130:

§ 130. Skønner politiet, at betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten eller retten til at føre lille knallert foreligger, kan politiet midlertidigt inddrage førerretten.

Den dagældende kørekortbekendtgørelse (bekendtgørelse nr. 1843/2021, nu § 103) præciserede i § 102, stk. 1, nr. 4, at originalt kørekort skal inddrages ved sigtelse for forhold, der kan medføre ubetinget frakendelse efter § 126, stk. 1, nr. 4. Dog:

Stk. 3. Skønnes betingelserne for ubetinget frakendelse af førerretten at foreligge, men er dette ikke utvivlsomt, kan midlertidig inddragelse af det originale kørekort kun ske mod samtidig udstedelse af et midlertidigt kørekort.

Ved lov nr. 534/2021 (skærpet indsats mod vanvidskørsel) blev det politisk tilkendegivet, at politiet straks skal inddrage førerretten i sager om vanvidskørsel, herunder særligt hensynsløs kørsel.

Parternes anbringender

Tiltaltes synspunkter

Tiltalte gjorde gældende, at det ikke var utvivlsomt, at betingelserne for ubetinget frakendelse var opfyldt. Han anførte:

• Der var ikke sket personskade, og aktionen var en enkeltstående, koordineret og politisk motiveret handling, udført med forsigtighed.
• Administrativ inddragelse uden midlertidigt kørekort er særdeles indgribende; han var selvstændig vognmand og mistede sin erhvervsmulighed.
• Efter praksis sker administrativ inddragelse alene i klare tilfælde, typisk spiritus- eller narkokørsel, når den retskemiske erklæring foreligger.
• Der var ikke længere risiko for nye lovovertrædelser, da lovforslaget var vedtaget.

Anklagemyndighedens synspunkter

Anklagemyndigheden fremhævede:

• Forarbejderne tillægger politiet et vidt skøn ved inddragelse, og i vanvidskørselssager skal der reageres straks og konsekvent.
• Tiltalte havde forsætligt fremkaldt nærliggende fare for andres liv eller førlighed og havde forvoldt skade på ting; flere biler blev beskadiget, og der var risiko for kollision.
• Kørslen var særligt hensynsløs, idet Tiltalte bevidst satte sig ud over hensynet til andres sikkerhed. Det var derfor utvivlsomt, at ubetinget frakendelse skulle ske, og politiet havde pligt til at inddrage kørekortet uden at udstede midlertidigt.

Højesterets begrundelse: særligt hensynsløs kørsel og opfyldelse af utvivlsomhedskravet

Højesteret indledte med at konstatere, at Tiltaltes adfærd var velbelyst gennem hans egne forklaringer, vidneforklaringer og videooptagelser. Retten lagde herefter til grund:

• Tiltalte læssede fuldt bevidst betydelige mængder kartofler af på tre motorvejsstrækninger.
• På den ene strækning skete aflæsningen, mens han var i fart, og samtidig med at en personbilist forgæves forsøgte at få ham til at standse.
• Efter aflæsningen kørte Tiltalte væk uden at advare efterfølgende bilister om faren.
• Videooptagelserne viste, at bilister efterfølgende kørte gennem kartoflerne med betydelig fart, med udskridninger og risiko for kollision.

Højesteret konkluderede:

Højesteret finder, at Tiltalte herved bevidst satte sig ud over hensynet til andre bilisters sikkerhed på en måde, som i lyset af forarbejderne til færdselslovens § 126, stk. 1, nr. 4, indebærer, at hans kørsel må anses for særligt hensynsløs.

Retten bemærkede, at der ikke forelå omstændigheder, der kunne begrunde at undlade ubetinget frakendelse efter færdselslovens § 126, stk. 2.

På den baggrund fandt Højesteret det utvivlsomt, at betingelserne for ubetinget frakendelse var opfyldt, og at politiets inddragelse af det originale kørekort uden udstedelse af midlertidigt kørekort derfor var berettiget, jf. kørekortbekendtgørelsens dagældende § 102, stk. 1, nr. 4, og stk. 3.

Afgørelse

Højesteret stadfæstede landsrettens kendelse og bestemte, at statskassen skal betale kæresagens omkostninger for Højesteret.