Højesteretsdom om vanvidskørsel: 4 år og 6 måneders fængsel for uagtsomt manddrab og ophævelse af udvisning

Kapkørsel med dødelig udgang på Borups Allé

Den 20. juni 2021 ca. kl. 01.20 indlod en 19-årig mand sig i kapkørsel med to uidentificerede biler gennem København. Under kørslen overtrådte han hastighedsbegrænsningerne markant:

Ved ankomsten til krydset Borups Allé / Mågevej påkørte han i et fodgængerfelt en 21-årig mand, der afgik ved døden. Tiltalte havde ingen mulighed for at undvige. Kørslen var præget af grov kådhed og ekstrem hensynsløshed.

Retsforløb og striden om tiltaleændring

I byretten blev tiltalte fundet skyldig i uagtsomt manddrab efter straffelovens § 241 og færdselslovsovertrædelser, men frifundet for forsætlig fareforvoldelse efter § 252. Anklagemyndigheden ankede og krævede domfældelse efter den oprindelige tiltale, men ønskede samtidig at berigtige tiltalen ved at indsætte, at kørslen »forvoldte nærliggende fare for Forurettedes liv eller førlighed«. Forsvareren protesterede og mente, at der var tale om en ulovlig udvidelse af tiltalen uden samtykke, jf. retsplejelovens § 836, stk. 2. Landsretten tillod ændringen med følgende begrundelse:

Den bisætning, som anklagemyndigheden ønsker tiltalen berigtiget med, henviser til ordlyden af straffelovens § 252, stk. 1, sidste led. Det fremgår af ordlyden i anklageskrift af 4. oktober 2021, at der er rejst tiltale for overtrædelse af bl.a. straffelovens § 252, stk. 1. … De faktiske omstændigheder, der skal begrunde anvendelsen af straffelovens § 252, stk. 1, i det hele kan anses for at være omfattet af tiltalens beskrivelse … Tiltalte må anses for at have haft fyldestgørende adgang til forsvar, jf. retsplejelovens § 883, stk. 4.

Landsretten fandt ham herefter skyldig i overensstemmelse med det ændrede anklageskrift, idømte fængsel i 4 år og 6 måneder samt udvisning med indrejseforbud i 6 år og frakendelse af førerretten i 7 år.

Parternes anbringender for Højesteret

Tiltalte påstod frifindelse for § 252 og udvisning samt mildere straf. Han anførte navnlig:

• Berigtigelsen var en ulovlig udvidelse, da den angik en hovedomstændighed, som ikke var omfattet af den oprindelige tiltale.
• Selv hvis berigtigelsen var lovlig, forelå der ikke forsæt til at forvolde fare, da han ikke var klar over fodgængerens tilstedeværelse før påkørslen; der var kun generel og abstrakt fare.
• Udvisning ville være i strid med Den Europæiske Menneskerettighedskonventions artikel 8 pga. hans fødsel og opvækst i Danmark, manglende tilknytning til Pakistan, gode personlige forhold og fravær af tidligere kriminalitet.

Anklagemyndigheden påstod skærpelse og stadfæstelse af udvisning og frakendelse. Den argumenterede:

• Berigtigelsen var en lovlig præcisering, og tiltalte havde haft fuld forsvar.
• Tiltalte måtte have indset faren ved at køre med ca. 100 km/t i et tætbebygget område ind i et lyskryds, hvilket opfylder forsætskravet i § 252.
• Udvisning var proportionel henset til kriminalitetens grovhed, den lange fængselsstraf og tiltaltes pakistanske baggrund, som gav forudsætninger for at begå sig i Pakistan.

Højesterets bedømmelse

Højesteret behandlede fire spørgsmål i sin begrundelse.

Højesterets afgørelse

Landsrettens dom stadfæstes med den ændring, at tiltalte alene tildeles en advarsel om udvisning. Fængselsstraffen på 4 år og 6 måneder, førerretsfrakendelsen i 7 år og den øvrige del af dommen opretholdes. Statskassen betaler sagens omkostninger for Højesteret.