HøjesteretHøjesteret tog stilling til, om det forhold, at en investeringsejendom er værdiansat til dagsværdi i et årsregnskab, kan begrunde fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret ved beregning af gaveafgift. Sagen angik en fars overdragelse af kommanditanparter i to ejendomsselskaber til sine døtre, hvor dagsværdien i regnskaberne var væsentligt højere end den offentlige ejendomsvurdering. Højesteret fastslog, at en sådan dagsværdiansættelse generelt kan føre til, at 15 %-reglen fraviges, og stadfæstede landsrettens dom, hvorefter gaveafgiften skulle beregnes efter Vurderingsstyrelsens skøn (220 mio. kr.). Appellant 1, 2 og 3 blev pålagt at betale 200.000 kr. i sagsomkostninger.
Sagen rejser spørgsmålet, om skattemyndighederne ved beregning af gaveafgift skal acceptere en værdiansættelse af investeringsejendomme efter den såkaldte 15 %-regel i det hemmeligholdte værdiansættelsescirkulære, når ejendommene i selskabets årsregnskab er indregnet til en væsentligt højere dagsværdi. Appellant 1 (far) overdrog ved gavebrev af 20. marts 2020 sine kommanditanparter i Virksomhed K/S 2 og Virksomhed K/S 1 til døtrene Appellant 2 og Appellant 3. Selskaberne ejer investeringsejendomme i Aarhus. Parterne ansatte ved gaven ejendommenes værdi til i alt 104.108.000 kr., svarende til den offentlige vurdering på 122.480.000 kr. fratrukket 15 %. Skatteministeriet anfægtede ansættelsen og lagde i stedet Vurderingsstyrelsens handelsværdi på 220.000.000 kr. til grund. Højesteret skulle afgøre, om den regnskabsmæssige dagsværdi (169.750.000 kr.) udgjorde en særlig omstændighed, der berettigede fravigelse af 15 %-reglen, og dermed om gaveafgiften skulle beregnes af den højere værdi.
De to kommanditselskaber ejede en portefølje af udlejningsejendomme i Aarhus. I selskabernes seneste årsregnskaber forud for gaveoverdragelsen var ejendommene indregnet til dagsværdi efter årsregnskabslovens § 38, stk. 1, opgjort til i alt 169.750.000 kr. Den offentlige ejendomsvurdering udgjorde 122.480.000 kr. Vurderingsstyrelsen vurderede i august 2020 ejendommenes handelsværdi pr. 1. januar 2020 til 220.000.000 kr.
| Værdiansættelse | Beløb (kr.) |
|---|---|
| 15 %-reglen (offentlig vurdering ÷ 15 %) | 104.108.000 |
| Offentlig ejendomsvurdering | 122.480.000 |
| Dagsværdi i årsregnskab | 169.750.000 |
| Vurderingsstyrelsens handelsværdi | 220.000.000 |
Parterne ønskede således at lægge 104.108.000 kr. til grund, mens Skatteministeriet anvendte 220.000.000 kr. Forskellen skyldes spørgsmålet, om 15 %-reglen kunne anvendes uanset den regnskabsmæssige dagsværdi.
Skattemyndighederne traf afgørelse om, at gaveafgiften skulle beregnes af den højere værdi. Appellant 1, 2 og 3 indbragte afgørelsen for domstolene. Byretten gav Skatteministeriet medhold, hvilket Vestre Landsrets 11. afdeling stadfæstede ved dom af 12. februar 2024 (BS-47860/2022-VLR). Appellant 1, 2 og 3 ankede til Højesteret med påstand om, at gaveafgiften alene skulle beregnes af den lavere værdi på 104.108.000 kr., idet der ikke forelå særlige omstændigheder til fravigelse af 15 %-reglen. Skatteministeriet påstod stadfæstelse af landsrettens dom.
Afgørelsen bygger navnlig på følgende bestemmelser i årsregnskabsloven, som citeret i dommen:
§ 11, stk. 1. Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet. [...]
§ 38, stk. 1. Efter første indregning kan investeringsejendomme løbende reguleres til dagsværdi.
Stk. 3. § 37, stk. 1, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.
Årsregnskabslovens § 37, stk. 1 beskriver metoderne til opgørelse af dagsværdi. Af bilag 1 til loven fremgår definitionen:
Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter.
Lovforarbejderne til § 38 understreger, at dagsværdi skal afspejle den aktuelle handelsværdi, og at den offentlige vurdering som udgangspunkt ikke kan tages som udtryk herfor. Virksomhedens ledelse har ansvaret for pålidelig måling.
15 %-reglen stammer fra punkt 6, 2. afsnit, i det hemmeligholdte cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelse af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og ved gaveafgiftsberegning. Ifølge fast højesteretspraksis, senest UfR 2024.4183, skal skattemyndighederne acceptere en værdiansættelse efter denne regel, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.
Dagsværdien skal afspejle den aktuelle handelsværdi. Af lovforslagets bemærkninger til § 37, stk. 1, fremgår bl.a.:
Opgørelsen af dagsværdien er en proces, der tilsigter at finde den reelle salgsværdi af aktiver og forpligtelser. [...] Dagsværdi er således ikke et fast målegrundlag, men snarere en målsætning og proces, der gennemføres af virksomheden for at nå frem til det mest relevante – og samtidig efter omstændighederne mest pålidelige – målegrundlag for aktivet henholdsvis forpligtelsen.
Reglen indebærer, at fast ejendom som udgangspunkt kan ansættes til den seneste offentlige vurdering minus 15 %. Formålet er at sikre forudsigelighed og tryghed ved familiesuccession. Reglen kan dog fraviges, hvis der foreligger særlige, konkrete omstændigheder ved den pågældende ejendom, som gør den offentlige vurdering uanvendelig som retvisende udtryk for handelsværdien.
Højesteret fastslog, at når en investeringsejendom er værdiansat til dagsværdi i et årsregnskab efter reglerne i årsregnskabsloven, vil dette generelt kunne begrunde en fravigelse af 15 %-reglen. Retten lagde afgørende vægt på, at formålet med dagsværdiansættelse netop er at give et retvisende billede af aktivets aktuelle handelsværdi, mens den offentlige ejendomsvurdering – hvis den anvendes efter 15 %-reglen – bygger på et andet og mindre præcist grundlag. Højesteret udtalte:
Værdiansættelse af en investeringsejendom til dagsværdi i et årsregnskab foretaget i overensstemmelse med reglerne i årsregnskabsloven vil kunne begrunde fravigelse af 15 %-reglen i værdiansættelsescirkulæret. Om 15 %-reglen skal fraviges, må bero på en konkret vurdering af navnlig forskellen mellem dagsværdien og den offentlige ejendomsvurdering.
Højesteret konstaterede, at dagsværdien i selskabernes regnskaber (169.750.000 kr.) oversteg den offentlige vurdering (122.480.000 kr.) med ca. 39 %, og at der ikke var anfægtelser om, at dagsværdien var opgjort lovmedholdeligt. Denne væsentlige difference indebar, at der forelå sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ikke var forpligtet til at acceptere 15 %-reglen. Da det var ubestridt, at gaveafgiften herefter skulle beregnes på grundlag af Vurderingsstyrelsens vurdering på 220.000.000 kr., stadfæstede Højesteret landsrettens dom.
Det må lægges til grund, at dagsværdien var opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler. Dagsværdien af investeringsejendommene oversteg væsentligt den offentlige ejendomsvurdering, der som nævnt var på i alt 122.480.000 kr.
På denne baggrund tiltræder Højesteret, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, at skattemyndighederne ved beregning af gaveafgift ikke skal acceptere, at kommanditanparterne overdrages på grundlag af en værdiansættelse af investeringsejendommene efter 15 %-reglen.
Højesteret pålagde Appellant 1, 2 og 3 solidarisk at betale 200.000 kr. i sagsomkostninger til Skatteministeriet, forrentet efter rentelovens § 8 a.
